Apollo 8: Gaver fra for lang tid siden
I juletiden i 1968, fandt en af de mest betydningsfulde begivenheder i menneskehedens historie sted. Apollo 8 flyvningen var markeringen af første gang mennesket kom ud af Jordens kredsløb og rejste til Månens mørke side. Juleaften kredsløbet om Månen markerede en af de allermest forenende øjeblikke for vor nation. Rumrejsen var på alles læber Julemorgen. Og opfyldelsen af en af menneskets oldgamle drømme var sket mens hele verden så til i forundring.
Med den senere landing af Apollo 11 på Månens overflade, blev Apollo 8' præstation skubbet noget i baggrunden. Skolebøgerne underviser om Apollo 11, men ikke om Apollo 8. Dog Apollo 11's månelanding et resultat af Apollo 8' rejse. Som verden så på live TV-billederne forlod Frank Borman, Jim Lovell og William Anders Jordens kredsløb og på vej ud i rummet for at flyve rundt om Månen for den allerførste gang.
Måske kan Magellans verdensomsejling i 1522 sammenlignes med Apollo 8, og dog døde Magellan da han var nået halvvejs rundt om kloden. Hans rejse havde kun en brøkdel af den betydning og den risiko som Apollo 8 udgjorde. Erfaringer fra gennem århundreder gjorde en sørejse i det 16. århundrede mulig. Da Frank Borman og hans besætning sætte gang i en forbrændingsmotor for at forlade Jordens kredsløb befandt de sig i en skrøbelig kapsel på kun 12 fod i diameter, og drog ud i det iskolde dødsensfarlige uendelige rum. Jovist, Apollo 8 er måske den mest betydningsfulde begivenhed i menneskets opdagelsesrejser.
Ikke alene var Borman og hans mandskab de første til at forlade Jordens kredsløb, de besidder stadig rekorden for de som har været længst ude i rummet. På grund af den anvendte type af flyvning om Månen, kom den længere væk fra Jorden end noget bemandet rumfartøj har været. De var også de første mennesker der kunne se hele Jorden. Forestil dig deres forundring.
Apollo's Julegave, 1968. (NASA)
Synet af den smukke og fjerntliggende Jordklode blev fanget ved Apollo 8's berømte foto af Jorden der står op over Månens horisont. Som modsætning forekommer Månens overflade forfærdende, bleg og livløs for astronauterne - en klode før skabelsen.
Det største TV publikum i amerikansk historie betragtede de levende billeder fra Apollo 8, juleaften 1968. Dette var en af disse forenende oplevelser der var så almindelig i vor nations fortid, men så sjældne i vor moderne verden med masser af information, og kultur der kommer i brudstykker. Der ville kun følge ganske få forenende glædelige begivenheder efter Apollo 8, og nu er vi værre stillet nu.
Noget andet bemærkelsesværdigt skete den Juleaften. Da vor nation samledes om juletæerne og tv-skærmene med nærbilllederne af Månen, da begyndte de tre astronauter skiftevis at tale til verden.
William Anders indledte:
“Til alle mennesker på Jorden har Apollo 8 et budskab vi gerne vil overbringe: I begyndelsen skabte Gud Himlen og Jorden. Og Jorden var øde og tom; og der var mørke over vandene. Men Guds ånd svævede over vandene. Og Gud sagde: "Der blive lys, og Gud så at lyset var godt, og Gud satte skel mellem lyset og mørket..."
Jim Lovell fortsatte med at læse fra 1. Mosebog:
"Og Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Og det blev aften, og det blev morgen, første dag. Derpå sagde Gud: "Der blive en hvælving midt i vandene til at skille vandene ad!" Og således skete det: Gud gjorde hvælvingen og skilte vandet under hvævlingen fra vandet over hvælvingen; og Gud kaldte hvælvingen himmel. Og det blev morgen anden dag."
Så Frank Borman:
"Derpå sagde Gud: "Vandet under himmelens samle sig på et sted, så det faste land kommer til syne!" Og således skete det, og Gud kaldte det faste land jord, og stedet hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Og Gud så at det var godt.
Borman afsluttede, "Og fra besætningen på Apollo 8 siger vi godnat, med ønske om alt godt, Glædelig Jul og må Gud velsigne Jer alle - alle Jer på den gode Jord."
Aldrig før havde mennesket så levendegjort forstået, hvor god og fuldkommen Jorden er designet for at mennesket kan leve. Aldrig før var Skabelsen blevet beskrevet af så kompetente mænd.
Amerika var i knæ og træt af urolighederne i hele 1968. Tet offensiven (Vietnam). Mord fulgte på mord. Amerikanske byer blev sat i brand. Politisk uenighed endte i pøbelkaos. Den tøjlesløse venstrefløj fyldte gaderne i byerne i Vesteuropa mens deres kampfæller i sovjettiske tanks rullede ind i byer i Østeuropa, og afstedkom død og undertrykkelse.
"Så på den Juleaften fik vi en behagelig forandring," huskede Dan McCormick fra Williamsburg, Virginia mig på. McCormick var ung mand i forstæderne til Buffalo og så Apollo 8 på TV den Juelaften. "Her var der noget der gik godt. Noget der gjorde os stolte og budskabet mindede os om at Gud altid ser ned til os og passer på os."
Apollo 8 præstationen understregede også det fremragende ved opfindsomheden i amerikansk økonomi. Rumkapløbet var mere end blot en folkelig begivenhed. Apollo 8 markerede det øjeblik, hvor vi gik forbi sovjetrusserne. Det demonstrerede storheden i en nation der er tilegnet det frie initiativ, hvor Månemodulet blev bygget af Grumman Corporations, kommandomodulet af North American Aviation og den kæmpemæssige Saturn raket blev bygget af Boeing og Douglas. Jovist, så købte statskassen produkterne til en høj pris, men i bund og grund var det på baggrund af et frit marked, hvor de bedste og mest konkurrencedygtige ideer vandt kontrakterne. Plus det, at vi havde råd til det, hvilket vor konkurrent ikke havde.
En hovedårsag til at Sovjetunionen tabe rejsen til Månen var, at man ikke havde et frit marked. I stedet havde man et stagnerende kommando bureaukrati, der lejlighedsvis kunne fremkomme med resultater såsom Sputnik, men som vi erfarede i 1980'erne da kunne man aldrig overvinde de indbyggede fejl der hæmmede genialiteten i det lange løb.
Uheldigvis er yderligere bemandet rumudforskning effektivt slået ihjel med 2011 NASA budgettet. Dette er en alvorlig fejltagelse. Ikke alene giver rumforskning unikke løsninger på problemer her på Jorden, såsom celleforskning med transplantation for øje eller andre lægehjælpemidler, den har også en strategisk vigtighed.
Menneskehedens historie er om opdagelser af uventede ressourcer, teknologi, og jo, uden at gøre dem til skamme, opnåelse af strategisk styrke. Da modige mennesker drog ud i det ukendte, da definerede de fremtiden, hvilket de der blev hjemme ikke kunne.
Der har fulgt mindre uventede konsekvenser med af udforskning, opdagelsesrejser. Bemærk dominansen af det spanske sprog og kultur på det meste af den vestlige halvkugle. Eller overvej den strategiske indflydelse som Storbritannien havde i næsten 200 år på grund af deres kunnen og evne til at kunne mestre navigation med længde- og breddegrader, en opfindelse der gennem udforsking, gjorde at man beherskede havene.
Jeg anerkender fuldt ud, at NASA har mange af de samme problemer der plager ethvert regeringsbureaukrati. Men svaret er at reformere NASA mens man skubber på for at komme videre ud i rummet, i stedet for at standse den bemandede udforskning. Den ansvarlige brug af NASA er helt sikkert ikke at række kulturelt eller videnskabeligt ud til verdens nationer, der ikke har vist noget interesse i rummet i de sidste 1300 år.
Den sidste rumfærgerejse er programsat til februar 2011. Jeg håber jeg kan være der med min yngste datter. Derefter vil USA ikke have midlerne til at lade mennesker komme ud i rummet - for første gang siden 1961. Jeg vil gerne have hun skal se, hvad denne nation, når den er bedst kan klare. Jeg vil gerne have hun skal vide det som en generation af amerikanere har vidst siden Alan Sheppard som den første amerikaner rørte ved rummet - at vi er en nation der kan klare det ekstraordinære.
Jeg havde hende fornylig med til Kennedy Space Center. Hun erfarede meget om de mange kvindelige astronatuer i rumfærgeprogrammet. Senere diskuterede vi de 12 mand som gik på Månen. Hun var noget forvirret over farmands påstand om, at ingen kvinde havde været på Månen, selvom jeg forklarede at der er kvindelige astronauter. Fremfor at forsøge at forklare tingenes udvikling, fortalte jeg hende det hun havde brug for at vide under disse omstændigheder: Du kan være den første kvinde til at komme på besøg på Månen, en gang i fremtiden.
Disse ord er for at bede om at den næste generation af amerikanerne skal træde frem, hvis vi har viljen til at finde fem.
J. Christian Adams is an election lawyer who served in the Voting Rights Section at the U.S. Department of Justice. His website is www.electionlawcenter.com.
Læs også denne spændende artikel om den private rumforskning her på synopsis.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar