Bæredygtighedens to sider

Bæredygtighedens to ansigter

Henry Lamb

For almindelige mennesker er ordet bæredygtig et tillægsord der betyder, at netop den aktivitet ordet beskriver kan fortsætte for evigt.

For eksempel, siden bibelens tid, praktiserede landmændene bæredygtigt landbrug ved at lade deres marker ligge brak hvert 7. år. I det tidlige Amerika, vidste landmændene, at for at deres agerbrug kunne være bæredygtigt da skulle man ikke plante den samme afgrøde på samme mark år efter år. Bæredygtigt landbrug har altid været praktiseret hos succesrige landmænd. Landmænd der ikke praktiserer bæredygtigt landbrug vil uundgåeligt gå fallit.

FN har givet ordet - bæredygtig - en ny definition. Introduceret til Verden i "Vor Fælles Fremtid," rapporten fra 1987 ved FN Kommissionen for Miljø og Udvikling og yderligere defineret i FN's "Agenda 21" ved FN Konferencen om Miljø og Udvikling, der blev udtrykket "bæredygtig" gift med udtrykket "udvikling" og et helt nyt koncept kom til verden. Udtrykket "bæredygtig udvikling," betyder enhver aktivitet der har økonomisk påvirkning, og er rimelig, og ikke har nogen negativ miljømæssig påvirkning. Alle tre elementer kræves for at noget kan være kvalificeret til "bæredygtig udvikling."

 

Der kan selvfølgelig ikke være nogen udvikling uden en økonomisk påvirkning; intet nyt i det. "Rimelig," er imidlertid et nyt krav. Rimeligt betyder social retfærdighed, der igen betyder som en begyndelse, lige udbytte af jordens ressourcer. Progressive har udvidet definition til at omfatte sådanne ting som, retten til et hus, sundhedspleje, og en løn man kan leve af, men i det mindste betyder rimelig - omfordeling af velstanden fra de som har tjent den ind, til de som ikke har. For at imødekomme dette krav om bæredygtig udvikling skal regering give magt til embedsmænd der kan tage velstanden fra et segment af befolkningen og give den til andre.

For at være bæredygtig, ifølge FN definitionen, må udviklingen ikke have nogen negativ miljømæssig påvirkning. Dette krav påkræver et opsyn af udviklingsaktiviteten, og en bedømmelse der skal afgøre om aktiviteten resulterer i en negativ miljøpåvirkning. Dette opsyn, og denne afgørelse er nødvendigvis noget som skal gives som magtbeføjelse til regeringen. Udvikling der ikke lever op til disse krav efter definitionen, er ikke bæredygtige.

Således er bæredygtig udvikling det samme som regeringsgodkendt udvikling.

I konteksten af bæredygtig udvikling er enhver aktivitet som regeringen beskriver som bæredygtig altså en regeringsgodkendt aktivitet. Bæredygtigt landbrug, trods den kendsgerning at landbrug har været praktiseret siden bibelens tid skal nu regeringsgodkendes for at få et bæredygtigheds stempel. Regeringen har nu anvendt ordet bæredygtig på lokalsamfundene, hvilket betyder at for at et lokalsamfund kan være bæredygtigt så skal det også være regeringsgodkendt.

Fortalerne for bæredygtig udvikling, indenfor- og udenfor regeringen, nedtoner dette grundlæggende element i bæredygtig udvikling. I stedet hylder de goderne for miljøet ved bæredygtige programmer der fremmer genbrug, genindvundet energi, bevarelse og des lignende. Og en uvidende offentlighed drikker de progressives Kool-Aid. 

Udtrykket bæredygtig lyder ganske så fornuftigt for mennesker der ikke aner at FN, forbundsregeringen og de fleste lokale regeringer har kvalificeret og omdefineret udtrykket til at betyde regeringsgodkendt.

I nogle byer og kommuner, når embedsmænd indgår en aftale med ICLEI (Internstionalt Råd for Lokal Miljø Initiativer) for at overvåge CO2 udledninger, har man ingen forestilling om, at de dermed også indgår aftale om at gå ind under en meget bredere anvendelse af bæredygtige udviklingspolitikker. Valgte embedsfolk i nogle lokal regeringer har ingen anelse om den omfattende plan, der præsenteret af deres planlægnings kommission, har dybe rødder i principperne om bæredygtig udvikling som beskrevet i Agenda 21.

Alt for ofte, bliver virksomhederne 'tvunget' til at vise sig som støtter af bæredygtig udvikling. Reklamer praler med "at være grøn," og "bæredygtighed" med kun lidt eller ingen forståelse for at det de går ind for er i sidste ende regeringens godkendelse af deres kampagne, program og aktivitet. 

Kravet om regeringsgodkendelse er frihedens død. Sagt på anden vis, kan frihed ikke eksistere hvor regeringsgodkendelse er påkrævet. Amerika står på kanten af at miste den frihed der gjorde hende til en stor nation. I forfølgelsen af den bedragerisk præsenterede holdning med bæredygtig udvikling byder Amerika ubevidst det, at regeringen udvides og får flere magtbeføjelser der kan regulere rent praktisk enhver menneskelig aktivitet, velkommen.

Bæredygtig udvikling som defineret i Agenda 21, uanset, hvordan det pakkes ind og gensælges skal forkastes på ethvert regeringsplan.

En regerings formål er ikke at omfordele velstand. Formålet med regering er ikke at beskytte miljøet. Formålet med regering er at beskytte de ukrænkelige rettigheder hos borgerne, og at forsvare disse borgere fra alle fjender, hjemlige som udenlandske. Når regeringen opfylder dette formål, har enhver person en lige ret til at efterstræbe personlig lykke til det yderste af sine evner. Ingen person har ret til velstanden på en andens bekostning under hensyn til Agenda 21, eller nogen anden FN deklaration. Enhver person hvis ejendom eller miljø bliver skadet af en anden har ret til at få dækket disse skader ved en domstol. Dette er også en legitim funktion af regering.

Aktivitet der er, og ikke er, bæredygtig bør bestemmes ved dens natur, ikke af regering. Bæredygtighed er blot den nyeste forklædning regering benytter til at indpakke sit evindelige behov for at kontrollere sine borgere.

http://www.renewamerica.com/columns/lamb/110710

Hvis du vil høre artiklen oplæst på amerikansk så klik: To listen click here