Matematik - Guds sprog!

Guds Sprog

Christopher Orlet

"Jeg har aldrig klaret mig godt i matematik," sagde Calvin Trillin. "Jeg kunne nemlig aldrig overbevise læreren om at mine svar ikke skulle tages så bogstaveligt." Trillin led af en plage der kan findes hos mange skribenter: En overfølsomhed overfor matematik. Det er den slags overfølsomhed som mennesker kan have til mælkeprodukter, hvor vi kun lejlighedsvis kan nyde en dejlig Frappuciono. Smerten indtræffer når vi kommer til den sidste slurk.

En af grundene til jeg beskæftiger mig med journalistik var at jeg skulle finde en profession hvor matematik ikke var et krav. Sørgeligt nok så udelod det alt det der kunne give mig et anstændigt udkomme: Børsmægler, bogholder, kontorchef, tømrer, forsikringsagent, forretningsmand.

På universitetet var kravet at jeg skulle bestå to matematikkurser for at få en bachelor i videnskab, og på grund af det klarede jeg det lige med nød og næppe. Jeg tilbragte hver eftermiddag i mine ungdoms år med at terpe matematik på en vejleders kontor. Jeg orkede at følge med i cirka to minutter, så blokerede min hjerne, og alt det jeg kunne høre var en drone der lyder ligesom en forvrænget optagelse af en Senats Komitehøring fra 1950'erne. I sidste øjeblik skiftede jeg fra bachelor i videnskab til bachelor i kunst, der kun som krav havde èt matematikkursus. Endelig, endelig, i mit sidste semester bestod jeg i algebra. Med den laveste karakter for at kunne bestå.

Nu da jeg er journalist ser det ud som om at min redaktør er fast besluttet på at give mig alle historierne der har noget med matematik at gøre. Historier om skattevurderinger, eller i kategorien - følg pengene. Jeg bliver ved med at fortælle ham, at hvis jeg ellers havde været god til tal da ville jeg bombesikkert ikke være beskæftiget med et af de dårligst betalte jobs i verden. Jeg ville være gået til Wall Street. Jeg ville være blandt de millionærer i Goldman Sachs der begik svindel. "Du er jo professionel," siger min redaktør bestemt. "Og lad os nu lave den række af historier med lavest mulige omkostninger." Du godeste hvor jeg hader min redaktør.

En masse mennesker synes at matematik, især den lidt højere del er tidsspild. Trods alt, hvor ofte benytter man indviklede ligninger i dagligdagen? Jeg mener, medmindre du er en af de der fyre i pyjamas der hele dagen forsøger at hacke sig ind i Pentagon's computere. Jeg tror man kunne sige det samme om en masse andet man blev undervist i. Hvor ofte har de brug for at benytte kendsgerningerne om middelalderhistorien i dit hverdagsliv, og hvis du nu siger "ret så ofte" så er det helt sikkert grunden til at du tilbragte hver aften alene på sofaen mens du så genudsendelser af Battlestar Galactica.

Sådan tænker jeg slet ikke. Jeg ville ønske jeg kunne noget mere matematik. Jeg kæmper konstant med talproblemer. Hvis alt det jeg har lavet i træ ser ud som var det designet til en tysk ekspressionistisk film fra 1920'erne så skyldes det at jeg bare ikke kan regne den ud. Jeg ved godt hvad halvdelen af noget er, måske en fjerdedel, men mindre end det og jeg rækker hænderne i vejret og erklærer, "Jeg overgiver mig."

Hvis jeg er en der betaler gode drikkepenge og altid giver 20% --selv når tjeneren klapper min kæreste bagi -- så er det fordi jeg godt kan klare at regne de der 20% ud (tag det første tal og fordobl det, ikke sandt?) hvorimod at forsøge mig med 15% (eller Gud hjælpe mig 17,5%) se da bliver jeg ligeså forvirret som en sulten baby i en topløs bar.

Jeg vil slet, slet ikke forsøge mig mere med at regne min indkomstskat ud. Den tid jeg bruger på det gør mig vred, jeg bliver i dårligt humør i ugevis. Alle de formularer fra kommune og regering er ligesom en intelligensprøve der kun drejer sig om matematik og der er ingen rubrik, hvor jeg kan bede regeringen skrubbe af h.... til. Det mindste skatterevisorerne kunne gøre er at komme med flere muligheder i formularerne. På den måde ville jeg have, en lille chance, for at få svaret rigtigt på nogle af spørgsmålene.

Jeg formoder at min matematiske svaghed, ligesom mit dårlige syn er genetisk betinget. Mine forældre var sådan helt almindelige matematiske studenter, og mine søskende er vist ligeså uduelige til matematik som jeg. De beskæftiger sig også med alle mulige professioner hvor evnen til at lægge sammen ikke er et krav: Socialt arbejde, engelsk undervisning, jura.

Heldigvis har min søn ikke arvet nogen af mine mangler udi aritmetikken. Hans mor er et matematisk vidunder, og det er måske grunden til jeg giftede mig med hende. Mit håb er at det gen som er ansvarlig for min matematiske utilstrækkelighed vil uddø sammen med mig.

Galileo skrev som det er så bekendt, at matematik var det sprog Gud benyttede til at udforme Universet. Hvor herligt, med mit held, da skal jeg bestå en eller anden form for geometriprøve for at komme i Himlen.