lørdag den 8. januar 2011

Sprogpolitiet på arbejde

Sprogpolitiet på arbejde
Politisk korrekthed har meget at stå til ansvar for over den tilstand kulturen befinder sig i, men dog synes det som om, man har nået et nyt højdepunkt - eller lavt, afhængigt af hvordan man ser på det -- i nyheden om, at "Huckleberry Finn's Eventyr" er blevet vurderet som for krænkende, fordi den faktisk bruger ordet - Gisp! - "Nigger" og så endda sort på hvidt (den var ikke tilsigtet). Pyt være med sammenhængen, ordet skal bare bort for ikke at nogen skal blive stødt på manchetterne. Derfor er en ny udgave af Mark Twains klassiker ved at blive udgivet med "N" ordet udeladt, og erstattet af ordet "slave." Se det bør vel få alle til at føle sig godt tilpas.

En illustration fra den første udgave fra 1885 af Edward Windsor Kemble (1861 – 1933).

I hvert fald professor i engelsk ved Auburn University i Montgomery Alabama. Professor Alan Gribben siger at han som bestået student ikke havde ønske om "udtale det ord." Derfor gik han til en lokal udgiver, ironisk nok med navnet NewSouth Books, og resten ja, det er ved at blive litteraturhistorie.
Det forvrøvlede sludder der udgydes af alle der er involveret i planen er dog forbavsende. Hvordan kunne professor Gribben bestå i engelsk og senere hen blive underviser uden at have mødt ironiens koncept og dens brug i fantasifuld litteratur? Hvordan er det lykkedes ham og hans udgiver at overse hele pointen i Huck's sprogbrug som en måde at give ham karakter på? Har de brugt årene med studium uden af fatte forskellen mellem en roman og en politisk tale.?
Bøger bør sætte gang i fantasien, med en smule af det fremmedartede, i en anden tid og på et andet sted, ikke blot barnets egen verden, barnets eget kvarter .... og det de læser bør omfatte en større sandhed, som god litteratur gør, uden at være dialektisk, som ægte litteratur aldrig er.
Litteraturstuderende lærer at genkende og værdsætte brugen af sprogtonen, såsom ironi. Vi kan se hele Huck Finns sande menneskelighed da han beslutter at gå igennem helvedes kvaler fremfor at overdrage Jim til myndighederne, selvom han er vokset op med forestillingen om at Jim bare en en "nigger." I den kontekst er ordet ikke krænkende -- det tjener sit formål med at udstille umenneskeligheden i de love Huck bryder og den tro han er blevet påvirket af hele sit liv, men som han nu forandrer gennem sin sympati for sin ven "niggeren" som han er kommet til at lære at kende som et medmenneske.

Da Huck tager sin beslutning kan vi alle se det på den måde Mark Twain har skrevet det. Ville det have samme virkning, hvis han sagde f.eks. "Efter en del eftertanke besluttede Huck, at det var forkert at behandle et farvet menneske (eller en afro/amerikaner) på den måde"? Eller ville det have samme virkning om han sagde, "Efter en del eftertanke besluttede Huck, at det forkert at behandle en slave på den måde"? Selvfølgelig ikke. Det er den måde som episoden beskrives på, fra indersiden af Hucks hoved, der gør det til litteratur og ikke propaganda, kunst og ikke journalistik.

Cover of the NewSouth version, re-edited byAlan Gribben.
Bøger der har bestået tidens tand - er blevet klassikere - og de former den litterære arv i vor kultur. Hvis vi ikke overdrager dm til vore børn, vil kulturen blive fattigere - for hvem vil der så være til at overdrage dem videre i fremtiden? - Og det vil de blive. En god bog åbner vinduer til verden, giver forslag andre forslag til, hvordan verden kan beskues, opfattes, føles og huskes.

Litteratur udvider individets liv, beriger det. Det er ikke kun forkert at censurere litteratur, at sætte rammer for børns erfaringsoplevelse om hvad de allerede ved om verden der lever i, dermed udvises en forfærdelig og malplaceret mistilid til deres evne til at bedømme mennesker og menneskers holdninger.
Sandheden i litteraturen afspejler ikke altid nutidens måde at se tingene på - det er menneskelig sandhed, ikke politisk sandhed. Huck benytter altså et ord vi ikke bruger i dag (og hvilket høfligt menneske benyttede ikke det ord dengang) for at afsløre sin karakter - og viser os den ægte ædelhed ved at træffe en beslutning i modstrid med hans opdragelse og hans sprog.

Sprogbrug er et tegn på opdragelsen og benyttet i litteratur, som i livet, til at give individerne karakter, at placere dem i den verden kunstneren skaber. At begynde at censurere og omskrive de store forfatteres værker, ja så kommer du virkelig ud i problemer. Kunsten forsvinder, og det der er tilbage er blot velment litteratur - kedelig og livløs og sandsynligvis vil det ikke gøre indtryk, og slet ikke gøre noget ved læseren.

Det er måske ikke altid lige åbenbart ved første øjekast, når en forfatter bruger ironien, men uddannelse handler om at mestre det vanskelige, ikke om at genkende det populære. Udgiveren af den indflydelsesrige Library of America siger om det 19. århundredes amerikanske forfattere som Mark Twain, at de skal læses "fordi de er vigtige for vor kulturs fælles sprogbrug og intellektuelle reference verden...(0g) udforsker problemerne der er centrale i historien og som mission for amerikansk kultur."

Han citerer som et eksempel James Fennimore Cooper's romaner, der er fyldt med vold, "fordi de handler om kampen om hvem der ejer landet - de indfødte amerikanere eller de forskellige nye indvandrere...et centralt og stadig uløst problem i amerikansk historie."

På lignende måde kæmper drengene Tom Sawyer og Huckleberry Finn, der er ved at blive voksne, med borgerretslige og menneskeretslige problemer der stadig består. Intet kan illustrere disse problemer mere stærkt, end den måde Mark Twain fortæller deres historier og ved det sprogbrug de karakteriserer sig med. Det er lærernes arbejde - ligesom det er forældrenes der læser for deres børn - at belyse disse temaer og vise hvordan problemer opstår og løses.

Her til sidst, hvis vi skal have en fælles kultur da må vi have en fælles litteratur, forfinet fremfor formularisk, frygtløs fremfor politisk forenklet. Hvis vi ikke har en sådan fælles kultur med grundlag i det bedste der er blevet skrevet tilbage i tiden, og som er overdraget os her i nutiden, da svigter vi vore børn, og de er overladt til Disney og MTV, til raptekster og videospillenes verden.
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Rita Kramer is an author and freelance writer. She has written for the New York Times Magazine, the Wall Street Journal, Partisan Review, Commentary, City Journal, and numerous other publications in the U.S. and abroad. Her books include Maria Montessori: A Biography, In Defense of the Family: Raising Children in America Today, At a Tender Age: Violent Youth and Juvenile Justice, and Ed School Follies: The Miseducation of America's Teachers.

Denne side kan anbefales som introduktion til værket: http://www.litteratursiden.dk/analyser/twain-mark

Ingen kommentarer:

Send en kommentar