Selvpåført fattigdom

 Walter Williams

Hvordan kan det være at egyptere klarer sig fint i U.S. men ikke i Egypten? Den samme observation kan vi foretage, og vi kan stille det samme spørgsmål om nigerianere, cambodianere, jamaicanere og andre fra den underudviklede del af verden der indvandrer til U.S. Indtil for nylig kunne vi se det samme med indere i Indien, og kinesiske borgere fra Folkerepublikken Kina, men ikke kinesere fra Hong Kong og Taiwan.

Lad os se nærmere på Egypten. Ifølge adskillige rapporter da lever cirka 40% af Egyptens 80 millioner for, eller mindre, end 2 dollars om dagen, fattigdomsgrænsen der er fastlagt af Verdensbanken. Arbejdsløsheden anslår man til at være det dobbelte af det officielle tal på cirka 10%

De fleste af Egyptens økonomiske problemer er direkte knyttet til regeringsindblanding og kontrol, der har resulteret i svage institutioner, der er vigtige for at opnå velstand. Hernando De Soto, præsident for Peru's Institue for Liberty and Democracy (www.ild.org.pe) klargjorde for Egyptens problem i hans artikel i Wall Street Journal (3. februar 2011), "Egyptens Økonomiske Apartheid." Mere end 90% af egypterne besidder deres ejendom uden den lovlige godkendelse.

De Soto siger,
“Uden klar lovlig godkendelse af deres værdier og ejendom ejer disse entreprenører det jeg kaldte "død kapital" - ejendom der ikke kan benyttes om grundlag for lån, for at kunne investere kapital, eller som sikkerhed for handler der kræver en lang kontrakt. Derfor forbliver flertallet af de eyptiske virksomheder små og relativt fattige."

Egyptens lovmæssig set private sektor beskæftiger 6,8 millioner mennesker, den offentlige sektor 5,9 millioner. Flere end 9 millioner arbejder i en ikke lovbestemt sektor, og dermed bliver økonomien en undergrundsøkonomi, og det er således nationens største 'arbejdsgiver. '
Hvorfor er så mange egyptere i en undergrundsøkonomi? De Soto, der har udført en grundig forskning vedrørende hæmmet foretagsomhed giver et typisk eksempel:
"For at åbne et lille bageri, fandt vore undersøgere at det ville tage mere end 500 dage at få den lovlige godkendelse. At få lovlig godkendelse til at erhverve et stykke ledigt land ville tage mere end 10 år, med bureaukrati. For at  drive virksomhed i Egypten, skal den ansøgende entreprenør være under behandling af 56 regeringskontorer og gentagne regeringsinspektioner."
Der er tre hovedårsager:

Folket er fattigt, fordi man ikke kan producere noget der har værdi for andre. De kan producere ting der har større værdi for andre, men de hæmmes deri eller forhindres i at gøre det. Eller de vælger at være fattige. Nogle mennesker benytter undskyldningen med kolonialismen for at forklare fattigdommen i Den Tredje Verden, men det er noget sludder. Nogle af verdens rigeste lande er tidligere kolonier: United States,Canada, Australien, New Zealand og Hong Kong. Nogle af verdens fattgiste lande har aldrig været kolonier, eller i det mindste ikke særlig længe, såsom Etiopien, Liberia, Tibet, Nepal. Idet de peger på U.S. siger nogle, at det er rigeligheden af naturressourcer der forklarer velstanden. Igen noget sludder. De to mest naturressourcerige kontinenter, Afrika og Sydamerika, er også hjemsted for verdens mest elendige fattige. Hong Kong, Storbritannien og Japan, fattig på naturressourcer er blandt verdens rigeste nationer.

Vi ved ikke til fulde hvad det er der gør nogle samfund mere velstående end andre; imidlertid kan vi komme med nogle gæt baseret på sammenligninger.

Stil landene op ifølge deres økonomiske systemer. Konceptet kunne være at vi arrangerede dem ud fra de mere kapitalistiske (som har en stor fri markedssektor og private ejendomsrettigheder) til de mere socialistiske (med omfattende statslig indblanding, planlægning og svage private ejendomsrettigheder). Se så derpå på Amnesty Internationals liste over lande der begår krænkelser af menneskerettigheder, begyndende med de som har den støre beskyttelse til de som har den ringeste. Så gå til Verdensbankens indkomststatistikker og list landene fra dem med højest til lavest indkomst.  

Ved at se nærmere på og sammenligne de tre lister vil man kunne observere en meget kraftig, skønt ikke fyldestgørende sammenhæng: De lande med den større økonomiske frihed og private ejendomsrettigheder synes også at have en stærkere beskyttelse af menneskerettighederne. Og som en vigtig sidegevinst af den større økonomiske frihed og menneskerettigheds beskyttelsen er deres befolkninger mere velstående. Vi har brug for at overbevise vort medmenneske over hele kloden om at frihed er den allermest nødvendige ingrediens for velstand.

Walter Williams