lørdag den 9. april 2011

Luftkasteller og virkeligheden

Luftkasteller

Robert Morrison


Mit barnebarn, 2 år, kan genkende Eiffel Tårnet. Vores datter ringede til os for at fortælle om hans nye ord og for at sige: "Vi ved godt, hvor han har det fra." Jeg indrømmer. Jeg lærte knægten det. Eiffel Tårnet har en mærkelig appel på mig. Det er ikke en overraskelse. Da det blev bygget i 1889, blev det nedgjort af franske kritikere som Amerikansk. Intet værre tillægsord kunne udslynges af den franske elite.

Jeg vil aldrig glemme mit første syn fra toppen af Eiffel Tårnet. Det var hundekoldt den aften i november, blot 44 dage inde i det nye årtusind. At se fra toppen af det 324 meter høje tårn, så er det svært at forestille sig, at alt det man kan se kunne være faldet for en barbarisk invaderende. Tårnet i sig selv udstråler styrke og udholdenhed. 

Vi ved at Frankrig faktisk blev offer for en invaderende barbar  i 1940. Hitler kan ses på gamle nyhedsfilm mens han danser af glæde på sin eneste tur til Paris, tidligt om morgenen den 23. juni. Som amerikanere er vi vant til at betragte franskmændene med foragt. De må jo have været ostegnaskende, svæklinge for at falde så vanærende for Hitlers panzers. Og den der åndssvage Maginotlinje hvad drejede det sig om? Hvilke tåber. Hvilke kujoner. Eller i det mindste er det det vi tror.

Churchill var ingen tåbe, ingen kujon. Churchill havde stor tillid til modet, styrken og kampevnen i den franske hær. Ingen var mere chokeret end han over hærens pludselige kollaps i 1940, den mand som elskede Frankrig og det franske folk lidenskabeligt. Han gik endog så langt som at foreslå en union - en fælles nationalitet - mellem Den Franske Republik og United Kingdom, om blot den franske ville ville fortsætte kampen mod Hitler. (se denne artikel på synopsis om franskmændenes kampvilje).


Men Frankrig var blevet alvorligt svækket i 1. Verdenskrig, var forblødt med et tab på 2 millioner mænd. I fire år havde hele skyttegravskrigen fundet sted på fransk jord.


Forsøg at forestille dig, hvor stærkt Amerika ville have været i 1920 hvis vi havde mistet 8 millioner mænd i 1. Verdenskrig, og hvis krigen havde fundet sted i Pennsylvania og alt nordpå og østpå under tyske besættelse i den periode.


Efter krigen underskrev præsident Wilson den Franske Garanti Traktat, hvori han forpligtede U.S til at ville komme Frankrig til hjælp hvis hun nogensinde blev truet af et hævngerrigt Tyskland. Alligevel nægtede Senatet at ratificere hans elskede Versailles Traktat. Wilson nægtede at overdrage Den Franske Garanti traktat til Senatets godkendelse. Endnu værre, da Republikanerne overtog Kongressen og Det Hvide Hus i 1920 gik de ind for en afrustning af flåden. Vor sidste veteran fra 1. Verdenskrig, Frank Buckles, er netop død. Hr. Buckles tilbragte tre år i japansk krigslejr på Filippiner under 2. Verdenskrig. Det var en krig der ikke burde have fundet sted. Og vor koloniadministration gjorde Filippinerne sårbare for en invasion, fordi U.S. havde afrustet.

Frankrig måtte udholde 4 år med Nazibesættelse, 1940-1944. De havde lidt inder ydmygelsen ved at se Hitlers sindssyge flag - det hedenske Hagekors - på toppen af deres Eiffel Tårn. De havde betragtet Hitlers soldater gå i gåsegang gennem Triumfbuen hver eneste dag under besættelsen.

Hvorfor nu nævne alt dette nu? Fordi vi i dag er under ledelse af den svageste øverstkommanderende i et århundrede. "Oh, ve dig land, hvis konge er en dreng." (Prædikeren 10:16) Præsident Obama har ingen anelse om, hvordan verden er skruet sammen. Han har ingen forståelse for hvordan man forsvarer dette land. Selv nu, sender han fredsfølere ud til Taliban i Afghanistan. Selv nu mener han at vi bør lade islamisterne bygge en sejrsmoske ved Ground Zero. Hver eneste dag, mens ulvenes samles, fortsætter hr. Obama med at svække og gøre vort militær mindre. Den stærkede flåde i verdenshistorien skrumper ind for vore øjne.

Når jeg hører tale om, hvor "svag" GOP er til 2012, og læser rapporter i den internationale presse om, hvordan de virkelig stærke udfordrere som præsident tager den med ro vedrørende 2012, da er det dybt foruroligende. Vi lader blot som om at U.S. ikke kan røres. Vi lader blot som om at der vil være et valg i 2016 hvor de virkelig stærke vil vinde frem, og deltage.

Vi bør alle gå op til toppen af Eiffel Tårnet. Det ville være en øjenåbner.

Da kunne vi måske indse, at der ingen garanti er for os. Vi kan ikke dagligt fortsætte med at svække økonomien, militæret, og vor nations åndelige kraft uden alvorlige konsekvenser. Dollaren er ved at blive skiftet ud som verdens valuta. Denne administration holder fast i at ville forsøge at købe vore fjender. De hælder penge udover PLO. Ægteskabet som institution ved at blive udslettet af denne administration eller dens kampstyrker i retssalene.

Tror vi virkelig at vor store republik ikke kan kollapse? Tja, det var det nogle ret så intelligente mennesker troede om Frankrig i 1940. Kan civiliserede mennesker falde som ofre for barbarerne? Ja, hvad ellers kan de falde som ofre for? Eiffel Tårnet er et aldeles godt sted at tænke på,  så vi kan blive af med vore luftkasteller.

http://www.americanthinker.com/2011/03/towering_illusions.html
Læs også denne artikel.http://synopsis-olsen.blogspot.com/2011/03/helte-fra-1-verdenskrig-res.html
Robert Morrison works at the Family Research Council.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar