Problemet for drenge
Det er på tide at skolerne sætte fokus på det øgede hul i læse- og skriveevner, der efterlader så mange drenge uforberedte til gymnasiet eller erhvervsskoling.
Som frivillig i min datter børnehaveklasse blev jeg bedt om at hjælpe børnene med at skrive en "historie" (nogle få ord) som illustration til deres tegninger. Kun en af pigerne havde brug for hjælp; kun een dreng kunne skrive helt selv. Næsten alle drengene forekom at være et helt år bagud i forhold til pigerne med deres evne til at være opmærksomme, følge instrukser, kontrollere deres frustrationer, sidde stille, holde på en blyant, og udføre det som man forventer i en 1. klasse.
Da det at kunne læse og skrive skal indføres også hos de helt små, kæmper drengene hårdere med at kunne imødekomme de højere forventninger, skriver Richard Whitmire, en tidligere USA Today journalist, i 'Hvorfor Drenge Falder Igennem.'
"Hvert år siden 1988 er kløften mellem drenge og pigers læseevner blevet en lille smule mere udtalt," skriver Whitmire. Drengene er slet ikke klar til for tidlige verbale kundskaber -- og lærerne er ikke optrænet i "drengen-venlige" teknikker der kan hjælpe dem med at følge godt med.
Drenge bliver bedt om at at gøre rigtig meget - hurtigt -- og får etiketten hyperaktive eller bipolære eller autistiske hvis de handler som små drenge, skriver psykologen Anthony Rao i The Way of Boys. "Piger benytter mange flere ord: De samarbejder med andre; de benytter deres sociale evner meget effektivt. En drengs hjerne arbejder i modsætning hertil på andre opgaver, der også er vigtige, men som ikke altid sættes særlig højt i skolerne, såsom læring gennem berøring og udforskning, udvikling af motoriske færdigheder og at deltage i rumlige aktiviteter. Drenge opfører sig også, helt normalt, med en agression, og de har en sund interesse i at udfordre regler for at afprøve grænsen for deres kræfter."
De fleste drenge vil indhente pigerne i løbet af nogle år. Men der er nogen der aldrig når det. Mens pigerne klarer sig bedre på de akademiske områder, er drengene noget bagud. De får lavere karakterer, og derpå etiketten "indlæringsvanskeligheder," de får problemer og mister lysten og går ud af skolen. Drenge der går gennem gymnasiet er mindre tilbøjelige til at komme på universitetet, end pigerne og de som formår det opnår ikke i samme grad en eksamen.
Som en følge heraf, praktiserer gymnasierne en særlig ordning for at holde denne tendens i ave, og at pigerne ikke kommer i overtal, og det i en grad så pigerne ikke ønsker at være med. En New York Times historie fremhæver University of North Carolina, med 60% kvinder, hvor man beklager mangelen på mandlige studerende.
I gennemsnit er 57% af gymnasiestuderende kvinder rapporterer American Council on Education.
Også i andre lande kan man se en lignende ulighed mellem kønnene. Kvinder mellem 25-24 år er bedre uddannede, end mænd i samme alder i 20 af 30 OECD lande, med et stort stort spring i Græekenland, Island, Italien, Portugal og Spanien. Det er kun i Schweiz og Tyrkiet at mænd har mere skoleerfaring.
I USA anses problemerne med drenge som et racespørgsmål. Kongressen har givet mandat til en 2 millioner dollar undersøgelse om mandlige minoriteters præstationer. Helt sikkert, klarer sorte og hispanic mænd sig meget dårligt i skolen, og falder bagud i forhold til deres søstre. Blandt sorte kvinder er der dobbelt så mange der kommer på gymnasium i forhold til sorte drenge.
Men også nogle hvide drenge kæmper en sej kamp. "Ved af afslutningen af high school er det næsten kun en ud af fire hvide sønner af gymnasieuddannede forældre der opnår scoren "under middel" i læseprøven fra NAEP (National Assesment of Educational Progress) sammenlignet med de blot 7% hos pigerne," skriver Whitmire. Det betyder de ikke kan læse en avis og forstå den - eller en teknisk manual.
Problemerne begynder i forskolen, hvor drengene langt hyppigere smides ud på grund af dårlig opførsel, skriver Rao. "Det er langt mere almindeligt at drenge har problemer med at holde fokus og koncentrere sig om en opgave; drenge har mere energi, og det ser ud til de har behov for være i bevægelse for at komme af med 'dampen,' hvilket lærerne og klassekammeraterne synes er forstyrrende." De fleste drenge vil vokse fra denne hyperaktivitet, med tiden, argumenterer han. Det som de oftest får er et stempel og en recept for Ritalin.
"Drenge-venlige" klasseværelser lader eleverne bevæge sig, flytte rundt, udforske og røre - og lader drengene bruge den tid der skal til for at udvikle deres fin-motoriske færdigheder. Lærerne tolerer, at drengene er urolige, dagdrømmer, udfordrer reglerne og fantaserer om rumvæsener, uhyrer, helte og "robotter der bekæmper de onde." Børn læser eventyrbøger, sportstidskrifter og nonfiktion.
Da Whitmire gik igang med at søge efter skoler der kan lukke 'kløften' fandt han, at drengevenlige skoler ikke underviser drenge anderledes end piger. KIPP's Mellemskole i Houston "lykkes det drengene ved at benytte metoder der bruger hver lille del af den konventionelle viden om, hvad drenge har brug for og hvad der virker på dem." Eleverne er næsten alle sorte; lærerne er næsten alle hvide kvinder. Klassestørrelserne er ikke mindre end normalt. Ydermere er "teorierne om drenge - at de har brug for at kunne gå en hel del rundt, erfare gennem berøring mv. - ikke påvist ved KIPP, der gennemfører nogle af de skrappeste 'sæt dig ved din pult, vis os din hjemmearbejde' regler man kan finde nogen steder udover på militærakademierne."
Det KIPP tilbyder er en masse ekstrahjælp for at få de der er bagud til at følge trop.
"Hvis du nægter at lade blot en enkelt elev glide bagud, ender du med at hjælpe drenge mest, fordi det er drenge der i overvejende grad glider bagud," skriver han.
Whitmire så også på en ren drenge skole og en offentlig drevet skole der har skrap kønsopdeling. Begge arbejder meget hårdt på at lære de elever der har brug for ekstra hjælp at læse. De lader ikke noget barn i stikken, populært sagt. Den rene drengeskole benytter sig også af træning i udvikling af personlighedskarakteren for drenge der måske er vokset op i et hjem uden en far, men der er ingen grund til at tro at drenge ikke kan lære det i en blandet klasse, teoretiseret Whitmire.
Anklaget for at piger blev forfordelt, i en rapport fra American Association of University Women fra 1992, begyndte skolerne at skubbe på for at pigerne studerer matematik og fysik. Denne påpegede kløft er blevet lukket ved disse hjælpemidler. Det er på tide at sætte fokus på det stadig større hul i læse- og skriveevner der efterlader så mange drenge helt uforberedt så de kan klare sig i gymnasiet eller i erhvervsrettet skoling. Måske vil det lykkes for drengene med en tidlig indgriben ved læseproblemer. Måske nogle strategier - herunder rene drenge/pigeklasser - for at finde ud af, hvad der skal til for at det kan lykkes bedre for drenge.
Om ikke andet, skal vore veluddannede døtre beslutte sig for at at gifte sig med uddannede mænd - ikke nogen dårlig metode til at få vækket den sovende knægt i forældrenes kælder.
Joanne Jacobs is the author of Our School: The Inspiring Story of Two Teachers, One Big Idea, and the School That Beat the Odds. She blogs on education at JoanneJacobs.com.
Denne artikel om en successkole i et belastet område kan anbefales.
