Skole med succes trods alle odds

Gudmoderen i den fattiges eventyr

---

Patrice Lewis

Da jeg var en lille pige var mit yndlingseventyr "Askepot."

Det var ikke på grund af alle de dejlige kjoler som Askepot kom til at bære, men snarere på grund af den klassiske fortælling om den fattige der blev rig. Jeg beundrede Askepots evner til at gå imod modgang med værdighed og overbærenhed.

Askepot accepterer den forfærdelige skæbne hun har uden at jamre. Hun kræver ikke at regeringen skal klare hendes problemer. Det er faktisk sådan, fordi hun har den holdning at hendes gudmoder i eventyret vælger at skænke hende den forret at komme med til ballet. Og på grund af hendes graciøse opførsel ved ballet fanger hun prinsens opmærksomhed. I kender resten.

Da jeg derfor læste om sådanne succesrige bestræbelser hos Urban Prep Charter Academy, udelukkende for drenge, i Chicago - der indtil nu har sendt 100% af sin afgangselever på college - da fik det mig til at standse mit virke og min barndoms beundring for - den fattige til rig - stod lyslevende for mig. De unge mænd der er på denne uafhængige privatskole kommer fra nogle af de allermest belastede distrikter i Chicagos indre by. Der er lignende succesfulde uafhængige privatskoler i Oakland, Los Angeles.

Hvad er det så der gør et sted som Urban Prep Charter Academy så anderledes? 100% af alle eleverne kommer på college, det er ret så imponerende, men denne skole har langt større forhindringer, end de fleste kan klare. Hvordan gør de det dog?

Svarene kan findes i denne artikel der gjorde jeg blev opmærksom på skolen. Tim King akademiets grundlægger, "skabte en skole der intet undskyldte - og forventede alt."

Enhver ny elev der begynder på skolen får sit eget armbåndsur for at kunne holde tiderne. "Børn der kom for sent, sagde de ikke vidste hvad klokken var," fortæller King. "En del af vor overbevisning gør klart, at vi ikke kommer med undskyldninger, derfor ønskede vi at eliminere den undskyldning." Sejt, ikke sandt?

"De unge mænd på akademiet er iført jakkesæt og slips som tegn på respekt," bemærker artiklen. Den studerende Jerry Hinds fortæller, "Det gør os let genkendelige. Vi skiller os ud i mængden. Førsteårs eleven har måske problemer med det til at begynde med. Men efter kort tid, så ved man hvad det drejer sig om." Med andre ord, bliver disse unge mennesker indgydet høje standarder - akademisk og socialt - og det forventes at de lever op til dem. Dette akademi har al mulig grund til at være stolte over deres afgangselever.

Sæt det nu i kontrast til de progressives nedladende holdning som nægter at tro på at den "fattige" ikke kan andet end forblive fattig. I den venstreorienteredes medlidenhedsverden forventes det ikke at den "fattige" skal gøre fremskridt. Faktisk har de socialistiske rettighedspolitikker forsikret dem om at det behøver de ikke. De behøver ikke arbejde, de behøver ikke blive gift, de behøver ikke stræbe akademisk, de behøver ikke bekymre sig om deres helbred. Er det ikke forbavsende hvad den fattige "ikke kan" så andre må gøre det for dem?

Så alligevel med de rette muligheder - ikke de forkerte - så kan den "fattige klare sig fint, og tak for det. Succesen med Urban Prep Charter Academy demonstrerer, at blot fordi man er blevet låst fast i en cyklus med kriminalitet og fattigdom og andre sociale elendigheder så betyder det ikke at man ikke kan få et sprak i r.... og komme videre.

Min ghettofødte ven, der nu er hjernekirurg, klarede det. Star Parker gjorde dette. Min moder gjorde det.

Det kan se ud til at venstreorienterede mener, at den fattige ikke kan opnå noget uden standard løsningerne fra venstrefløjen med velfærds- og andre rettigheder, der resulterer i - uha- at mennesker bliver afhængige af regeringen for deres basis fornødenheder, og at de er helt hjælpeløse uden dem.

Ved en gennemgang af rapporten fra 2009 om "De sorte i Amerikas Forhold" udgivet af National Urban League bemærker Star Parker, "Der er ikke et eneste forslag i den adskillige hundrede siders lange rapport om at forbedre de sortes liv, som ikke begynder med regeringen. Borgerrettighedsbevægelsen var engang noget om frihed og udfrielse. Nu handler det om afhængighed af regeringen. Vi burde skamme os."

Star Parker tilbyder inspirerende argumenter på at rettigheder får velfærdsstaten afsporet i sin bog: "Uncle Sam's Plantation."

Hun skriver også at disse støtteordninger er "et enormt hav af ganske vidst velmente regeringsprogrammer, alle blev de oprindeligt sat i gang i 1960'erne, og de skulle løfte nationens fattige ud af fattigdom. En næstekærlig Uncle Sam bød for de flestes vedkommende fattige sorte amerikanere ind i regeringens plantage. De som accepterede invitationen skiftede tankegangen "Hvordan kan jeg klare mig selv?" ud med "Hvad skal jeg gøre for at forblive på plantagen?"

I stedet for at løse de økonomiske problemer, har regeringens velfærdssocialisme skabt enorme moralske og åndelige problemer. Den slags problemer der uundgåeligt opstår når individet overdrager ansvarligheder for deres liv til andre. Den amerikanske socialismes arv kan ses i vore bykerne, i de uduelige skoler i bykernerne og i de opløste sorte familier."

Det ved denne kvinde alt om.

Som jeg har spurgt om før, hvordan kan det være at venstreorienterede holder fast ved den myte, at den fattige ikke er i stand til have moral, selvbeherskelse eller etik? Fattigdom er ikke et bevis på manglende moral, eller det bør det absolut ikke være. Men venstrefløjen ser ud til at mene af den "Fattige" er sat udenfor, og undskyldt fra ethvert personligt ansvar. De er hjælpeløse og ude at stand til at foretage de mest grundlæggende menneskelige beslutninger. Derfor skal vi beklage deres "offerrolle" og godkende deres elendige valg.

For alle de progressives 'højtstræbende' ideer, de venstreorienteredes rettighedsprogrammer ender aldrig som forventet. Drømmen om at lindre kvinder og børns fattigdom ved at give dem penge har resulteret i generationer af mennesker der er låst fast i fattigdom netop fordi deres personlige ansvar blev dem borttaget.

De venstreorienterede vil benægte dette. Det er som om de ikke kan begribe forbindelsen mellem ansvarlighed og incitament. Men som de mennesker der kom ud over rettighedsprogrammerne kan bevidne, kun når man har brudt "venlighedens lænker," har man smagt friheden.

Det er derfor tiltag som Urban Prep Charter Academy sådan varmer mit hjerte. På denne skole, får teenagerne givet det som ser ud som store forventninger og høje standarder - og tilsyneladende, uden undtagelse, imødekommer de dem.

Når jeg ser de smukke, velklædte, motiverede elever der går på skolen, så fyldes jeg med glæde idet jeg ved, at disse ansvarlige unge mænd snart vil komme ud i samfundet og være med til at forbedre verden.

Det der kræves er den eventyrlige gudmoder af hårdt arbejde, personligt ansvar og akademisk konkurrence.

---

Patrice Lewis is a freelance writer and the author of "The Home Craft Business: How to Make it Survive and Thrive." She is co-founder (with her husband) of a home woodcraft business. The Lewises live on 40 acres in north Idaho with their two homeschooled children, assorted livestock, and a shop that overflows into the house with depressing regularity. Visit her blog at http://www.patricelewis.blogspot.com/.