Hvorfor vi ikke må glemme Holocaust

Hvad skete der med "Lad os aldrig glemme!"

James Lewis

Da jeg voksede op var det dystre Holocaust spøgelse stadig så fremherskende, at det berømte slogan "Lad os aldrig glemme" næsten forekom irrelevant. Hvordan kunne man dog glemme Hitler og hans morderiske slæng der gik i gåsegang efter ham? Det var svært at forestille sig en verden, hvor denne gennemførte ondskab ikke skulle huskes, som en alvorlig og frygtelig advarsel. Jeg hørte Holocaust overlevende der understregede, at vi aldrig måtte glemme, og jeg mente de blot gentog noget ganske selvfølgeligt. Hvorfor blev de dog ved med at sige det?

Jovist, de havde ret, trods alt. De kendte mere til menneskets natur end jeg gjorde. Det var nødvendigt at sige det igen og igen, fordi de vidste vore Kultur Kommissærer i Hollywood og medierne med overlæg har glemt det.

I dag har venstrefløjen helt svedt Holocaust ud og den moralske betydning af den - ikke kun den simple kendsgerning at 6 millioner jøder, plus de millioner af  homoseksuelle, sigøjnere, handicappede, anti-nazister, russere og polakker der kom i vejen, beboerne i London der døde under Blitzen, og nogle millioner flere "blot" krigsofre der døde i årene mellem 1939-1945 ved de ubegribeligt grusomme regimer bestående af nazister og i det Kejserlige Japan.

Nej, venstrefløjen har minsandten også ladet de 100 millioner ofre for den fascistiske Marxisme gå i glemmebogen ned i Det Sorte Hul. Holocaust er nu blot som en statistik i forbindelse med baseball. Enhver fan kender tallene, men de har ligesom ingen moralsk vægt.

Grunden til at venstrefløjen nu forsøger at ulovliggøre Israel er at den ikke længere har forståelse for Holocaust. Den har tabt enhver forståelse af, hvorfor israel blev oprettet, men det er kun en del af deres endog endnu værre moralske degradering, fordi de heller ikke længere ønsker at vide noget om Nazi morderbanderne, kommunisterne der skød 22000 polske officerer i Katyn Skovene, og her i vor tid islamofascisterne der dræbte 3000 uskyldige i New York City. Islamofascisterne prædiker nu det man kan kalde industrialiseret had til millionvis af hjernevaskede muslimer. Besøg blot MEMRI.org og find ud af hvad New York Times dækker over i dag. Og hver gang endnu en jihad muslim går igang med at skyde 30 uskyldige militærfolk og kvinder - herunder en gravid - dækker venstrefløjen over det (Fort Hood massakren)

Vil du have mere bevis? I sidste uge kørte New York Times en historie man kaldte: "Hvor Marxisterne har det sjovt." Den handler om en klub på Manhattan for nostalgiske Stalinister, hvor de kan genoplive de gode gamle dage med Gulag, de 40 millioner døde ukrainere, Lublyanka Fængslet med den infame henrettelseskælder, og tyveriet af Manhattan Project for at Stalin kunne få sin egen bombe. Det er blot endnu en lille hyggeklub af aldrende slyngler og forrædere for det onde - men med det bedste formål, selvfølgelig. Det var selvfølgelig helt "idealistisk" forstår du.

Interiør fra KGB Bar i New York "De Muntre Marxister"

Denne muntre Marxist overskrift er helt grotesk på grænsen til den rene nederdrægtighed. .

Hvis gamle Nazi koncentrationslejr vagter havde en "Sku' gammel venskab rent forgå" klub i Berlin, kunne jeg forestille mig New York Times ville sende en af deres gamle nazireportere over for at skrive den samme søde lille historie, ikke sandt? Eller måske ikke? Hvor er det vanskeligt at regne ud hvor NYT's moralske grænser går; eller findes de overhovedet? Hvornår fordømte de Saddam Hussein og Ayatollah Khomeini, der slog en million ihjel i en tåbelig krig lige for øjene af dem? Hvornår har de fordømt Ahmadinejad for hans daglige trusler om endnu et Holocaust, denne gang med a-våben, mod Tel Aviv? Hvor står New York Times i disse helt grundlæggende problemer? Jeg tror ikke de aner det selv, men ligesom Jimmy Carter, er deres hjerteindstilling på linje med Hezbollah og Hamas, nutidens Hitler Jugend.

The Times' Moskva korrespondent Walter Duranty dækkede så bekendt for Stalins overgreb og hungerpolitik fordi Duranty var et kommunistisk godtroende fjols. For nogle få år siden overvejede NYT-fjolserne om de skulle give Duranty Pulitzer Prisen for Kriminel Ondsindethed tilbage, men de kunne bare ikke få sig selv til det. Når man først begynder at give Pulitzer tilbage til 'journalister' og kriminelle kollaboratører, hvor skal man så stoppe?

Derfor beholdt de den. Den Pulitzer er et symbol på deres moralske nedrighed, og jeg håber de beholder Duranty Prisen i et flot glasskab, hvor deres Redaktionspanel kan se den hver dag og drage nogle logiske slutninger.

Siden Sovjetunionens fald for 20 år siden er det lykkedes Venstrefløjen at trivialisere alle de mange politiske drab i det 20. århundrede. En venstreorienteret ven fortalte mig om hans holdning til de 100 millioner døde for marxistiske regimer, han sagde at alle disse døde mennesker ikke betød noget, fordi "ti-millionvis af mennesker dør hele tiden af sygdomme og hjertetilfælde." Han har nu dermed trukket en moralsk lighed mellem Stalin, Hitler og tse-tse-fluen. Men tse-tse-fluen dræber ikke gennem bevidst ondskab som de ideologiske massemordere.

Tse-tse fluer (der spreder sovesyge) er ikke moralsk dadelværdige. Det er fornuftige mennesker derimod.

Husker du Lenins Hængningsreglement? Selv wikipedia har den.

"Kammerater! Oprøret i fem kulak distrikter bør undertrykkes uden nåde. Hele revolutionens interesse kræver dette fordi 'det sidste afgørende slag' med kulakkerne nu er undervejs overalt. Der skal sættes et eksempel.


1. Hæng (og vær sikker på at hængning finder sted i fuld offentlighed) ikke færre en hundrede kulakker, rige mænd, blodsugere.



2. Offentliggør deres navne.


3. Tag alt deres korn fra dem.


4. Udpeg gidsler ifølge gårsdagens telegram.


Gør det på en sådan måde at i en omkreds på hundrede kilometer da skal mennesker kunne se det, ryste af skræk over det, kende til det, råbe: De kvæler, og vil kvæle til døden de blodsugende kulakker."



Telegraf modtaget og udført..


Jeres, Lenin.


Find nogle virkelig barske mennesker"

Dette er hvad New York Times fejrer i dag.

Tænk over det. De Muntre Marxister fejrer de gode gamle dage med Lenin, Stalin, Mao, Pol Pot og alle de Hitleriske diktatorer i det 20. århundrede. Og de tror stadig de var de gode fyre.

Nævn blot to tal for dine venstrefløjsvenner: Seks millioner og 100 millioner. Men efter de par hundrede millioner uskyldige så kan vi ikke se forskellen længere. Jeg kan i hvert fald ikke. Det er helt ubegribeligt.
Dante havde kun 8 cirkler af Helvede til alle de værste onde mennesker i historien, fordi efter et stykke tid kan man ikke længere se forskel på den Syvende og den Ottende Cirkel.

Lad dem alle falde helt til bunden, siger jeg.

At huske på Holocaust er ikke at glemme alle de andre ofre.

Mennesker lever af symboler og Holocaust symboliserer alle de uskyldigt myrdede af alle de fascistiske tyrannier i det 20. århundrede herunder de som gik under Det Røde Banner. Sort eller Rød har intet at gøre med moral. Uskyldiges liv udslettet uden nåde er en moralens falliterklæring. Det er derfor "Vi må aldrig glemme!" fortsætter med at være vigtigt, ligesom Hitler som en inkarnation af ondskab fortsætter med at være vigtig. De er essensen af, hvad vi skal vide for at dømme i menneskelig politik. Uden disse billeder, symboler på ondskab mister vi vort moralske ståsted.

At tale om en moralsk forskel på Hitler og Stalin er latterligt. Der er nemlig ingen.

Men som sagt lever mennesket af symboler og derfor benytter vi "Hitler" som den menneskelige inkarnation af ondskab, som det ne plus ultra - det ultimative eksempel således, at vi næppe kan forestille os noget værre. Efter nogle snese af uskyldige ofre kan vore sind bare ikke fatte mere.

Slagtede Polt Pot så  to eller tre millioner af sine landsmænd i Cambodia, med den aktive medviden af Jean Paul Sartre? Jeg er ked af det, men jeg kan ikke begribe disse store antal. Det jeg kan sige er at Pol Pot var ligeså ond som Hitler, og at Sartre, der stadig bliver tilbedt som en helgen af tåbelige akademikere over hele verden, var den bevidste muliggører af ubegribelig ondskab. Jeg er faktisk bedøvende ligeglad med om Sartre var Marxist, eller om hans kammerat Martin Heidegger var nazist. Det drejer sig for mig om,  at de tilhører det nedre cirkler i Helvedet. Der er altså tider hvor Dante er helt uerstattelig.

Hvilket er ret så relevant i dag for tankegangen hos de mennesker der skriver for New York Times. For hvis du kan klare at læse det de skriver uden at få kvalme, ja da gør de massemord hverdagsagtigt sammen med de som hele tiden gjorde det muligt.

Minsandten "Muntre Marxister!" Det kan da ikke undre at venstrefløjen ikke orker at konfrontere Ahmadinejad, Mugabe og folkemorderne i Sudan, og andre valgte medlemmer af FN's Menneskerettigheds Komission. De er helt og aldeles vanvittige. De aner ikke hvad det drejer sig om.

 

Og nu har vi valgt en af dem som Præsident for United States.

"Lad os aldrig glemme!" er stadig af stor betydning, fordi historiske ondskaber som Holocaust forankrer os til en moralskala, den nederste cirkel i Dante's Helvede. Bevidst massemord for at opnå politiske formål foregår stadig selv i dag, i Congo, i Sudan, i Nordkorea og Burma og jo, i Irak, hvor den Internationale Venstrefløj i praksis fejrer hver bilbombe på et markedsplads. Hver eneste dag truer Mahmoud Ahmadinejad med at påbegynde endnu et Holocaust, og millioner af hjernevaskede muslimer og venstrefløjstilhængere er tilbøjelige til at følge ham.

Det ser ud til at vor præsident intet kan, vil se, men de fleste amerikanere ved, at styrker der virkelig har ondt i sinde findes derude i verden. De er ikke blevet hjernevaskede endnu. Det er derfor de (flertallet af amerikanere) vil fjerne Obama gennem valghandlingen ligeså snart de kan.

I mellemtiden er Amerika, verdens eneste civiliserede politibetjent overladt til nåden hos en arrogant moral relativist der stadig hader Vesten på grund af Mau Mau oprøret i 1950'erne (se denne artikel på synopsis).

Og Demokraterne er gået tilbage til den gamle racefordømmelsespolitik blandt andre, som deres hovedmiddel til magten, ligesom Dixiekrater fra hedenold. Man har blot skiftet farve.

"Lad os aldrig glemme?"

Det er en god metode til at komme tilbage til moralsk sundhed.

http://www.americanthinker.com/2010/11/whatever_happened_to_never_for.html