Kan man lovgive om moral?

Amerikansk frihed og religiøs moral

Andie Brownlow

Venstreorienterede og konservative mener begge at som amerikanere bør vi være moralske mennesker. Den store forskel er, hvor deres moralopfattelse adskiller sig fra deres politik. De fleste konservative mener at deres moral bør komme fra religion, adskilt fra regering. De fleste progressive indarbejder moralsk vejledning som en regeringsfunktion.

Venstrefløjens humanistiske tendenser lader formode at moral kan styres gennem lovgivning og forkaster religion som den oprindelige ophavsmand til moralloven. Derfor må regering være en humanists ultimative myndighed for at regulere og styre menneskets natur.

Problemet med at benytte de begrænsede ressourcer hos regeringen til et sådant bredt formål er at det i praksis er umuligt. Det er svært at indskrive "det at være god" som en nedskreven lov. Det er endog endnu mere vanskeligt at udtrykke den samme følelse hos de som ikke forventes at "være god" og det vil blot medføre til at lovens bogstav påpeges, ikke dens hensigt. Det vil medføre at omtrent ethvert område, hvor der skal skelnes med rigtigt og forkert har en tydelig skreven lov der kan håndhæves.

Ved United States' grundlæggelse tog man træk fra jødisk-kristne principper om frihed og moral....og over 80% af amerikanerne i dag holder stadig fast ved disse værdier. Jeg vil benytte en bibel henvisning for at fremhæve min pointe: I Bjergprædiken da Jesus forklarede Den Nye Lov, lærte han at Den Gamle Lov udelukkende var blevet knyttet til bogstavet, ikke ved den ånd der lå bag. Andre menneskeskabte love er også blevet skabt som tillæg til at man er fraveget kernebudene.

Når vi fejler med at forstå, hvorfor noget er rigtigt eller forkert mister vi vort moralske kompas til tilfældige kursretninger for opførsel. Fremfor at holde fast ved lovens bogstav --- om ikke at begå mord, eller utugt, for eksempel -- lærte Jesus os at vi skal forstå "hjertets" synder. Vrede fører til mord, lyst fører til utugt. Som Jesus beviser er moral slet ikke så let som blot at følge et lovsæt; det handler om at forandre de naturlige tilbøjeligheder i vort "hjerte" -- vor natur.

Der findes en fundamental pointe som humanister ikke forstår om kraften bag den jødisk-kristne tro på Gud. For at have tro på Gud, anerkender man, at vi er væsener fyldt med fejl og at vi skal have tillid til en guddommelig nåde og vejledning om moral for at hæve os op over vor natur. Humanister tror at den "vilde" mand er uden fejl (uden åndeligt behov) og at det er muligt at skabe et menneskeligt Utopia. (se blot på Den Franske Revolution for en fuldstændig udførelse af denne humanistiske teori.)

John Adams sagde engang, "Vor Forfatning blev skabt udelukkende til et moralsk og religiøst folk. Den er ikke anvendelig på nogen andre." Vor forfatning er med grundlag i det synspunkt at vor moral kommer fra vor religion. Den betragter den altoverskyggende rolle for regeringen som en form for regulering og beskyttelse fra udenlandske og hjemlige fjender. Derfor når borgeren tager ansvar for moralen gennem deres religion, forbliver belønningerne og og konsekvenserne hos disse borgeres handlinger for det meste i en åndelighedens rige. Denne selvregulering tjener som en positiv indflydelse på den enkeltes ansvarlighed og personlige frihed.

Regeringens love derimod kan anvendes på de synder der vedrører andre borgere, såsom tyveri og mord, som kan afgøres gennem vort retssystem og med nævninge af en god karakter. Denne regeringsforanstaltning giver den maksimale realistiske uafhængighed for alle amerikanske borger. Men når moralen eroderer, som Adams advarer om, så har vor regering brug for at skabe flere love for at opretholde orden. Disse nye love vil fortsætte med at begrænse friheden og vil efterhånden slå frihedens ånd i Amerika ihjel.

De progressive har bevist gennem deres reguleringer og regeringsførelse, at de tror på at moral kan overføres til love, hvilket så efterfølgende skal håndhæves ved regeringen. Venstrefløjens kollektive moral, sædvanligvis kaldet ting som "social retfærdighed," kan forekomme at være retfærdig og rosværdig (her fornylig ved forpligtelserne for altomfattende sundhedssektor, uddannelse i top mv..) Regeringen er den ultimative myndighed for en moral der defineres gennem omskiftelige, mindre vigtige sociale problemer. Når regeringen imidlertid forsøger at påtvinge moral i fraværet at borgerens religiøse tro, da bliver de verdslige morallove meget hurtig til drakoniske regler der fjerner mere og mere frihed fra borgeren.

Når moral begynder og slutter med lovens bogstav da skal den dokumenteres og overvejes meget omhyggeligt - uden fejl, konflikter, utilstrækkeligheder eller smuthuller. Dette er den eneste vej hvis regeringen vil påtvinge moral.

Indtil nu har vore love fejlet alt for markant på dette område. Jo flere love vi skaber des mere får den ene gruppe gavn på bekostning af en anden. I sig selv er vore love umulige at kende, og forstå til fulde, så derfor bliver de våben mod politiske modstandere så næsten hvad som helst kan betragtes som en overtrædelse, forbrydelse. Faktisk er forsøget på fuldstændigt at lovgive og sekularisere moral med til at skabe en fejlfyldt og tyrannisk regering.

Regeringer kan ikke skabe eller påtvinge moral -- kun lov. Jo mere korrupt en regering bliver (som vor menneskelige natur nærmest har forudbestemt), des flere love skabes for magtens skyld fremfor retfærdighedens -- hvilket er grunden til at regeringer ikke kan være moralens dommere. I tilgift, når amerikanerne holder op med at tage ansvar for selvregulerende moral, da må regeringens tunge hånd forsøge at kontrollere menneskets natur og dermed kvæle vor frie vilje. Hvis vi mister evnen til ikke kun at vide hvad der er rigtigt eller forkert, men hvorfor det er rigtigt eller forkert, så holder vi op med at være moralske mennesker. Da bliver vi blot lovholdende medløbere.

http://www.americanthinker.com/2010/12/american_freedom_and_religious.html

Andie Brownlow blogs at AndieBrownlow.com.