Beretningen om Julen og Kong Herodes og vor tid

Beretningen om Julen og Kong Herodes

Marie Jon, RA analyst

At Kong Herodes har eksisteret er ikke blot en historisk kendsgerning - han er også en gruopvækkende fodnote i Juleberetningen. Lad os være ærlige om en at hovedpersonerne i Juleberetningen.

Kong Herodes er meget let at komme til at foragte. Trods alt forsøgte han at slå Jesus ihjel, da denne blot var et spædbarn. For at sikre at dette skulle ske, beordrede den onde mand en grusom handling der skal blev udført: Han fik hvert spædbarn i Betlehem myrdet. Hvilket menneske kunne dog finde på noget sådant? Skønt vi måske ikke er så ugudelige som Herodes er det da muligt at der kan være en lille smule Herodes i os alle? Kong Herodes' navn er blevet et at de mest forhånede i historien på grunde af de afskyelige handlinger han begik mod andre. "Dette siger Herren: I Rama høres klageråb, bitter gråd; Rakel græder over sine børn, hun lader sig ikke trøste

over sine børn, for de er borte — Jeremias 31:15

En Frygtens Ånd

Herodes den Store er nævnt i Bibelen af en særlig grund. Den Almægtige lægger ofte i Skrifterne særlig vægt på en person der er ond i særklasse. I tilfældet Herodes er der adskillige grunde. Lad os gå lidt i dybden med at undersøge de bibelske grunde og finde ud af hvorfor, ved at se nærmere på beretningen i Mattæus.

I Mattæus 2:1, kan vi læse: "Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham. Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. "

Efter at have ventet desperat og skuffende i århundreder blev byen Jerusalem foruroliget over en meddelelse om at Messias måske var kommet og trivedes fint. Man bør forstå Herodes måde at ræsonnere på for at kunne få mening med hans handlinger. Ikke alene var han kendt som en mand der kunne beordre mord på hvem som helt, der udgjorde en trussel i Romerriget, men hans egne familiemedlemmer var ikke immune for hans brutale ondskabsfulde jalousi.

Mange kom til at betale den ultimative pris, hvis Herodes mistænkte dem for at ville tilrane sig hans trone. Enhver eller en situation der kunne anses som en trussel mod Herodes' magt var det samme som frygt og stress for indbyggerne i hele byen. Det er derfor ikke nogen overraskelse at frygt og ængstelse var blandt byens indbyggere da de Vise Mænd pludselig ankom fra Øst for at lede efter Frelseren.

Forventninger i konflikt

Vedrørende Messias' rolle var der på den tid en udbredt misforståelse. Man havde den overbevisning, at han ville smide Romerne ud. Hvis det skete ville det betyde, at Romerrige ville gå under og Kong Herodes ikke længere kunne regere over folket. Man kunne da drage den konklusion at et antal præster og religiøse ledere med fuldt overlæg ville underbetone Skrifternes profetier, fordi de var nervøse og rædselsslagne over Herodes.

Det kan være svært at forstå, hvorfor de ikke var helt med på at være ivrige efter at opleve en Messias komme. Mange mennesker dengang var opmærksomme på profetierne i Bibelen vedrørende Kristi første komme. Historien bevidner dette. Hvis du var en af de religiøse ledere på den tid, og gjorde folket opmærksom på Kristi komme da ville du være blevet offer for en jaloux, ussel konge.

Dagen oprandt da mystiske fremmede kom ind i byen, og kunne give meddelelse om Jødernes Konges fødsel. Hvem var de tre vise mænd fra Øst? Kristen tradition har givet dem navne - Kaspar, Melkior og Baltasar. Imidlertid nævner Skrifterne ikke at der var tre mænd, heller ikke deres navne. Gud Ord nævner udelukkende de tre gaver af guld, røgelse og myrra.

Hvordan vidste disse fremmede langt borte fra, at Messias endelig var kommet? Disse var Guds mænd der var meget bekendte med den messianske profeti som blev givet af profeten Balaam: "Jeg ser ham, dog ikke nu, jeg skuer ham, dog ikke nær! En Sterne opgår af Jakob, et Herskerspir løfter sig fra Israel!" (Numbers 24:17). Da de vise mænd så en nye stjerne på midnathimlen vidste de, at Jødernes Konge var blevet født. Bibelen omtaler dem som Vise Mænd. Det originale græske sprog benytter ordet Magikere. Det er en betegnelse der udelukkende anvendes på de højt uddannede klasser i oldtidens Østen. Disse mænd var filosoffer og videnskabsforskere i oldtidens verden. De var den tids universitetsprofessorer.

Højst sandsynligt studerede de de Hebraiske Skrifter og andre skrifter hos gamle religioner. Nationen Israel havde tilbragt 70 år i fangenskab i Babylon. Under den tid havde profeten Daniel været at regne som en magiker eller en vis mand i det babyloniske rige. Hans egne forbløffende profetier om en kommende Messias kom faktisk med data, og tid om hvor det ville finde sted. Daniel's visioner og profetier førte de vise mænd til stedet hvor Jesus Kristus fødtes århundreder senere.

Det kan ikke benægtes at disse vise mænd var meget rige på kundskab og meget interesserede i Messias' ankomst.

Vor egen selvtilfredshed

Vi lever i det mest velstående land på jorden. Amerikanerne har adgang til Guds Ord, og dog forekommes det som om, at mange af os ikke er interesserede i Kristus, som de der bor i fremmede lande langt borte. Mennesker i Den Tredje Verden kan bare ikke få nok af beretningen om Jesus. Deres ønske om at følge ham er forbavsende og dybt inderligt. Der er en tydelig kontrast mellem disse mennesker og de blandt os der lever i Vesten der har adgang til Guds Ord. Vi er blevet den utaknemmelige generation af mennesker der behandler deres præster som om vi gjorde dem en tjeneste ved at dukke op i kirken hver uge. Med det i tanke kan jeg godt spekulere på, at vi er bedre åndeligt udrustede til at møde Jesus ved Hans Andet Komme end Kong Herodes var ved det første.

De som var Guds udvalgte og var i besiddelse af profetierne var de som var mest uinteresserede. I stedet for at blive 'Et Lys for Hedningerne' vendte de sig bort fra Guds Plan med dem. De ville være i stand til, og skulle ellers have prædiket evangeliet for hele verden. Ligesom kristne i dag ønskede de alle goderne ved at blive kaldt Guds Folk, men samtidig ønskede de bare ikke at han blandede sig i deres liv. Ligesom oldtidens hebræere tror mange i dag at de har en begunstiget stilling. Nogle indenfor Kirken føler de besidder prestige og magt, især hvis de tilhører en særlig religiøs retning eller en særlig religiøs udnævnelse.

Amerikanerne er blevet velsignet ved at have mere adgang til Bibelens profetier end så mange andre folk. Dagligt kan Guds Ord høres i radioen og ses på TV og i programmer på internettet. Imidlertid kan man stille et spørgsmål. Hvad nu hvis det levende Ord i Bibelen - Messias - pludseligt trådte ind i vor midte? Er kristne ligesom ikke-troende, så bedre forberedt i dag på at modtage sandheden end oldtidens Jerusalem? Ville vi være villige til at leve op til selv de enkleste krav Kristus beder os om i vore liv?

Kristne der bor i Amerika har genskabt Guds Søn i så mange forskellige afstøbninger at det er blevet særdeles vanskeligt at sige, hvem den ægte Jesus er. Nogle forestiller sig Kristus som en overbevist kapitalist hvis hovedformål er at prædike de gode tidender om personlig velstand og succes - mens andre ser Ham som en "social retfærdigheds aktivist" hvis eneste formål at forkaste de etablerede og befri verdens masser fra ægte og indbildte undertrykkere.

Kirke og Stat

Det er ikke min mening at træde nogen over tæerne, men der er noget andet vi kan lære af historien om Herodes som er vigtig. Har beretningen noget at lære os når det drejer sig om at regne ud hvor grænserne mellem Kirke og Stat bør trækkes? Da jeg så Glenn Beck forleden uge, slog det mig, netop fordi han stillede sin gæst det selvsamme spørgsmål.

