tirsdag den 9. november 2010

Kristendommens mordere

Kristendommens mordere

Pat Buchanan

Søndag den 1. november Alle Helgens Dag, 2010 samledes de trofaste ved den Assyriske Katolske Kirke For Vor Frues Frelse i Bagdad.

Da fader Wassim Sabih afsluttede messen stormede 8 al-Queda medlemmer ind, begyndte at skyde og tvang ham ned på gulvet. Da præsten bønfaldt om at hans sognebørn blev sparet henrettede de ham, og påbegyndte deres massemordsmission.
Da sikkerhedstyrkerne brød ind, kastede drabsmændene granater for at gøre det af med de overlevende kristne og detonerede veste med eksplosiver for at slå politiet ihjel.
Høsten var 46 sognebørn og 2 præster dræbt, 78 andre sårede, mange i en kritisk tilstand efter at have mistet lemmer.

Indenfor 48 timer kom al-Queda i Mesopotamien med en bulletin:

"Alle kristne centre, organisationer og institutioner, lederne og tilhængerer er lovlige mål for de hellige krigere."

Det var den værste massakre på kristne indtil nu. For de assyriske katolikker kendt som kaldæerne, hvis forfædre konverterede ved St. Thomas, apostlen, har U.S. krigen for befrielsen af Irak været syv år i helvede.

Et anslået antal af kristne i Irak fra 2003 varierer fra 800000 til 1.5 million. Men hundredtusindvis er flygtet siden invasionen. Syv af 14 kirker i Bagdad er lukket, og to-tredjedele af byens 500000 kristne er nu borte.

Mens Saddam Hussein, en verdslig mand, havde beskyttet de religiøse minoriteter har muslimske fribyttere - Shia, Sunni og Kurdere sammen med al-Queda -angrebet de kristne, der har måttet døje med bortførelser, plyndring, voldtægt, halshugninger og mord.

Det som er sket med dette kristne samfund, der har boet fredeligt sammen med deres muslimske naboer i århundreder skal nævnes som en af de mest forudsigelige, og forudsagte konsekvenser af Amerikas krig i Irak.

I redaktør Tom Fleming's Chronicles, nogle få dage før præsident Bush gav ordre til invasionen advarede klummeskribenten Wayne Allensworth specifikt:

"Iraks kristne frygter de bliver de første ofre for en krig der vil lemlæste deres land, frigøre etniske og religiøse konflikter som Bagdad hidtil har undertrykt. Tariq, en kristen købmand i Bagdad, fortalte det franske ugemagasin Marianne, at 'hvis United States går i krig mod vort lande ...vil Wahabbister og andre fundamentalister drage fordel af forvirringen til at smide os ud af vore hjem, ødelægge os som samfund og erklære Irak en islamisk nation'"

"Hvis den nylige historie er en rettesnor, har Tariq grund for sin bekymring," skrev Allensworth.
"Shiitternes opstand i det sydlige Irak under Den Første Gulf Krig - opmuntret af og derpå forladt af Washington - ramte de kristne. Mange kristne havde støttet Saddam's regime, til trods for den snigende islamisering, fordi det var deres bedste håb om at overlev i det islamiske Mellemøsten."

"Vi har lukket Shia ånden ud af flasken," sagde en bedrøvet Yitzak Rabin efter Israel's invasion af Libanon der gav fødsel til Hezbollah.

"Vi amerikanere har gjort det samme med vore krige mod Saddam's Irak."

Af mange forskellige grunde. Genkomsten af militant islam. Voksende etnisk nationalisme der omfatter stamme og religiøs identitet. Had mod Amerika for dominansen i regionen, for krigen mod terror, som de betragter som krig mod islam og for vor støtte til Israel i dets undertrykkelse af palæstinenserne.

Kristne over hele Mellemøsten betragtes nu som både medlemmer af en fremmed religion og som en Korsriddernes femte kolonne.

Paul Marshall fra Hudson's Institute's Center for Religiøs Frihed advarer om at vi kan være på vej ind i endnu en stor bølge af forfølgelse, "da kristne flygter fra de palæstinensiske områder, fra Libanon, Tyrkiet og Ægypten."

De kristne er borte fra Jerusalem, fra Nazareth fra Betlehem. Fra Ægypten til Iran, regner Vatikanet med der er 17 millioner tilbage. "Over hele Mellemøsten" skriver Robert Fisk i The Independent, "er det den samme beretning om skuffede - undertiden angste - kristne minoriteter, og om en exodus der næsten når bibelske proportioner." I et essay næsten med titlen af Kristi egne ord, "Den som sætter sig liv til for min skyld..." skriver klummeskribenten Doug Bandow:

"Skønt kristne ikke længere kastes for løverne i Roms Colosseum, er de troende rutinemæssigt blevet myrdet, fængslet, tortureret og gennembanket. Kirker, forretninger og hjem ødelægges regelmæssigt. Muligheden af at kunne mødes til gudstjeneste og bøn lægges der hindringer for. Der er en ægte forfølgelse og ikke blot den kulturelle fjendtlighed der ofte i Amerikas benævnes 'forfølgelse'."

Amerika forbliver det mest kristne af Vestens nationer. Det til trods udgøres protesterne fra Det Hvide Hus, Udenrigsministeriet og de større medier over udslettelsen af Kristendommen i Mellemøsten blot af tavshed.

Hvor er vreden? Hvad skede der med det Amerika hvis præsident, der sammen med en britisk premierminister i Placentia Bay, ved begyndelsen af krigen sang med sine søfolk "Fremad Kristne Stridsmænd."?

Er vi så angste for at krænke muslimernes følelser eller for at opflamme til muslimsk vrede at vi ikke kan sige fra overfor pogromerne der indføres mod Kristne i Allahs navn?

Hvilken værdi har disse krige for demokratiet, hvis det ender med at vi befrier fanatikere der vil udslette samfund eller udstøde befolkninger bestående af vore egne kristne brødre og søstre over hele Mellemøsten?


http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=225773

Pat Buchanan

Pat Buchanan was twice a candidate for the Republican presidential nomination and the Reform Party's candidate in 2000. He is also a founder and editor of The American Conservative. Now a political analyst for MSNBC and a syndicated columnist, he served three presidents in the White House, was a founding panelist of three national TV shows, and is the author of seven books.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar