onsdag den 30. marts 2011

Et ønskejob og så dog ikke

Bernie Planck
Ahmed gik ind på det lokale arbejdsformidlingskontor i London for at få sin ydelse. Han marcherede direkte hen til skranken og sagde: "Hej, du ved jeg virkelig hader at være på understøttelse. Jeg ville meget hellere foretrække at have et job."
Socialrådgiveren bag skranken sagde: "Hvor er det godt du kommer lige nu. Vi har netop fået et ledigt job hos en meget velhavende ældre gentleman der har brug for en chauffør og livvagt til sin smukke datter. Du skal køre rundt i hans 2011 Rolle Royce Phantom Coupe og han vil give dig uniform og andet tøj. På grund af de mange arbejdstimer vil du få alle måltider. Det forventes også at du eskorterer hans datter på hendes ferierejser til udlandet. Det er godt nok måske lidt besynderligt det der nu følger, men en del af dit job er at tilfredsstille hendes seksuelle lidenskaber, da datteren er i midt 20'erne og er meget sexfokuseret."

Ahmed sagde med forbavselse i øjnene, "For fanden da, tager du gas på mig?"

Socialrådgiveren sagde, "Nuvel, det var dig der begyndte."


I den forbindelse:
Kensington home
En arbejdsløs familie af tidligere asyansøgere fra Somalia bor i et byhus til 3,2 millioner dollars på en af Storbritanniens mest eksklusive adresser til en omkostning af 12000 dollars om måneden, fordi de ikke bryder sig om den 'fattigere' del af byen hvor de før boede.

Hr Nur, 42, arbejdsløs buskontrollør, og hans 40 årige hustru, der aldrig har haft et arbejde, lever nu i Kensington trods det at de er helt afhængige af velfærdsydelser fra staten.
...
Man mener at familiens nye hjem er et af de dyreste huse der betales til gennem tilskud, der administreres af det lokale byråd, som igen betales af Department for Work and Pensions...
Hr. Nur sagde hans tidligere hjem i Kensai Rise området i Brent med 5 soveværelser, der kostede 900 pund om ugen i leje, var udmærket til at dække familiens behov, men han sagde at han følte de var tvunget til at flytte, fordi de ikke brød sig om at bo "i en meget fattigt kvarter' og var ulykkelige over kvaliteten af de lokale skoler og butikker.
Nogle af mine muslimske læsere kan undre sig over, hvordan hr. Nur kan have forbindelse med vittigheden der indledte artiklen, for trods alt er det så ikke muligt at hr. Nur faktisk leder efter et arbejde som buskontrollør? Næ, sådan set ikke, at dømme efter denne kommentar som svar på historien.
Vi ægte briter bliver løbet over ende af disse parasitter mens de får hjælp af vore nytteløse rygradsmanglende egenrådige politikere. Denne hr. Nur beskriver sig selv som en arbejdsløs buschauffør. Hvor belejligt. For at sige man er uden arbejde i UK skal man være ude af stand til at bevise at der findes et arbejde der svarer til ens kvalifikationer. Kendsgerningen er at Storbritannien ikke har brug for buskontrollører da enmands betjente busser blev indført for år siden. Dette stykke dovne slim er udmærket klar over dette og det gælder også vore nytteløse politikere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar