Mennesket og sund fornuft og eksperter

Den almindelige mand og sund fornuft

Herbert London

Hvis der var et overordnet mål for Det Marxistiske Projekt så var det at omskabe menneskets natur. Uanset om det var religion eller politik, så argumenterede marxisterne for, at en besættelse af Gud og en tro på en nationaleidentitet skulle udfordres og besejres.

En ideologi med grundlag i, at det almindelige menneske kun har lidt tillid til sin tro. Marxisterne holdt fast i at de var beriget med en forståelse som ikke alle besad. Selvom Marxismen er død; er denne afsky for den almindelige mands mening i live.

I stedet for marxismen tager den nu form af en Eksperts Mening, eller det som jeg ville kalde et Broderskab af Eksperter der ivrige efter at regulere menneskets opførsel. Disse er de nye progressive, mange af dem tidligere marxister, og mange der tror at amerikansk patriotisme bør undertrykkes og vendes til en transnational loyalitet. Nogle kalder disse mennesker for liberale internationalister, der stoler på FN's forudsætninger og på andre internationale råd og nævn for ledelse.

På hjemmefronten har dette Broderskab af Eksperter, svar på alt det der piner os. Hvis sundhedspleje er et problem, så anbefaler eksperterne at et regeringstyret system skal tage over, fremfor at stole på markedets evne til at klare også det.

På samme vis, hvis global opvarmning er et problem - et nu noget omdiskuteret emne - bør reguleringer på regeringsbasis indføres gennem et "begrænset co2 fodaftryk" fremfor at stole på at veldokumenteret oplysning vil kunne give en begrænsning. Eksperten mener altid at det som offentligheden vælger er dumt og derfor skal deres beslutningerne påtvinges.

Endnu et eksempel er den af regeringen påtvungne minimumsløn. Det går bare ikke an, at argumentere for at markedet, som er den kombinerede visdom hos forbrugerne, er tilstrækkeligt til at afgøre en minimumsløn. Eksperterne ved bedst; de mener faktisk at den kan beslutte det punkt som lønnen skal være for at indfri behovet for arbejde.

Selvfølgelig er USA ikke alene om at frembringe medlemmerne i Ekspertbroderskabet. Franskmændende er eksperter i at være soi disant. EU er Eksemplet på ekspertopinionen der er så tillidsfuld overfor egne vurderinger, at det forsøger at regulere alt fra hvor meget en lastvogn må køre med, - til størrelse af plæneklippere. Ydermere har Unionen til hensigt at fjerne den nationale loyalitet gennem indførelsen af en transnational enhed, der ikke repræsenterer folkets vilje, men eksperternes (læs bureaukraternes) de der sidder i Bruxelles.

Det er betegnende at fra marxismens aske er der fremkommet en klasse af elitære der meget ligner de tidligere medlemmer af Sovjets kommunist parti. De vidste, hvad der var bedst for borgerne i Rusland og Ekspertbroderskabet ved hvad der er bedst for os.

Tidligere Demokratisk præsidentkandidat John Edwards holdt af at belære om de to Amerikas, det priviligerede og det fattige. Men dette quasi-Marxistiske tema beskriver ikke de virkelige to Amerika; det ene ledet af eksperter der tror de er i besiddelse af den ophøjede visdom der giver sig udtryk i regulativer for at styre og det andet, den akkumulerede visdom og sunde fornuft hos det almindelige menneske.

Hvordan kan de elitære demonstrere deres "overlegne" visdom, hvis de bliver pålagt begrænsninger? Hvordan kan eksperter fremvise deres ekspertise, hvis deres planer for os forkastes?

Efter min mening, bør Ekspertbroderskabet behandles med mistænksomhed. Selve den kendsgerning at de ikke har tillid til det almindelige mennesker bør være grund nok til at fatte mistillid til dem. Derfor når de helt store ideer opstår i regeringens kældre, så pas på. Eksperten der ønsker at regulere har ikke tillid til dig og din evne til at beslutte noget som helst for dig selv.

Direkte forbundet med det almindelige menneske er den sunde fornuft. Skønt frasen "sund fornuft" benyttes refleksivt uden nogen omtanke med hensyn til dets etymologi, er det et udtryk for - i store træk - de vaner, traditioner, manerer og den opførsel, som er samfundets rygrad.

I dette samfund henviser sund fornuft til en handlemåde der har basis i sund dømmekraft, ikke følelsesbetonet og ideologisk belastet. De velkomne virkninger af en tankegang med grundlag i en national nedarvet erfaring er "sund fornuft," der er et grundlæggende princip i det amerikansk liv. I den udstrækning at der mangler noget sund fornuft, da bliver båndende til fortiden løsnet om ikke helt afskåret.