Ordet fortæller os at en masse fortidens og nutidens problemer i verden begyndte da folk forventede at vor Frelser skulle opbygge et jordisk rige. Mens jeg igen læste Johannes kapitel 6, grundede jeg over den nedslående beretning, i hvilken forklares formålet med Hans Tjeneste. Da han er færdig med at tale går mange af hans egne disciple væk derfra. Og hvorfor skete det da? Kristi mission passede ikke til deres forudfattede holdninger om det Messianske Rige. Jesus gjorde det tilstrækkeligt klart at han nægtede politisk eller regeringsmæssig magt. Herrens hovedfokus var på et rige i Himlen. Da han var i den verdslige domstol hos Pilatus, den romerske guvernør sagde han disse ord: "Jesus svarede: "Mit Rige er ikke af denne Verden. Var mit Rige af denne verden, havde mine Tjenere stridt for, at jeg ikke var bleven overgiven til Jøderne; men nu er mit Rige ikke deraf."

Hvad forsøger jeg at udlede med dette? Vi ved fra Guds ord, at kristne ikke forventes at sidde passive og lade tingen ske - sløvt se til mens ondskab hersker - men der er en fin grænse når vi bevæger os fra at bede, forkynde og personlige gerninger til at støtte politiske kandidater fra prædikestolen. De progressive trosretninger har gjort det i årtier. Traditionalister bør være i stand til at regne ud, hvem der bedst kan tjen vort land ved at benytte vor Gud-givne visdom og Hans Ånds ledelse.

Det Demokratiske Parti er tæt knyttet til fagforeningerne - de samme fagforeninger der fremkom med voldelige trusler mod præsident Ronald Reagan, da han erfarede at mange af dem var infiltreret af kommunister. Kristne skal være sandfærdige. Vor nations moral er i forfald. Nogle mennesker vil gerne opfatte sig som åndelige, fremfor at 'uddanne' sig til at blive godkendt og have et grundlag for sin tro. Der er ingen tvivl om at vi har mistet grebet om de grundlæggende moralnormer, de som engang gjorde os stærke.

Mens frustrationerne ophobes over vor moralske forfald, da er det let at miste sigtet ved den bibelske rolle Jesus gav Kirken. Vort job er at føre syndere til det gamle slidte kors, ikke at mobilisere en flok vælgere gennem vore tilbedelsesteder. Når præsterner overtræder denne grænse - fra at prædike Kristus til at være opslugt at af fremme kandidater før et valg - nuvel da har vi måske behov for at nærmere på Herodes.

Den hellige prædikestol

Herodes så bort fra Bibelens profetier til fordel for sin egen politiske agenda. Han var så forgiftet af sin egen magtsyge at han ikke kunne se eller tænke klart. Da De Vise Mænd meddelte om Jesu ankomst, gik han faktisk til Skrifterne for at kunne planlægge sit næste djævelske træk: Men da Jesus var født i Bethlehem i Judæa, i Kong Herodes's Dage, se, da kom der vise fra Østerland til Jerusalem og sagde:"Hvor er den Jødernes Konge, som er født? thi vi have set hans Stjerne i Østen og ere komne for at tilbede ham." Men da Kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham; og han forsamlede alle Folkets Ypperstepræster og skriftkloge og adspurgte dem, hvor Kristus skulde fødes. Og de sagde til ham: "I Bethlehem i Judæa; thi således er der skrevet ved Profeten: Og du, Bethlehem i Judas Land, er ingenlunde den mindste iblandt Judas Fyrster; thi af dig skal der udgå en Fyrste, som skal vogte mit Folk Israel.

(Mattæus 2:4-6).

Herodes vidste hvad Bibelen lærte. I stedet for at være glad og forbavset over hvor troværdigt profetien var blevet opfyldt blev han endnu mere bekymret for sin egen politiske indflydelse og kontrol. Han troede at Guds profeti var blevet opfyldt, men han var mere bekymret for sine egen jordiske ambitioner.

Han forstod Skrifterne tilstrækkeligt til at vide at barnet fra Betlehem var den længe ventede Messias. Alligevel fortsatte han med at tro, at han kunne ændre den profetiske histories retning for at fastholde sin egen kærlighed til magten. Herodes forsøgte at røve verden ved at plyndre den hellige Guds Søns vugge. Er det muligt at nutidens kristendom har handlet på en lignende måde? Har den kristne prædikestol erstattet den enkle forkyndelse af Kristus med sine egne politiske ambitioner og med en Jesus der passer på en særlig agenda? Er den klare lyd af evangeliet blevet erstattet af slet tilslørede politiske kampagner?

Jeg ønsker at være meget klar og specifik. Jeg siger ikke, at kristne ikke skal søge politiske embeder eller blive involveret i politik. Faktisk er det sådan, at flere kristne bør påtage sig deres borgeransvar meget mere alvorligt end de gør. Mange burde overveje at blive en deltager i ledelsen af dette land. Vore vokale stemmer bør høres - og vi skulle især bede i denne tid for vor nye ledelse af Repræsentanternes Hus. Men samtidig, vil jeg anmode kristne overalt om at holde prædikestolen hellig, et sted hvor vise mænd og vise kvinder stadig kan komme og møde den Ægte Søn af Gud.

Guds Kærlighed versus verdens kærlighed

Lad os komme direkte til detaljerne, fordi her følger hvorfor vi skal være forsigtige. I Åbenbaringen er der en forbavsende profeti der metaforisk beskriver, hvad Herodes forsøgte at gøre med Kristus. "Og et stort Tegn blev set i Himmelen: en Kvinde, iklædt Solen og med Månen under sine Fødder og en Krans af tolv Stjerner på sit Hoved. Og hun var frugtsommelig og skreg i Barnsnød, under Fødselsveer." (Åbenbaringen 12:1,2). De ord der følger maler et billede af Guds folk beskrevet som en kvinde der afventer Messias. "Og et andet Tegn blev set i Himmelen, og se, der var en stor, ildrød Drage, som havde syv Hoveder og ti Horn og på sine Hoveder syv Kroner.Og dens Hale drog Tredjedelen af Himmelens Stjerner med sig og kastede dem på Jorden. Og Dragen stod foran Kvinden, som skulde føde, for at sluge hendes Barn, når hun havde født det. (vers 3 og 4).

I vers 9, får vi at vide helt utvetydigt, at dragen repræsenterer Djævelen der venter på at ødelægge Guds Søn, den selvsamme dag han blev født. Med andre ord var Herodes motiveret af Djævelen selv. Guds Ord identificerer kilden til denne ondskab som en sygelig jaloux stolthed.

Det er derfor Herodes var villig til at dræbe ethvert barn i byen. Det som er så overraskende er den næste profeti man finder i Åbenbaringen begyndende med Åbenbaringen 13: 1-2: "Og jeg stod på Sandet ved Havet.Og jeg så et Dyr stige op af Havet, som havde ti Horn og syv Hoveder, og på sine Horn ti Kroner, og på sine Hoveder Bespottelsens Navne.Og Dyret, som jeg så, var ligt en Panter, og dets Fødder som en Bjørns, og dets Mund som en Løves Mund; og Dragen gav det sin Kraft og sin Trone og stor Magt." Profetien synes at henvise til en global politiske og religiøs magt der griber kontrollen over den civiliserede verden.

I resten af kapitlet fortæller Gud os, at hele verden undrer sig over dette Dyr og tilbeder det. Dette er den eneste henvisning man kan finde i Bibelen der påpeget et verdensomspændende religiøst rige der eksisterer før Kristi Andet Komme. Det gøres klart, at dette verdensomspændende rige er oprettet ved den samme Drage der benyttede Romerriget og Kong Herodes i forsøget på at dræbe Guds Søn. Se det er virkelig en tanke der maner til eftertænksomhed!

Som kristne skal vi indrømme at har gjort forfærdelige fejltagelser i fortiden. Historisk set har mennesker der har erklæret deres såkaldt kristne tro, ført utallige til døden af deres samvittighedsgrunde. Hvis man ser på historien da vil man opdage, at Kristne er fremkommet med en masse gode argumenter for at gøre det. De har overbevist sig selv om, at de torterede og myrdede folk for at frelse deres sjæle. Inkvisitionen vil aldrig blive en sidebemærkning i Kristendommen, og må aldrig glemmes. Den er en påmindelsen af menneskets grusomhed overfor medmennesket.

Hvem trak i trådene til Herodes' hjerte og hvem trak i Kirkens hjertetråde da så mange uskyldige mennesker blev dræbt? Jeg siger til Kirken, at det at forkynde om Kristus ville have medført mere godt for verden end at brænde mennesker på bålet. Hvis Kristi kærlighed var blevet demonstreret blandt hans folk, ville det have udført mere end alle fangekældrene og torturinstrumenterne. Forkyndelsen af Guds Hellige Ord, der i så mange år var utilgængelig for folket, ville have været mere effektivt end at stjæle folkets ejendom og besiddelser, eller at nedbrænde deres hjem.

Forkynd Kristus

Der er en bemærkelsesværdig profeti i Daniels bog der forudsiger Kristi Riges komme. Jeg ønsker at give dig blot en yderligere tanke fra den bog. Her fastslås meget klart at Kristi Rige er en Klippe skabt uden menneskers medvirken. Det betyder at hverken du eller jeg vil bygge den - det vil Gud og det gør Gud.

Som kristne er vor kaldelse den samme som den var for 2000 år siden. Vi er blevet forpligtede af Herren til at forkynde Kristus og hans korsfæstelse. Vort arbejde er med glæde at forberede et folk for det himmelske rige, ikke at bygge et. Og jeg kan ikke komme i tanker om en bedre måde at frelse vort store land for Gud, end ved at benytte prædikestolene til at bringe folket til Korsets fod, fordi trods alt, det er der hjerterne virkelig forandres og berøres.

John Huss blev brændt på bålet for sin kristne overbevisning, der i lyset at hvad Skrifter siger, viste sig at være den evangeliske sandhed. De som brændte ham på bålet var overbeviste om at de gjorde det for at ære Gud. Efter deres overbevisning, udryddede de det som de bedømte som kætteri. De troede også at offentlige henrettelser ville hæmme folket i at følge Huss' eksempel. Den elskede mand klagede aldrig. Han accepterede sin skæbne og lagde sit liv i Guds hænder. Hvem vil blive husket i denne beretning igennem historien? Jeg tror det vil blive Huss og ikke de mænd der var med til at dræbe en uskyldig mand. Hvem igangsatte en vækkelse og reformation blandt Guds folk på den tid? Var det den der fremmede sine religiøse synspunkter ved at benytte menneskeskabte love og traditioner eller den som ofrede sit liv for Jesus?Her er der noget at tænke over.

En sidste overvejelse her ved Juletid

Er du bekymret over den moralske tilstand i landet? Jeg er. Bed om løsninger på de steder hvor Gud allerede har givet dem. Når vi ser på vor nation ser vi hjerter der brister. (Se Lukas Lukas 21:25-27, og Esajas 13:6-11.) Vort land er ikke det samme som for en generation siden. Alt for mange af os, sådan kan det forekomme, er overordentlig onde. Alt det vi har brug for at gøre er at stå op hver morgen og høre dagens nyheder. Det burde være tilstrækkeligt til at få os til at dirre af retfærdig indignation og frygt. Mange længes efter at opleve en hellig vækkelse. Vi ønsker at se venner og familiemedlemmer komme til at kende deres Himmelske Fader og blive frelst. Til trods for Kong Herodes og denne usædvanlige Julehistorie, er det dog en helt særlig tid på året. Med Julens komme, da ser vi endnu engang mod det himmelske og byder Betlehemstjernen velkommen. Kom lad os tilbede ham.

Selected Music: YouTube — Hark the herald angels sing
Marie Jon
http://www.renewamerica.com/analysis/jon/10121