Er feminismen død?

Den moderne feminismes død

Robert Eugene Simmons Jr.

Det kan forekomme kun at være kort tid siden, at feminismen var en magtfaktor for venstreorienterede der dermed trak millioner af kvindelige vælgere til Demokraterne. Den forestilling, som hele tiden blev fremført af de i overvejende grad venstresympatiserende medier var, at Republikanerne og konservative alle var gamle hvide mænd der blot ønskede, at deres kvinder var barfodede, og gravide, og i køkkenet.

Imidlertid viser begivenhederne gennem de sidste år, at denne forestilling er blevet så kraftigt rystet, at man har kunnet udstille liberal feminisme som blot endnu en venstreorienteret bevægelse, der kun har meget lidt med kvinders ligestilling at gøre.

De tidlige feminister i det 20. århundrede såsom Susan B. Anthony og Elizabeth Cady Stanton gjorde rigtig meget for at fremme kvinders sag i USA.

Anthony og Stanton skubbede på for at kvinder fik stemmeret, forbyde misbrug af kvinder, og opnå ligeløn for kvinder i arbejdsstyrken. Deres filantropiske arbejde gav en enorm succes. De kvinder som sidder på bestyrelsesposter i Amerika kan spore deres succes tilbage til kvinder som Anthony og Stanton. Imidlertid havde Anthony og Stanton et helt bestemt synspunkt, der ville have sat dem i direkte kontrast til moderne liberale feminister som Gloria Steinem. Begge var uigendriveligt og uden forbehold for livet, hvilket er den ene utilgivelige synd hos den moderne venstreorienterede feminisme. I stedet har de moderne feminister hæftet deres sag på den racistiske racehygiejne rådgiver og marxist Margaret Sanger. Sanger er den person, der i det store og hele får kredit for at skabe organisationen Planlagt Forældre og går ind for "rettigheder til abort."

Efter 2001 har femnistbevægelsen mødt sin første alvorlige forhindring med fremkomsten af den politiske korrekthed der vedrører udøverne af Islam. Efter angrebene den 11. september fik vi alle at vide at vi havde brug for at respektere Islam, dets syn på verden og dets lovsystem. Da amerikanerne imidlertid begyndte at finde ud af mere om Islam opdagede mange, at de havde meget seriøse moralske problemer med Sharia Lov og dets implementering i næsten alle Islam-dominerede lande i verden. Amerikanerne var i det store og hele villige til at betragte terroristerne som udbrydere og galninge, men da de så bagom kulturen i de allierede Sharia Lov lande, såsom Saudiarabien så de pædofili via ægteskaber med meget unge piger, en fuldstændig mangel på kvinderettigheder, og en rædselsvækkende misbrug af kvinder, og det var indskrevet i loven.

Den traditionelle kvindebevægelse er nu fanget i en fælde mellem den politiske korrekthed og deres venstreorienterede politiske allierede. Det blev umoderne at kritisere Islam som værende en undertrykkende religion. Ydermere var det faktisk politisk uspiseligt, at være enige med konservative politikere.

Forestil dig et medlem af National Organization of Women (NOW) blive sat i den position, at hun skal beslutte om hun skal tale for kvinders rettigheder, og dermed gå hårdt imod misbruget i Sharia Lov eller forblive tavs og dermed være sammen med sine politiske allierede. Hvis NOW skulle være imod Sharia Lov, og misbrug af kvinder, så ville de som en følge heraf være for krigene i Afghanistan og Irak for netop at befri de undertrykte kvinder, begge holdninger var umulige for de venstreorienterede feminister. I stedet har disse feminister, valgt tavsheden.

Mens flere billeder og videoer dukker op med kvinder der gennembankes, henrettes, halshugges, stenes og handles med i disse "moderate" islamiske lande, da bliver de venstreorienterede kvinders holdning stadig værre.

Skaden på den traditionelle femnist bevægelse var allerede godt i gang da, i 2008, bevægelsen mødte den rene kryptonit i form af en politiker ved navn Sarah Palin. Palin havde alt det den liberale feminist havde sagt hun arbejdede for i alle disse år. Hun var en kvinde der havde formået at bringe sig selv frem, med en familie, en karriere og indflydelse opnået gennem hårdt arbejde. Palin kunne imidlertid ikke være en feminist, fordi hun jo var konservativ, elskede sin mand og allervigtigst var for-livet.

Kvindebevægelsen havde brugt årtier og masser af timer på at begrave Susan B. Anthonys, og mange andre feminister fra begyndelsen af det 20. århundredes, indvendinger mod abort. Ydermere havde Palin selv levet ifølge sin overbevisning og besluttet ikke at abortere sin baby som hun fandt ud af havde Downs Symdrom. Palin repræsenterede en eksistentiel trussel mod kvindebevægelsen, derfor gik de i gang med at ville ødelægge hende.

De venstreorienterede feminister gik op i limningen og blev rasende. Som en gruppe blev de smittet med det som senere blev kaldt "Palin Derangement Syndrom." Jo mere de fandt ud af Palin, des større deres vrede. Kvinden var attraktiv, intelligent, havde succes, var lykkeligt gift, arbejdede hårdt og skyldte ingen i kvindebevægelsen noget som helst. Hvordan turde hun gøre alt dette uden dem?

Venstreorienterede feminister gik på talkshows og kaldte hende en "dum gås," fandt på noget hun aldrig har sagt eller gjort og fremstillede hende som dum, og forhånede hende for sin måde at klæde sig på og tale på.

Som liberal observatør tabte jeg mund og mæle. Alt sådan giftigt snavs fra konservative til en venstreorienteret kvinde ville være blevet mødt med den kraftigste fordømmelse og med nationale protester, men det var feministerne selv der sagde disse ting om en anden kvinde.

Da det ikke lykkedes tåberne at netutralisere Sarah Palin, men tværtimod gav hende styrke, kom de kvindehadende og seksuelle fornærmelser fra de selvsamme venstreorienterede der havde kaldt Republikanere chauvinister blot nogle få år for. På blog efter blog, henviste kommentatorer til Palin og benyttede alle de rædselsvækkende navne for den kvindelige krop som ikke kan gentages i en civiliseret samtale.

Da de fandt ud af at Palin ville, som enhver god mor, forsvare sine børn, da blev børnene jaget vildt af venstrefløjen. Da Bristol Palin's graviditet belv kendt, benyttede de venstreorienterede dette som en åbning der ville kunne udnyttes. De beskyldte Bristol for promiskuitet, selvom de intet bevis havde for det, og de stillede sprøgsmål ved Sarah Palins evner som forældre. Selv prominente kvindelige kommentatorer blev hørt "lave vitser" om at Bristol var luder og de lo højt af det som - det var dog det morsommeste de havde hørt. Selv de små børn blev målet på listen.

David Letterman smed en joke i luften om en berømt baseball spiller der begår voldtægt mod Willow Palin (14 år). Da der blev voldsom protest - ikke fra feministerne, men fra konservative - afviste de venstreorienterede det som en misforståelse, da Letterman helt sikker havde mente den ældre datter. Den kendsgerning af feministerne mente at en sådan "joke" om en 18 årig pige er helt OK er ganske enkelt forbløffende.

Det anti-Palinske kvindehad nåede et højdepunkt da Bristol Palin blev inviteret til at deltage i ABC's "Dancing with the Stars." Da det viste sig Bristol klarede sig godt i showet gik de venstreorienterede igen op i limningen. På hele internettet forhånede de Bristol og sagde hun var fed, dum og promiskuøs. Falske og foragtelige rygter blev sat i søen om at hendes dansepartner havde gjort hende gravid, og andre rygter om at hendes mor snød med stemmerne. En venstreorienteret gik så langt som til at skyde sit TV med et haglgevær og truede med at gøre det samme med sin hustru, hvis Bristol kom videre til finalerne. Endelig blev dødstrusler fremsat mod Bristol gennem ABC studios. Endnu engang trådte ingen af de venstreorienterede kvindebevægelser frem.

Den liberale kvindebevægelser er stendød, eller i det mindste forvandlet til en venstreorienteret abortrettighedsgruppe med kun meget lidt interesse i nogen andre kvindeproblemer her i Amerika og andre steder. De har bare ingen troværdighed tilbage når de taler om lige rettigheder eller kvindehad i politik eller på arbejdsmarkedet i Amerika.

Hvis du havde fortalt nogen for nogle og tyve år siden, at i 2010 ville forsvarerne for kvinders rettigheder faktisk være konservative kvinder da ville de sige du var kugleskør. Det er imidlertid virkeligheden nu. Det er nu op til konservative kvinder at tage sværdet op og kæmpe for lige rettigheder for alle kvinder i verden.

http://www.americanthinker.com/2010/12/the_death_of_modern_liberal_fe.html