I tilknytning til sund fornuft er det at have tillid til den 'almindelige lov' - det uskrevne, de sædvaner der fremstår i løbet af århundrederne - den modvægtsstyrke der går imod politiske og sociale omvæltninger, balancehjulet i samfundet.

I det meste af den amerikanske historie er ideerne blevet evalueret med et 'sund fornufts barometer.' Uanset hvor vidtløftige ideerne var, så blev de afprøvet med den sunde fornufts standarder. Det er derfor, ikke overraskende, at sund fornuft har tjent som et ypperligt bolværk mod revolution og indtil fornylig mod revolutionær nidkærhed af den slags som Frankrig periodisk har været ramt af, og som ikke har været en faktor i amerikansk politik.

Når man overvejer fremtiden er det bydende nødvendigt at sund fornuft, som den kommer til udtryk i den nationale tradition fastholdes, som en rettesnor for de kommende generationer. Hvis den kulturelle sammenhæng brydes kommer samfundet til at betale dyrt i form af moralsk forvirring. Sund fornuft er et værktøj til at bevare og fremme de moralske principper på hvilke nationen er grundlagt. Men det er ikke et mål i sig selv.

Sund fornuft er Nordstjernen i det sociale liv; den er imidlertid ikke stjernebilledet der omfatter moralske følelser og religiøs tradition. Sund fornuft er en nødvendighed, men ikke nok til at forme den sociale orden, en pointe som George Washington fremkom med i sin Afskeds Tale.

En fare for vor demokratiske republik er at borgerne ofte tror at friheden til at vælge kan fortolkes som den fuldkomne handlefrihed, at ingen gerning kan fordømmes og derfor straffes. Det er kombinationen af sund fornuft, sammen med moralske holdninger der har rod i religion, der skal udgøre en modvægt til den naturlige fristelse til at benytte en udvidet frihed som en rettighed.

Fornuften er ikke alvidende. Opbygningen af den sociale orden er bygget på et grundlag af alment accepterede moralske principper.Descartes står som en modsætning.

Hvis man accepterer at menneskets natur hælder mod ondskab - hvilke yderligere bevis fra historien er der så brug for for at bevise denne præmis - en understregning af vane, vedtagne regler, tradition og familien er de modererende indflydelser der skaber den sociale stabilitet og ro.

En evne til at skelne mellem godt og ondt - hele grundlaget for dannelse hos Thomas Jefferson - formoder en evne til at anvende sund fornuft og moralsk dømmekraft. Men i en kompleks verden med moralsk relativisme og en naturlig tendens til altid at udvide ytringsfrihedsbegrebet er der en social spænding mellem samvittighedsbevidsthed og samvittighed. Menneskeheden har evnen til at foretage valg der både kan være en mulighed for at nå nye horisonter og også kan være en faldgrube der der fører til forfald.

Ordsprogenes Bog fremfører, "når der ikke er nogen vision forsvinder et folk," men den vision skal være omrammet af moral, sund fornuft og traditionens normer. Den nationale ånd kan vokse hurtigt frem, men det hjælper, hvis borgernes holdninger har baggrund i erfaringens muld, erfaringen der er overdraget fra forældre til børn, fra lærer til elev i form af sund fornuft.

Eksistentialisterne i vor midte undlader ofte af værdsætte fortidens erfaringer. De søger forgæves efter et tabula rasa (ubeskrevet blad, ung påvirkeligt sind) som de kan udøve deres utopiske mål på. For dem er historien blot en drøm som de vil vågne af. Heldigvis for landet er denne indstilling begrænset til universiteterne og andre områder for formidlet visdom. Den sunde fornuft udfordres i dag, men den kan ikke så let væltes omkuld. Ligesom folketraditioner eksisterer den i beretninger der fortælles til børn og den vejledning der gives af forældre.

USA har evnen og ansvaret for at bevare og videreføre de moralske principper der gav denne nye nation vitalitet ved at lede individet og offentligheden gennem forvirringens moralske buskads, og tjene som en barriere mod en nedtur i afgrunden. Det er ikke nogen let opgave, men med en omhyggelig hånd, en klar overbevisning om vor arv, og anvendelsen af sund fornuft, så kan fortiden blive følgesvend i en ophøjet fremtidsvision.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Herbert London is president of Hudson Institute and professor emeritus of New York University. He is the author of Decade of Denial (Lanham, Maryland: Lexington Books, 2001) and America's Secular Challenge (Encounter Books).