fredag den 13. maj 2011

Krigs Socialisme før og nu

Krigs Socialisme


Ellis Washington

Propaganda posters for Krigs Socialismen
[Samantha] Power generaliserede udfra hendes erfaringer fra Balkan, og er blevet en fortaler for amerikansk og NATO militær intervention ved humanitære kriser, en holdning der er blevet kendt som "humanitær høg." Hun begyndte at betragte krig som et værktøj for at nå frem til hendes venstreorienterede, ja endda radikale værdier.
~ Tom Hayden, 1960s socialist radical

Hvad er Krigs Socialisme? Konventionel tankegang hævder at venstreorienterede er demokratiske socialister. At  præsidenter som Wilson, FDR JFK, LBJ, Clinton og Obama hader krig, mens konservative krigsmagere som Theodore Roosevelt, Eisenhower, Nixon, Reagan, Bush-41 og Bush-43 bare ikke kan vente på at få påbegyndt endnu en krig.


Dette konformistiske synspunkt holder altså fast ved at Demokratiske socialister kun går i krig når de er blevet tvunget til det - Wilson (1.Verdenskrig), FDR, Truman (2. Verdenskrig, Korea, Clinton (Bosnien), Obama (Libyen), eller for at rydde op i upopulære krige der er påbegyndt af deres krigsnationale Republikanske forgængere - JFK, LBJ (Vietnam), Obama (Irak og Afghanistan).


Imidlertid er dette synspunkt i konflikt med historien. Skønt Wilson, FDR og Obama gik efter præsidenembedet ved at love ikke at føre U.S. i krig, da forstod disse mænd og deres "hjernetrusts" at krig, som den afprøvede og sande metode var den hurtigste og mest hensigtsmæssige måde af nå frem til deres progressive socialistiske mål, som f.eks. Folkeforbundet.


"Krigs Socialismen under Wilson var udelukkende et progressivt projekt," skrev Johan Goldberg i sin bog fra 2007, "Venstreorienteret Fascisme," og længe efter krigen forblev det i overhalingsbanen for at give mandat til progressive politikker, uden Kongressens eller domstolenes godkendelse. Goldberg forsætter,
"Op til i dag anser venstreorienterede instinktivt og automatisk krig som en undskyldning for at udvide regeringens kontrol over enorme klumper af økonomien. Hvis vi skal tro på, at klassisk fascisme først og fremmest er ophøjelsen af kampsportsværider, og militariseringen af regering og samfundet under nationalismens banner, da er det vanskeligt at forstå, hvorfor Den Progressive Æra ikke også var den Fascistiske Æra."


Den progressive revolution var i det store og hele en mellemklasse bevægelse, en modrevolution ligeså meget rettet mod den industrielle revolution og laissez-faire kapitalismen påført ovenfra, som det var Marxistisk radikalisme nedenfra. Progressive med deres arrogante utopisme og idealisme troede de kunne støbe en ny syntese, en ny sammensmeltning, det som fascisterne kaldte "Den Tredje Vej" eller som Richard Ely, en intellektul Godfather, til såvel Wilson som Roosevelt, benævnte som "det gyldne middel" mellem laissez-faire individualismen og marxistisk socialisme.


De progressives besættelse var at påtvinge et forenende, totalitært etisk regime der flåede den individuelle frihed, i dennes stræben efter at opnå lykke udenom den almægtige stat, i stumper og stykker. Den progresssive revolution, sammen med fascisterne og nazisterne, besad en til det fanatiske falsk forestilling om at udjævne klasseforskellene inden for nationalstaten og skabe en ny orden. George Creel udtrykte det præcist: 
"Ingen skillelinje mellem den rige og fattige, og ingen klasse forskelle der kan fostre ondsindet misundelse."
George Soros, en radikal socialistisk milliardær, står helt i front med at gå ind for Krigs Socialismen på global skala. Blandt hans multi-armede organisationer er der en der hedder The Global Centre for Responsibility to Protect (Det Globale Center for Ansvaret for at Beskytte). Denne gruppe er førende i verden af det militære doktrin Ansvar for at Beskytte, skabt af to ag gruppen rådgivende medlemmer, Ramesh Thakur og Gareth Evans. Med i kommissionbestyrelsen var Carr Center for Human Rights Policy, der blev grundlagt af rådgiver for Det Hvide Hus, Samantha Power, der er hustru til Cass Sunstein, Obamas 'Regulerings' Zar.


