Racisme eller blot rimeligt?

Hadtale vender tilbage

---

Pat Buchanan

Hold da op. Det tog ikke lang tid før Tucson våbenhvilen gik i opløsning.

Efter at medlem af repræsentanternes hus Gabrielle Gifford blev skudt den 8. januar af en mand der gik bersærk, som dræbte seks andre, herunder en forbundsdommer og en niårig pige og sårede 13, var medierne i det røde felt med anklager om at højrefløjen havde skabt et hadets klima, hvorved en sådan vederstyggelig gerning var uundgåelig.

Washinton Post skrev om massakren: "Masseskyderiet ....har rejst alvorlige bekymringer over at nationens politiske kurs har taget en farlig vending."

Efter Barack Obamas flot fremførte mindetale og bøn til os alle om at sænke vore stemmer, blev man enig om, over den ideologiske kløft, at det var på tiden at dæmpe retorikken.

Her i denne uge er hadtalen imidlertid tilbage på sin styrke.

Efter Donald Trump bad Obama om at frigive sin opriginale fødseslsattest og fremvise den akademiske papirer og eksamensresultater der lynhurtigt førte Obama bort fra at have været en "frygtelig studerende" og videre til Occidental College, til Columbia, til Harvard Law Review har anklagerne om "racisme" gennemtrængt mediebilledet.

For Tavis Smiley på PBS var dette et tydeligt tegn på den mest "racistiske" kampagne i historien hos os. For Joy Behar og Whoopi Goldberg fra "The View" var dette den rene og skære racisme. For Bob Schieffer, CBS ankermand, ligger der en "ækel form for racisme" bag bestræbelsen for at se Obamas optegnelser.

På kabel-TV blev spørgsmålet stillet igen og igen. "Hvad andet end racisme kan forklare Trumps anmodning og disse optegnelser?"

Thoroughly researched for three years, the book that made Obama blink on birth certificate: Jerome Corsi's "Where's the Birth Certificate?: The Case that Barack Obama is not Eligible to be President"

Nuvel, hvad med en skeptisk holdning mod politiske myter? Hvad med en legitim Republikansk oppositions forskningsbestræbelser for at se, hvor meget substans der er bag historien om det unge afro-amerikanske geni der forbløffede med sin storslåethed alle og enhver der kom i kontakt med ham?

Trump afprøver vandene for en Republikansk kampagne. En måde at gøre det på er at tiltrække sig partiets ægte overbeviste, ved at vise, at hvis du bliver nomineret, ikke som John McCain i 2008, da vil du flå huden af Barack Obama. Er der noget galt i det?

Med hensyn til fødselsattesten da var det Donald der tvang Obama til at offentliggøre den. Ikke på to år havde nogen anden været i stand til det. Det Hvide Hus' pressekorps forsøgte ikke engang. Pit-buller på Richard Nixons tid er i det store og hele blevet erstattet af skødehunde.

Ikke siden Jack Kennedy har en præsident haft et så beskyttende pressekorps - skønt i Kennedys tilfælde, dækkede de over en livsstil der kunne have aflsuttet JFK's præsidentperiode.

Trump tiltrækker mængderne, fordi han taler lige ud af posen og forekommer uberørt af ypperstepræsterne af politisk-korrekthed.

Som Rush Limbaugh bemærker var det Trumps krav om fødselsattesten der vendte problemet fra en vinder for Obama -- det var blevet set som en ung præsident der blev djævlegjort af konspirationsteoretikere og dårlige tabere - til et problem der var begyndt at gøre rigtig ondt. 

Når halvdelen af alle Iowas republikanere, ikke en radikal gruppe, sagde de mente Obama var født et andet sted, og en fjerdedel ikke var sikker, da var præsidenten, der havde fejet hen over Iowa, begyndt af bløde.

Donald var iført sin rustning.

(Videoen er fundet af synopsis-olsen)

Som Newsweeks Howard Fineman bemærker, var det den øgede tvivl hos de uafhængige om, hvorfor Obama dog stadig nægtede at frigive sin originale fødselsasttest, der forårsagede at han afslutter to år med tavshed.

Hvis præsidenten er blevet såret, er det delvis hans egen fejl fordi han ikke har frigivet fødselsattesten og afsluttet sagen efter han var valgt ikke sandt?

Kravet om Obama papirer og eksamensresultater - er det racisme?

Var det racistisk af the New Yorker af afsløre i 1999 at George W. Bush havde en score på 1206 ved hans Schlolastic Aptitude Test (566 sprogligt, 640 matematik) eller at Al Gore fik 1355? Var det racistisk af Boston Globe at rapportere at John Kerry var en D-student da han begyndte der med tiden steg til C og B student ved Yale? 

Var det racistisk af New York Times' Charlie Savage at meddele at udnævnt til Højesteret Sonia Sotomayor havde beskrevet sig selv som en "affirmative action baby" (1) hvis lave testresultater blev tålt af tilsynskomiteen på Princeton University og Yale Law School for, som hun sagde, hun er 'Hispanic.'?

Hvis en korrespondent ved Det Hvide hus rejste sig ved en pressekonference og sagde: "Hr. præsident, Donald Trump beder om Deres college og law school resultater. Tror De, De fik gavn af affirmative action (1) i deres akademiske karriere?" Ville det så være racistisk?

Måske Obama kunne begynde at svare, som han gjorde for to årtier siden, et et brev fra 16. november 1990 som præsident for Harvard Law Review:

"Som en person der uden tvivl har høstet gavn af affirmative action (1) programmet under min karriere, og som en person der kan have haft gavn af Law Reviews' affirmative action program da jeg blev valgt til Review sidste år, da har jeg ikke følt mig personligt stigmatiseret."

Pat Buchanan was twice a candidate for the Republican presidential nomination and the Reform Party's candidate in 2000. He is also a founder and editor of The American Conservative. Now a political analyst for MSNBC and a syndicated columnist, he served three presidents in the White House, was a founding panelist of three national TV shows, and is the author of seven books.

Read more: Hate speech makes a comeback http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=292565#ixzz1KtWK7Dm5

1) Definition på affirmative action iflg. Den Store danske Encyclopædi:

positiv særbehandling, aktiv ligestillingspolitisk indsats med det formål at ændre samfundsmæssige uligheder. Med positiv særbehandling gives en fortrinsret til grupper, der af historiske, kulturelle eller aktuelle grunde har været underrepræsenteret. Kønskvotering er en form for positiv særbehandling, en anden er særlige rekrutteringsindsatser eller – vilkår for fx at få flere mænd ind i sundhedssektoren eller på seminarierne, eller flere kvindelige chefer. Positiv særbehandling kan også bruges for at opnå ligestilling mellem etniske grupper, som den omstridte Affirmative Action-lovgivning i USA.
Både den danske ligestillingslov og EU-lovgivningen åbner mulighed for brug af positiv særbehandling for at gennemføre en reel udligning af eksisterende uligheder. Dette kan dog komme til at stå i modstrid med hovedprincippet i EUs ligestillingsdirektiv, at der ikke må diskrimineres på grundlag af køn; se også ligestilling.

Israelsk brutalitet kontra arabisk

Israels brutalitet sammenlignet med arabiske diktatorer!

I sin klumme fra 27. april 2011, i Gulf News fra Forenede Arabiske Emirater, med titlen "Overgår Israel i brutalitet," og underoverskriften "Zionistiske forbrydelser blegner i sammenligning med den måde nogle arabiske regimer har slået ned på deres egne folk, der blot søger en forandring," sammenligner Dr. Faisal Al-Qassem, til Israels gunst, at  Israels behandling af palæstinenserne med de arabise regimers behandling af egne folke, og bemærker at Israel er langt mindre brutal."

Al-Qassem, som Gulf News blot omtaler som "en syrisk journalist," er syrisk druser der er vært på "Opposite Direction" et program på Al-Jazeera TV. Den April 25, 2011, rapporterede ennaharonline.com, idet man iterede fra forskellige hjemmesider og arabiske aviser at Al-Qassem havde sagt op på Al-Jazeera på grund af sin dækning af de arabiske revolutioner.[1] Andre hjemmesider som det libanesiske Al-Akhbar, meddelte, at han var kommet tilbage til  Al-Jazeera, men ville være vært på et anderledes program, ikke "Opposite Direction."[2]

Følgende er hans klumme:


Kan de arabiske medier stadig "Satirisere over Israels barbari...efter at have været vidner til, hvad arabiske diktatorer har gjort med deres egne folk?"

De arabiske medier, har i over et halvt århundrede eller deromkring, på det kraftigste fordømt de Zionistiske forbrydelser mod palæstinenserne og andre arabiske folk. Man har faktisk givet en hulens bunke satire om Zionistisk brutalitet, hvilket er ganske retfærdigt. 

Men er de arabiske medier stadig i stand til at satirisere over Israels barbari med den samme ihærdighed efter at have været vidner til, hvad arabiske diktatorer har gjort med deres egne folk? Er det ikke bare en smule tåbeligt at bombardere israelerne med kritik og så være tavse over grusomheden mod ubevæbnede demonstranter?

En israelsk journalist bemærkede kynisk for to årtier siden, at de arabiske medier med lethed kan se et støvkorn i Israels øje, men knap kan se tømmerstokken i de arabiske regimers øje. Med andre ord ønskede journalisten at udstille de arabiske mediers hykleri, når de ignorerer massakrene der begås af nogle arabiske herskere.

Pudsigt nok, sammenligner man antallet af arabere dræbt under krigene mellem Israel og de arabiske lande med antallet af dræbte arabere lokalt, vil man bemærke at de arabiske diktaturer har dræbt flere mennesker.

Jeg spekulerer over, hvad den førnævnte israelske journalist vil sige efter at have set, hvad nogle arabiske despoter gør mod de protesterende. Jeg er sikker på han ville lægge pres på de israelske myndigheder for at være barskere overfor palæstinensere og libanesere i fremtiden. Sørgeligt nok, har nogle arabiske hære og sikkerhedstjenester vist sig at være meget mere brutale, end Israels hær.

Når Israel dræber cirka 1400 palæstinenserne under Operation Cast Lead mod Gaza, hylede de arabiske medier op, og heldigvis blev verdens opmærksomhed rettet mod de israelske overgreb. Men når vi sammenligner antallet af dræbte palæstinenser i Gaza med antallet af arabere dræbt i disse dage af arabiske diktatorer vil vi blev frygteligt overrasket.

"En arabisk satiriker kommenterede engang, at en arabisk diktator ikke ville acceptere antallet af palæstinensere dræbt i Gaza - ikke engang som en appetitvækker!"

Chokerende kendsgerninger

Faktisk dræbte Sudans regimer hundredtusinder af deres eget folk i Darfur. De såkaldt Janjaweed bander i Sudan udslettede Darfurs folk som fluer, blot fordi folket gjorde krav på deres grundlæggende rettigheder. En arabisk satiriker bemærkede at en arabisk diktator ikke ville acceptere antallet af dræbte palæstinensere i Gaza, ikke engang som en appetitvækker!

Fornylig var der rapporter der udstillede Tunesiens præsident Zine Al Abidine Ben Ali der beordrede sit luftvåben til at bombe civile områder i Al-Qasrain regionen fordi folket der demonstrerede mod hans regiem. Heldigvis nægtede Hæren af udføre hans ordre.

De igangværende arabiske intifadas har vist, at nogle arabiske ledere kan hamle op med ,og slå, israelerne i deres eget spil. En arabisk hjemmeside havde fornylig en undersøgelse ,hvor man spurgte læserne: "Hvem ville være den største drabsmand?" Sikkert nok var det Muammar Gaddafi fra Libyen der vandt. Ikke kun dræbte hans sit eget folk, men har næsten jævnet mange libyske byer med jorden. Man mindes dermed byer i Vesten der blev lagt i grus af Hitlers styrker under 2. Verdenskrig.

Tag Al Abdullah Saleh fra Yemen. WikilLeaks har afsløret at hans 'formandsskab' gav grønt lys for amerikansk byggede fly til at bombardere civile områder for at kvæle en lokal revolte. Læg dertil, selvfølgelig, hans brutale behandling af revolutionen i Yemen.

Andre arabiske despoter har bedt deres sikkerhedsstyrker om at rette deres våben mod de protesterendes hoveder. Har du nogensinde set en israelsk officer torturere en civil palæstinenser til døden på gaden hvor alle kunne se det? Helt sikkert ikke. (Men) mange af os har se det i nogle arabiske byer på det seneste.

Under belejring

Det er sandt at Israel, med tvang, har en embargo mod Gaza, men jeg mener ikke israelerne forhindrer palæstinenserne i at få deres daglige brød, hvorimod sikkerhedsstyrkerne i nogle arabiske lande standser biler med fødevarer og hindrer dem i at komme ind i visse områder. Israelerne afbryder heller ikke elektricitet, telefoner og andre kommunikationstjenester fra huse, hospitaler og skoler.

Der er rapporter om at sikkerhedsstyrkerne standser sygeplejersker og læger i at behandle de sårede under visse arabiske demonstrationer, som en straf for at rejse sig mod det herskende regime. De slyngler der er ansat hos politiet for at hjælpe med til at kvæle protesterne går endnu længere. De skyder mod ambulancerne.

"Israelerne er langt mindre brutale (end de arabiske regimer)...Israel kan altid hævde det står overfor en fjende, hvorimod arabiske diktatorer står overfor deres egne folk."

Ulig visse arabiske lande da kan araberne inde i Israel organisere sid-ned demonstrationer uden problemer. Når det israelske politik intervenerer slår de aldrig de demonstrerende så de dør. Og hvis vi sammenligner, hvordan Israel behandler (Israels Islamist Bevægelses lederen) Sheik Raed Salah med den måde som nogle arabiske diktatorer behandler deres modstandere vil vi blive frygteligt overraskede, da israelerne er så meget mindre brutale.

Det er sandt at Israel benyttede internationalt forbudt ammunition under Operation Cast Lead, men nogle arabiske despoter benyttede nogle kemiske midler til at fordrive de demonstrerende. 

Israel kan altid hævde det står overfor en fjende, hvorimod de arabiske diktatorer står overfor deres egne folk. Lad os slutte med et præcist vers af den afdøde poet Omar Abu Risha:

"Ingen kan give ulven skylden når den jager lammet, hvis hyrden selv er lammets fjende."

Endnotes:
[1] http://www.ennaharonline.com/ar/derniere/78370-%D9%81%D9%8A%D8%B5%D9%84-%D8%A7%D9%84%D9%82%D8%A7%D8%B3%D9%85-%D9%8A%D8%B3%D8%AA%D9%82%D9%8A%D9%84-%D9%85%D9%86-%26%23039%3B%26%23039%3B%D8%A7%D9%84%D8%AC%D8%B2%D9%8A%D8%B1%D8%A9.html
[2] http://www.al-akhbar.com/node/10986

http://www.memri.org/report/en/0/0/0/0/0/0/5236.htm

Bogafbrændninger - forskellen på bøger!

Hvorfor må U.S. regeringen brænde Bibler, og fordømmer at brænde Koranen

Roger Kimball

F. Scott Fitzgerald sagde, at evnen til samtidig at besidde to modsatrettede ideer var et genis kendetegn.

Hvis det var sandt må U.S. regeringen kun bestå af genier. Overvej dette: Det er ikke lang tid siden at alle og enhver, fra senator Lindsey Graham (Republikaner af en slags fra South Carolina) til General David Petraeus og udenrigsminister Hillary Clinton højlydt fordømte præsten Terry Jones for at stå for grillningen af hans Koran. At brænde en hellig bog, forstår du, var hadefyldt, intolerant og en ekstrem mangel på respekt.

Senator Lindsey overvejede højlydt på Face the Nation om, hvordan regeringen kunne "hæmme" sådanne individer der gjorde noget sådant. "Ytringsfriheden er noget storslået," sagde han, "men vi er i krig." Ann Barnhardt gjorde det mod Lindsey Graham som Apollo gjorde for Marsyas, og jeg håber at den som stiller op mod ham i 2014, genafspiller hans udtalelse og fr. Barnhardts video igen og igen og igen.

Men nu tilbage til spørgsmålet om genier. U.S. regeringen under Barack Obama har forpligtet sig til det yderste på at kæmpe mod enhver nedgørelse, kritik eller spørgsmål ved Islam. ("Jeg betragter det som en del af mit ansvar som præsident for United States," sagde han, "at bekæmpe negative stereotypier om Islam, hvor end de forekommer") .

Imidlertid, på samme tid, er det helt i orden, i Obama regimet, for U.S. regeringen af afbrænde Bibler. Jo, det er rigtigt. Bibler blev sendt til U.S. soldaterne i Afghanistan. Men U.S. regeringen besluttede at tilstedeværelsen af Bibler i dette "nidkære muslimske land" kunne opflamme de indfødte. Derfor brændte de dem. Hvorfor brændte de dem? Fordi det er militærets politik af afbrænde deres affald.

Derfor var Biblerne, ifølge U.S. politik, affald, smuds og det er helt OK at brænde dem.

Når det drejer sig om Koranen specificerer Forsvarsministeriets memo imidlertid en noget anderledes procedure: Paragraf 4, "Behandling":

1. Påførte rene handsker skal være fuldt synlige for de indsatte før handlingen.
   
2. To hænder skal benyttes hver eneste gang når man håndterer Koranen så man signalerer respekt og ærbødighed. Omhyggelighed skal benyttes således at højre hånd er den primære der benyttes til at manipulere nogen del af Koranen grundet den kulturelle forbindelse med den venstre hånd. Behandl Koranen som var den en skrøbelig og værdifuld kunstgenstand.
   

Er det ikke smukt? Håndter den "som var den en skrøbelig og værdifuld kunstgenstand." Brænd Bibelen fordi den er jo blot affald.

En ny video på AnsweringMuslims.com går virkelig i dybden med denne modsætning:

1. “Du må ikke brænde Koranen, for hvis du gør det går kunne muslimerne gå amok i en blodrus.”
2. “Du brænder Bibelen, for hvis du ikke gør det, vilo muslimerne gå amok i en blodrus.”

Faktisk er det modsætningsfyldte jo helt og aldeles åbenbart. Grunden til at det er helt i orden at brænde Bibler mens Koranen skal behandles varsomt som var det "en skrøbelig og værdifuld kunstgenstand" er at muslimerne og deres hellige skrifter har topprioritet fremfor jøderne og de kristne og deres skrifter. Det er hvad der siges i Koranen, og det er sådan U.S. regeringen fører sig frem.

Er dette en krænkelse af 1. Amendment, forbudet mod at Staten "opretter" eller favoriserer den ene religion fremfor den anden? Forsøg du at sætte en krybbe op før Jul og du vil kunne se ACLU komme efter dig. Men håndter Koranen respektløst og U.S. senatorer, Hær generaler og Udenrigsministeren fordømmer dig og meddeler at de vil søge efter metoder til at begrænse din ytringsfrihed og stille dig til ansvar.

Således ser du: Der er trods alt ingen modsætning. Ifølge U.S. regeringen er alle religioner lige, men en er mere lige and de andre. Denne video forklarer det hele:

Er du stadig vred?

http://pajamasmedia.com/rogerkimball/2011/04/16/why-it%E2%80%99s-ok-for-the-u-s-government-to-burn-bibles-but-condemn-burning-the-koran/

Opfindsom fødselsattest - helt lovligt

En fødselsattests faldgruber

Steve McCann

Åh, alle de faldgruber med en fødselsattest. Takket været Donald Trump er spørgsmålet om Barack Obamas fødselsattest endelig ved at orme sig vej til store dele af Amerikas bevidsthed. Vi skal helt sikkert alle have sympati for hr. Obamas dilemma; trods alt så var han altså et sted da han blev født, og måske har der også være medlemmer  af den stor højrefløjs konspiration til steder. Disse kujonagtige mennesker er ansvarlige for alle de fortrædeligheder der er overgået venstreorienterede i det sidste halve århundrede og de kan have vidst, at han en dag ville blive valgt som præsident, og derfor har de bevidst forvansket dokumenterne så de ikke er troværdige.

Med den mulighed i tanke, giver det rigtig god mening ikke at ville frigive et dokument der måske er blevet ændret. For der kan jo helt sikkert ikke være nogen anden grund, ikke sandt?

Fødselsattester er jo usikre dokumenter. Tag for eksempel min fødselsattest. Den er fup, men lovligt fup. Den blev fremstillet af det rene opspind, cirka 8 år efter (plus eller minus) efter jeg var født. Da var jeg så heldig, med Guds hjælp, at finde et par der var villige til at adoptere et forældreløst hjemløst barn fra 2. Verdenskrig, der ingen identitetspapirer, eller noget som helst andet, havde. Så der var et kæmpeproblem der skulle overvindes for at adoptionen kunne være lovlig, -  der måtte fremstilles en fødsestattest.

Eksempel på en tilfældig fødselsattest

Dertil krævedes en vis del kreativitet da det eneste de vidste om mig var at jeg sejlede fra Bremen/Hamburg, Tyskland og ankom til New York i februar 1951. Det var jo helt sikkert ikke mange detaljer at begynde med for at udforme en fødselsattest. Derfor begyndte man med at vælge et fornavn og fødestedet blev Hamburg, Tyskland, da det var stedet, hvorfra jeg blev 'udskibet.' Men den lette del nu af vejen så var de virkelige problemer nu foran.

En fødselsattest kræver en liste med forældrenes navne. Det var jo helt og aldeles uladsiggørligt, derfor foreslog advokaterne og domstolen at mine adoptivforældre blev opført som de rigtige forældre. Den løsning gav anledning til endnu et problem, hvilken fødselsdato skulle stå på dokumentet?

Da fødselsstedet jo var Hamburg, Tyskland og de selv stod som de rigtige forældre; hvordan ville mine fremtidige forældre så forklare hvad to amerikanere lavede i et land som United States var i krig med, og endda fødte en søn der? Selv under de gunstigste omstændigheder er den svær at greje, både for mig og dem. Det var soleklart at jeg nemlig var mere end 5 eller 6 år, for hvis jeg nu kunne ansættes til at være født i 1946 eller 1947 så kunne det have været en logisk dato der kunne retfærdiggøre at de befandt sig i Tyskland.

Løsningen: Krigen i Europa sluttede den 8. maj 1946; så skubber vi datoen sådan cirka 8 måneder frem (jeg er altså født for tidligt) og datoen er 8. januar 1946. Voila! Her er så min lovlige fødselsdato. (Mange tak til den lokale katolske præst for den løsning). Det sidste store problem var datoen for lovliggørelsen, og her var der ingen plads til opfindsomhed; datoen for lovliggørelsen skal passe med adoptionen, derfor viser fødselsattesten at den lovlige dato er i 1952.

Der følger en sidegevinst med alt dette, da jeg helt lovligt er i stand til at være yngre end jeg faktisk er, noget ikke mange mennesker kan præstere. Og jeg har være i stand til at undgå horoskoper, spåmænd, og spilde penge på slægtsforskning og fødselsdagsselskaber. Der har også været nogen ret så underholdende øjeblikke når omstændigheder krævede at jeg præsenterede fødselsattesten overfor nogen (jovist, Barack der var tider da også jeg måtte gøre det). Jeg har betragtet med stor morskab når de først stirrer på datoen og fødselsstedet, såvel som nationaliteten af forældrene og derpå på mig, mens de forsøger at regne ud hvordan det kan hænge sammen. Det er altid for overraskede til at spørge, men jeg har altid været klar med en kreativ version der ville have gjort Ian Fleming stolt.

Således vil I kunne forstå at jeg har empati med Barack Obamas eget dilemma; man ved nemlig aldrig hvad der kan stå på en fødselsattest. 

Jeg spurgte mine adoptivforældre lige efter jeg modtog mit statsborgerskabspapirer og de forklarede alle besværligheder, og alt det opfindsomme med fødselsattesten -- hvorfor de ikke valgte en by her i United States som stedet for min fødsel, da de jo måtte finde på det hele. Som de oprigtige ærlige borgere de er fortalte de mig at det ville have været ulovligt, da elle vidste jeg var født et sted i Europa og ikke i United States.

Det jeg spekulerer på, er hvis de havde sat Honolulu på i stedet for Hamburg, Tyskland om jeg så kunne besætte Det Hvide Hus, og ikke være forment adgang til at have den ambition. 

Måske disse vil interessere:
http://synopsis-olsen.blogspot.com/2009/07/afslrende-sandheder.html
http://synopsis-olsen.blogspot.com/2009/04/obama-nomineringspapirer-er-falske.html
http://synopsis-olsen.blogspot.com/2010/10/obamas-gte-afrikanske-rdder-afsl.html

Fromme tåber

Chassid Shoteh - verdens fromme tåber

Bernie Planck

For mere end 1800 år siden havde jødiske vismænd et navn for en person der ignorerer egen sikkerhed og udsætter andres liv for fare, udelukkende for på tåbeligste vis at være i overensstemmelse med jødisk lov 'En ødelægger af verden.' Denne Chassid shoteh (fromme fjols) var ikke alene en fare for sit samfund eller landsby eller endog sit land, men for hele verden. En sådan karakteristik er ikke noget man skal tage let på.  

Persiske og babyloniske konger fik ikke denne betegnelse, de var blot ødelæggere af små regioner af Jorden. Selv romerne der ødelagde Det Andet Tempel blev ikke omtalt som verdens ødeløggere- Rabbierne anerkendte at der intet var så ondt, så nederdrægtigt, så ødelæggende som et fromt fjols. 

Man kan finde fromme idioter ikke kun hos jøderne. Læs min artikel om muslimske kvinder der spiser spaghetti.

Lad os se lidt nærmere på billedet i artiklen. Den Rasta er et fromt fjols. Fremfor at komme i overensstemmelse med OSHA regulativerne der kræver at sikkerhedshjelme skal benyttes  [1910.135(a)(1)], da følger dette fromme fjols på befalinger der er fremført i 3. Mosebog 21:5 der forbyder at håret klippes.

Selvom en mursten faldt ned på denne tåbes hoved er det usandsynligt at det ville påvirke hans IK. Man kan spekulere over, hvorfor en arbejdsgiver ville tillade noget sådant pladder. Hvis du ikke allerede ved det, så taber de fleste arbejdsgivere når det drejer sig om religiøse tilpasninger. Jeg har nogle nogle eksempler i min artikel, Ansæt ikke Muslimer, (se den her på synopsis) med U.S. Equal Employment Opportunity Commission der har regler mod arbejdsgiver i religiøse spørgsmål.

For nu at være rimelig, da tror ikke alle i Rastafari bevægelse, at de religiøse regler skal overtrumfe sikkerheden. Krøller bør klippes hvis der er en mulighed for at de kan komme ind i en maskine.

Men OK, fromme fjolser kan være en fare for sig selv, men hvorfor kaldte jødiske lærde dem "ødelæggere af verden?"

Nuvel, forestil dig en verden, hvor en mand ikke kan redde en druknende kvinde af blufærdighedshensyn. Eller unge kvinder ikke får lov til at forlade en brændende bygning fordi de så kommer ud uden deres slør på. (som det er set i Saudiarabien se denne artikel) Eller patienter der forbydes at tage forskellige mediciner fordi deres hellige bog er  imod det, eller de tvinges til at tage farlig medicin fordi deres hellige bog foreskriver det. Eller purunge piger der tvinges til ægteskab, fordi deres religiøse love tillader det. Eller unge drenge der tvinges til at piske sig selv med en kæde med skarpe blade vedhæftet. (En zanjeer).

Eller som nogen kalder en sådan verden: ISLAM. En sådan verden er vejen til ødelæggelse.

Lincoln og Obama og taktikken

Lincoln's vej i en opstandens tid

Salena Zito

Philadelphia

På en frisk kølig februar morgen ankom den nyvalgte præsident Abraham Lincoln og hans søn til Independence Hall til en flaghejsning for at markere optagelsen af Kansas i Unionen. De blev ledt ind i Hallen og omgivet af byens rådmænd og andre valgt embedsmænd der var forsamlet to timer tidligere i forventning om hans ankomst.

Udenfor var flere end 100000 - et forbavsende stort antal på den tid -- forsamlede for at se ham hejse flaget.

Lincoln havde ikke forberedt en tale; han forventede kun at hejse flaget, derpå stige på et tog til Harrisburg. Han var også uforberedt på de følelser der slog ham i møde, stående der hvor de tre vigtigste dokumenter i republikkens korte liv - Uafhængighedserklæringen, Konføderations paragraffer og Forfatningen -- var blevet debatteret, vedtaget og underskrevet.

Men en knap hørlig hvisken begyndte han ved at bemærke, at enhver politisk ambition han stod inde for havde rod i der hvor han nu stod. Han sagde:

"Jeg har ofte spekuleret over de farer mændene der forsamledes her og vedtog Uafhængighedserklæringen udsatte sig for ...Jeg har ofte spurgt mig selv, hvilket storslået princip eller ide der medvirkede til at holde denne Konføderation sammen så længe,"

Ukendt for blot en håndfuld (mange af dem ikke tilstede med ham i hallen) var en plan om at myrde ham i Baltimore på vej til hans indsættelse blevet afsløret natten før.

Lincolns stod overfor andre meget alvorlige problmer. Syv Sydstater havde allerede skilt sig ud fra Konføderationen som reaktion på hans valg tidligere i november, ifølge Civil War historiken Caroline Janney.

Lincoln spurgte om landet kunne frelses baseret på Erklæringens principper:

"Hvis det kan ske, vil jeg betragte mig selv som et at de lykkeliste mennesker i verden, dersom jeg kan være behjælpsom med at frelse landet. Hvis det ikke kan frelses med baggrund i det princip, det ville i sandhed være frygteligt."

Efter en pause tilføjede han:

"Men hvis dette land ikke kan frelses uden man opgiver det princip ....da ville jeg hellere blive snigmyrdet for denne plan om at overgive det."

Tirsdag 12. april markeredes 150 års dagen for de første skud i Civil War, affyret ved Fort Sumter i Charleston, South Carolina, havnen. (Se denne spændende artikel om omstændighederne her på synopsis).

De følgende fire år ville vort land konfrontere, ignorere, pines over, overanalysere og lyve for sig selv om, hvorfor man gik i krig med sig selv.

Krigen sluttede officielt en anden april dag 1865 ved Robert E. Lee's overgivelse ved Appomattox Court House.

Union soldater udenfor Apopomattox Domhuset 9. april 1865. Dagen Lee overgav sig.

På disse april morgener var Lincoln inspireret, og i en følelselsesmæssig pinsel ved de principper han kæmpede for at bevare og beskytte.

Da han besluttede, midt under krigen, at det bedste for landet (skønt ikke for ham selv og hans familie) var at stille op til genvalg, stod han overfor skræmmende odds; ingen siddende præsident havde vundet et genvalg i næsten 40 år.

Det er svært at forestille sig Lincoln flyve rundt i Air Force One for at rejse 1 milliard dollars til sin kampagne mens en krig flåede hans land i stykker, eller drage på 62 golfture i hans to første år som præsident.

Præsident Barack Obama udnyttede på det kraftigste det at efterligne Lincoln. Han kørte den samme togtur til Washington forud for sin indsættelse; natten før han blev svæget i ed, var han ved Lincoln Memorial og overværede en TV-sendt koncert. Han sværgede ed på Bibelen, ved netop Lincolns Bibel, og spiste de favoritmåltider der var den 16. præsidents. 

Her fornylig igangsatte Obama sin genvalgskampagne blot nogle få dage før han beordrede U.S. styrker ud i den tredje konflikt i Mellemøsten.

Det bliver interessant at se om han sammenligner sig selv med Lincoln, når han kommer til kun inviterede møder på rådhuse og som sendes på TV, eller om han fortsætter med at drage paralleller mellem sig selv og Lincoln.

Lincoln afsluttede sin ikke forberedte tale der i Independence Hall med at spekulere over, om han havde afsløret for meget, og konkluderede derpå:

"Jeg har intet sagt som jeg ikke er villig til at leve op til, og hvis Den Almægtige Gud ønsker det, dø for."

Indtil det øjeblik, vidste ingen - heller ikke Lincoln -- hvem han virkelig var eller hvad han skulle ofre for republikkens skyld.

I dag er alt for mange af Civil Wars 10400 slag glemt af de som benytter byduviklingsprojekter, parkeringsplandser, minimarkeder på landområder, hvor de blev udkæmpet.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Salena Zito is a political analyst, reporter and editorial page columnist at the Pittsburgh Tribune-Review. She can be reached at: szito@tribweb.com.

Hvem er den 3. terrorist ved Oklahoma Bomben

Vil Kongressen (nu endelig, officielt) løse mysteriet med 'den tredje terrorist' fra Oklahoma City? Del 2.

For fuldstændighedens skyld bør 1. del af serien læses. Ligger her: 1. http://synopsis-olsen.blogspot.com/2011/03/oklahoma-city-bomben-den-tredje.html 
Tredje del følger snart.

Wes Vernon

Formanden for Husets undersøgelseskomite kan meget snart holde nye høringer vedrørende de utrolige beskyldninger om, at en tredje mand - denne fra Mellemøsten -- samarbejdede med Timothy McVeigh og Terry Nichols ved Oklahoma City Bomben i 1995.

I et telefoninterview med denne skribent sagde komiteens formand Dana Rohrabacher, (Rep. Californien) at for to uger siden mødtes han med Hussain Al-Hussaini - en Iraker der påstås at have spillet en større væsentlig rolle i bombeangrebet. Mødet fandt sted i en forvaringsanstalt i Dedham, Massachusetts, hvor hr. Al-Hussaini tilbageholdes på anklager om et ølflaskeslagsmål.

Manden der er blevet døbt "Den Tredje Terrorist" har været i fængsel, og venter på at blive stillet for en dommer mandag. Han blev arresteret tidligere denne måned på anklager om at have angrebet en mand i et hjemløse center i Quincy, Massachusetts.

Forsvinde igen?

Denne klumme har givet udtryk for bekymring for at man vil lade Al-Hussaini slippe ud af fængslet (kaution eller anden vis), og dermed ville der være risiko for han flygter. Husk, at efter han ikke klarede to domstolshøringer, hvor han havde mulighed for at rense sig for sin påståede medvirken i Oklahoma Bomben, forsvandt han. Først fornylig ved ølflaskeslagsmålet var hans opholdssted kun kendt for meget få. 

Men kongresmedlemmet Rohrabacher tror ikke den irakiske soldat vil forsvinde igen. Han siger Al-Hussaini der er far til et barn med en kvinde han bor sammen med, og således synes han at være faldet til ro i området.

David Scippers, Chicago advokaten der repræsenterer Jayna Davis, der har dækket historien som TV reporter i Oklahoma City, siger "Han vil være borte. I det øjeblik de lader ham gå, vil han forsvinde." Davis er enig.

Rohrabacher siger Al-Hussaini har været i Boston området i nogen tid. Faktisk har kongresmedlemmet afsløret for os at - ifløge et tip -var han førhen rest til Bostosn byområde ("cirka 3 år siden") og forsøgt at få et interview med Al-Hussaini ved et "YMCA, eller et hjemløsecenter."

Rohrabacher siger han på det tidspunkt ikke var i stand til at sikre samarbejdet med de mennesker der stod for ledelsen af den tidligere iraksiske soldats daværende bosted. De ville ikke oplyse hvor Al-Hussaini var og nægtede endog at tage imod en besked. De forklarede de ikke ville gå på kompromis med "deres klienters rettigheder," ifølge repræsentanten fra Californien med veteranstatus.

Pligtforsømmelse?

Efter Al-Hussainis arrestation den 9. marts i ølflaskeslagsmålet er FBI kommet med en udtalelse der går ud på at Al-Hussaini er blevet "grundigt efterforsket" og man fandt ikke "At han spillet nogen rolle overhovedet" i angrebet på Murrah Federal Building i Oklahoma City, 1995. 

Nå, virkelig?

Påstanden kan ikke betvivles. Ifølge Rohrabacher har Al-Hussaini selv fortalt ham, blot to uger tidligere (som han gjorde for år tilbage under ed i to domstole, hvor det ikke lykkedes ham at rense sig for terrorist beskyldningerne) at "de (forbundspolitiet) aldrig udspurgte ham om det (bomben)"

"De lyver, FBI fortæller os ikke sandheden," fortalte hr. Rohrabacher mig. "Uanset grunden, så undersøgte de ikke ordentligt dette potentielle (planen)." Han spekulerede måske på, at der var "noget mere end det de kender til på topniveua," eller måske er der en "hindring" fordi de "ved det er muligt at Hussain Al-Hussain er John Doe 2 (Ukendte gerningsmand)" Eller "det er muligt at de blot er luddovne."

Note: I de første timer efter bomben i 95, viste nationalt TV billeder af John Doe 1 (McVeigh) og John Doe 2 (angiveligt Al-Hussaini). Men John Doe 2's billede forsvandt hurtigt derefter.

Så fortsætter det?

"Jeg er som en bulldog," forsikrede kongresmedlemmet Rohrabacher os. ""Jeg bider mig fast, jeg vil se det hele."

Dette er ikke første gang at medlemmer af Kongressen har haft fokus på de mystiske McVeigh/Nichols samarbejdspartnere i det forfærdelige terroranslag der dræbte 171 mennesker (herunder børn, og ufødte) i Oklahoma City.

Tidligere journalist Jayna Davis, der skrev om sine undersøgelser i sagen i sin bog The Third Terrorist husker — i en udtalelse til denne klumme — at Kongressen — tilbage dengang — "marcherede i gåsegang med DOJ (Justitsministeriets) afvisningstaktik."

I 2002 fortæller hun mig at Senator Arlen Specter og Kongresmedlem Dan Burton begav sig i kast med det hun beskriver som "en overfladisk kongresundersøgelse" der ikke påpegede "FBI's skamløse benægtelse af at interviewe (22) vidner, og den mand de kollektivt identificerede som John Doe 2."

Trods skuffelsen over den kongresundersøgelse bemærker Davis at den forårsagede en kanonoverraskelse" i "en lækket kopi af en fortroligt FBI brev dateret 5, november 2001." Det memo siger Davis, "slår ubetvingeligt fast at forbundsagenterne aldrig udspurgte Hussain Al-Hussaini."

Men det var dengang!

Med hensyn til sin egen (senere) undersøgelse i 2006, siger kongresmedlem Rohrabacher at "den republikanske (kongres) ledelse på den tid "ikke bakkede op om mine bestræbelser." Ydermere, da mistede republikanerne  kontrollen med Kongressen, og på det tidspunkt gik alle undersøgende forsøg nærmest helt i stå

Undgår sagen og helt uden omsvøb

I vor seneste rapport, diskuterede vi, hvordan denne klumme - over en periode på adskillige dage sidste uge  - forgæves forsøgte at få nogle svar fra FBI og Justistsministeriet. De svarede ikke på vore forespørgsler om hvordan, hvornår og hvor FBI "havde foretaget en "gennemgående afhøring" af Al-Hussaini og "fundet (ham) som ikke have nogen rolle overhovedet" i bombningen af Murrah Bygningen.

Journalist Davis, reagerer i sin udtalelse til os som følgende:

"Justitsministeriet og FBI i Washington, D.C., har ikke svaret på vor forespørgsel fordi bureauet ikke kan svare på det grundlæggende spørgsmål: "Hvor var Al-Hussaini den morgen den 9. april 1995?" Da 171 uskyldige blev dræbt. "Og hvorfor - efter 16 år - udgav FBI så pludselige en udtalelse, hvor man renser den irakiske soldat for enhver indblanding i angrebet.

"Mit korte svar," fortsætter den ihærdige jorunalist, "er at bureauet, "undgår sagen og uden omsvøb."

Den tidligere journalistiske efterforsker for KFOR-TV siger i begyndelsen af hun har diskuteret sine resultater med forbundsagenterne, at "deres iver efter vor information forduftede da den tredje terroris, John Doe 2, af uforklarlige grunde forsvandt fra Bureuauets 'radar' skærm."

Og der er mere

Blandt de sprængfarlige ting som Davis fandt ud af og som hun siger FBI ignorerede:

— Afsløring af "en arabisk terrorist celle" der opererede i byen hvor angrebet fandt sted.

— En vidneudtalelse "der omfatter en kadre af irakiske soldater der hjalp og tilskyndende Timothy McVeigh og Terry Nichols under de forskellige stadier af planlægningen af bombeanslaget."

— Den kendsgerning at FBI virkelig (endelig) accepterede "de 22 vidner, fordi FBI Special agent Dan Vogel, til hans ære, vovede at se på beviset" - men trods veteranagentens inderlige beslutning om at gå mere i dybden og tale med vidneren" kom dokumenterne videre opad i kommandorækken og forsvandt." I dette aktuelle øjeblik er de stadig "savnede."

Endnu en uskøn plet?

I en rapport fra sidst i 2006 om hans egen afbrudte efterforskning i sagen (dengang, og nu igen) fastslog formand Dana Rohrabacher. "Des mere alarmerende er opdagelsen af en publiceret liste med ikke dømte medkonspiratorer fra det første World Trade Center bombeangreb (februar 1993) der omfatter navnet Samir Khalil." En mand med det samme navn er identificeret i den samme rapport som "en palæstinensisk godsejer" (en tidligere indsat for forsikringssvindel) der "ejede ejendomme over hele (Oklahoma City) området" og som hyrede "en gruppe irakere" (hvoraf Al-Hussaini var den ene til at udføre "mistænksomme jobs."

Spørgsmål: Er de to Samir Khahils faktisk den samme person? Det kan Rohrabacher ikke sige med sikkerhed, fordi Justitsministeriet på samme tid sagde at det at gå i dybden med sporet ville være "alt for byrdefuldt."

Hvis et Justistministerium under George W. Bush administrationen ikke kunne samarbejde om dette, hvor meget hjælp der mon så forventes af et Justitsministerium med Eric Holder som præsident Obamas chefanklager?

Rohrabacher er stadig fortørnet over denne affejning og siger han har til hensigt at genoptage emnet nu da Husets panel endnu engang er under hans formandsskab.

Et synderegister

Når du læser dette, ved vi måske om Al-Hussaini er blevet løsladt fra fængsel efter ølflaskeslagsmålet. Det aktuelle spørgsmål hos Quincy District Court er, hvorvidt hans prøveløsladelse på en anklage om åben og grov sjofelhed bør tilbagekaldes på grund af det angivelige ølflaskeangreb.

Tænk på at manden har undladt at møde op tre gange i retten for høringer om anklager om stoffer. Læg dertil hans lange synderegister i mindst tre stater. Den nuværende anklage - som han er belvet fængslet for i denne måned - er "angreb med et farligt våben."

Men fremfor alt er det de ubesvarede spørgsmål ved Oklahoma City Bomben, hvor Al-Hussaini ikke er lykkedes med at rense sit navn i to retssale. Denne klumme forbliver stadig helt overbevist om at hans potentiale som en flugtrisiko ikke bør ses bort fra.

Note — Der var andre teorier vedrørende medskyldige i Oklahoma City Bomben, herunder en hvid 'overherre'/bankrøver kult. Den teori blev faktisk "yderst grundigt efterforsket" af FBI og - ifølge en bog af Jon Hershey, den tidligere førende leder for Bureauets Oklahoma Bombe hold - blev forkastet. Under ed i retten bevidnende FBI at de påståede konspiratorer (de hvide 'overherrer') "har gyldige alibier og officielt er blevet erklæret som ikke mistænkte af Bureauet."

Note 2 — Dette er i kontrast til den pludselige "frifindelse" denne måned af Al-Hussaini der forekommer at være blevet givet i hast, måske ved hjælp af en 'panikknap.'

Vi har brug for at vide, hvorfor Forbundspolitiet var villige til at gå ud af spor der endte blindt, mens man ignorerede og nægtede at følge op på de mere troværdige påstande i sagen "Den Tredje Terrorist," der blev bakket op af masser af vidner?

Som vi har sagt førhen, et eller andet sted, har nogen - muligvis en meget kendt person eller måske en magtfuld manipulerende gruppe - et ønske om at dette bare svedes helt ud - bange som de er for at blive afsløret.

For hvad? Hvorfor?

http://www.renewamerica.com/columns/vernon/110328

Castro og Carter hvilket par!

Carter Charmerer Castro Brødrene

Humberto Fontova

Ved at imødekomme en invitation fra Castro brødrene besøgte Jimmy Carter Cuba for et par uger siden. 

"Vi hilste på hinanden som gamle venner" stønnede Carter om sit møde med Fidel Castro.

"I 2002 modtog jeg ham på det varmeste," gensvarede Castro. "Nu har jeg igen givet udtryk for min respekt og agtelse for ham." "Jimmy Carter var den bedste af alle U.S. præsidenter," udtalte Raul Castro, mens han jovialt hilste personligt på sin amerikanske gæst

Jimmy Carter fortjente al denne varme og jovialitet fra Cubas Stalinistiske herskere ved at gøre alt i sin magt for at fjerne den såkaldte embargo mod dem. "Embargoen mod Cuba er den dummeste lov der nogen sinde er vedtaget i US," bemærkede Carter i 2002. Og alligevel gik Jimmy Carter ind for flere økonomiske sanktioner mod flere lande, end nogen anden amerikansk præsident i moderne tid. Disse sanktioner var imod Chile, Iran, Rhodesia, Nicaragua, Sydafrika, Paraguay og Uruguay. Præsident Carter var i ekstrem grad selektiv i indførelsen af hans sanktioner, det må man lade ham. Han var nemlig omhyggelig med kun at straffe U.S. allierede.

På Cuba tog Carter sig også tid til at besøge og trøste nogle efterladte cubanske familier. Ifølge Kommunismens Sorte Bog (der ikke er nogen del af en højrefløjskonspiration), myrdede de cubanske værter 12-14000 cubanere ved skydning. Ifølge Freedom House, har over en halv million cubanere lidt i Castros forskellige Gulags, fangekældre og torturkamre, en fængslingsrate der er højere end Stalins. Ifølge lærde og forskere ved Cuba Archive, nærmer Castro regimets totale dødshøst - gennem tortur, gennembankninger i fængsler, henrettelsespelotoner, maskingeværnedskydninger af flygtende, druknende mv. - sig 100000.

Derfor ser det ud til at præsident Carter ikke kan have svært ved at finde cubanske familier han kan mødes med, som har lidt tab af familiemedlemmer. Og han mødte virkelig de sørgende familier af nogle fanger født på Cuba. Men disse fanger afsonede tiden i US fængsler efter domfældelse af US dommere for spioneri mod den nation der valgte Jimmy Carter som præsident og for planer om at myrde hans landsmænd. Disse cubanere, ser du, er altså dem der virkelig berørte Carter inderste hjerte.

Lidt baggrund: Den 14. september 1998 afdækkede FBI en Castro spionring i Miami og arresterede ti af dem. Fem blev dømt af US domstole (hvorfra cubanske-amerikanere uden skrupler blev udeladt) og blev kendt som "The Cuban Five," i Castrosk sprogbrug. Ifølge FBI optegnelser var disse spioner engageret i, blandt andet:

• Indsamle effterretninger mod Boca Chica Lufvåbenbasen i Key West, McDill Luftbasen i Tampa, og hovedkvarteret for US Southern Command i Homestead, Florida.
• 
• Indsamling af navne, hjemadresser og lægelige arkiver af US Southern Commandos topofficerer sammen med hundredvis af officerer udstationeret ved Boca Chica. 
• At infiltrere US Southern Commandos hovedkvarter.
• Sende brevbomber til cubanske amerikanere.
• Lokalisere landingssteder i Florida for indsmugling af eksplosiver.

En af disse Castro agenter, Gerardo Hernandez, infiltrerede også den cubanske-eksil gruppe Brothers to the Rescue, der fløj ubevæbnede Cessna fly for at redde cubanske flygtninge på tømmerflåder i farvandene ved Florida, også kendt som "kirkegården uden kors." Man anslår at antallet af cubanere der døde en skrækkelig død på denne "kirkegård uden kors" løber fra 30000 - 500000. Brothers to the Rescue kaster ofte blomster i havet for de som de ikke nåede at redde.

Disse piloter risikerede næsten dagligt livet ved at flyve over stæderne, på vagt og ved at lede Coast Guard til de balseros de kunne finde, og redde tusinder af disse desperate mennesker fra at komme med i den skrækkelige statitstik. (Før Castros Revolution havde Cuba flere indvandrere målt i befolkningstal end US)

I februar 1996 fuldførte Castro agenten Gerardo Hernandez sin mission med at overdrage flyveplanen til Castro for en af Brother's humanitære flyvninger. Med denne information i hænde, hilste Cubas Top Guns og gik i aktion. De sprang ind i deres MIG jagerfly og tappert smadrede de i småstykker de langsomme og yderst forsvarsløse Cessnafly. Fire medlemmer af de humanitære flyvninger blev således myrdet med koldt blod. MIG'er mod Cessnas; kanoner og raketter mod blomster.

Tre af disse myrdede mænd var U.S. borgere, den ene en dekoreret Vietnam veteran. Den anden var lovligt bosiddende i US. Der eksisterer ingen beretning om at Jimmy Carter nogensinde har mødt deres familier. Men i Havana mødtes Carter storsmilende med familien til den mand der i en US domstol blev dømt som værende medhjælpende til mordet på dem, og med selve Raul Castro, der personlig gav ordre til nedskydningen af de forsvarsløse Cessnas.

"Jeg havde lejlighed til at mødes med familierne til de fem cubanske patrioter," sagde Carter under et interview med Castros medieapparatchiks denne uge (Hernandez var blandt dem). "Med deres hustruer og deres mødre ...jeg er udmærket klar over begrænsningerne i US. juridiske system, men håber at præsident Obama vil benåde dem. Han kender min mening om dette emne, at retssagen med Cuban Five var meget tvivlsom, at mange normer blev krænket."

Tilsyneladende er Carter mindre kendt med begrænsningerne i Cubans retssystem, hvis man kan kalde det det.

I Castros trældom bliver folk sendt til skydning og fængsel baseret på Che Guevaras berømte diktat: "Juridisk bevis er en arkaisk borgerlig detalje. Vi retsforfølger og henretter ud fra en revolutionær overbevisning!" 

For at nævne det igen så var det dette system der fængslede flere fanger end Stalin.

Således, under et interview med en Castro apparatchick i Havana fandt Carter det passende at forhåne "begrænsningerne i U.S. retssystemet," og hyldede Castros KGB optrænede og US dømte spioner som værende "patrioter."

Det kan ikke undre at P.J. Rourke så berømt døbte Jimmy Carter, "den mest 'eks-' af Amerikas ekspræsidenter." 

Humberto Fontova

http://frontpagemag.com/2011/04/05/carter-charms-the-castro-brothers/