Min kollega på WND, Aaron Klein, skrev fornylig om denne Soros-Obama-Power treenighed i " "Is [Israel] Obama's next target after Libya?"
Power var Carr's grundlæggende ordførende direktør,  og stod i spidsen for instituttet på det tidspunkt det gav råd om grundlæggelsen af Responsibility to Protect. Hun er Det Nationale Sikkerheds Råds særlige rådgiver for Obama om menneskerettigheder. Efter det der fortælles har hun haft meget stor indflydelse på Obama i konsultationerne der førte til beslutningen om at bombe Libyen.


I sin tale til nationen citerede Obama militærdoktrinen som hovedretfærdiggørslen for U.S.' og de internationale luftangreb mod Libyen. Faktisk er bombningerne i Libyen blevet vidt accepteret som en prøve på Responsibility to Protect. Responsibility to Protect eller Responsibility to Act, som citeret af Obama er et principsæt, nu støttet af FN, baseret på den forestilling at suvæerænitet ikke er et privilegium, men et ansvar der kan fratages, hvis et land anklages for "krigsforbrydelser, "folkedrab," "forbrydelser mod menneskeheden" eller "etnisk udrensning."
Denne besættende forenende drivkraft hen mod globalismen er hovedårsagen til at jeg ikke længere henviser til den "progressive bevægelse" men til den progressive revolution. Bevægelser kommer og snart fiser de de ud som borgerrettighederne, feminismen, bøsse- og fagforeningsbevægelser, mens revolutioner kommer tilbage igen og igen, lige foran dig.
 
Soros den seneste globale marionetfører, fortsætter med det som Trotsky kaldte en eksistentiel "vedvarende revolution" mod Amerika, Israel, Kristendommen og kapitalismen der har rødder helt tilbage til det 18. århundredes franske Oplysning og Jakobismen (revolutionær venstreorienteret fascisme) (se evt. denne artikel af samme skribent her på synopsis).


Demokratisk socialisme på en intellektuelt plan skyldes de tre mest vedholdende 19. tals filosoffer - Marx - Darwin og Nietzsche - hvis djævelske ideer samlet igangsatte Den Gyldne Tid med det 20. århundredes venstreorienterede fascisme under Lenin, Stalin, Mussolini, Hitler, Franco, Mao og Pol Pot, herunder fremkomsten af den globale Demokratiske Socialisme og den muslimske totalitarisme (Sharia Lov).


Jo mere tingene forandres des mere ligner de sig selv. Se på propagandaplakaterne foroven der fremmer "forandring" gennem nationalsocialismen, demokratisk socialisme, og marxistisk socialisme. Husk at progressive og Demokratiske socialister som Obama altid fører kampagne som duer eller får, men lige under duens fjer lurer en humanitær høg, og under fårets uld lurer en skrupsulten krigsliderlig ulv, der benytter krig som et værktøj til at indfri deres progressive, fascistiske værider men alle til rådighed bestående midler.


Igangværende krige i Irak, Afghanistan, Libyen: Krig, fagforeningskampe i Wisconsin, Illinois, Indiana, Ohio, Michigan, Pennsylvania, Californien, New Jersey; internationale økonomiske krige i Grækenland, Spanien, Portugal, Irland, Storbritannien, Frankrig, Tyskland; anarki i Mellemøsten og folkedrab i Afrika. Det er altsammen krigsssocialisme, og det drejer sig udelukkende om bevidst at planlægge af smadre Vesten, Kristendommen, Israel og kapitalismen ved at få systemerne til at kollapse til et totalitært kaos, systematisk ateisme, og fra askehoben skabe en fascistisk Ny Verdens Orden.


http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=287549
Ellis Washington is former editor of the Michigan Law Review and law clerk at The Rutherford Institute. He hosts a radio program Thursdays at 10 a.m. Eastern on 1620 AM in Atlanta. It can be heard online at the Radio Sandy Springs website. Washington is a regular co-host of the popular radio show, Joshua's Trial heard Saturdays on WDTKam.com. Visit his website, the Ellis Washington Report. Washington is a graduate of John Marshall Law School and a lecturer and freelance writer on constitutional law, legal history and critical race theory. His latest book is "The Nuremberg Trials: Last Tragedy of the Holocaust."

Read more: War socialism http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=287549#ixzz1JhYax8U3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar