Den ensomme jihad-kriger

Den ensomme jihad-ulv                   

Raymond Ibrahim                          
       

Nu når vi nærmer os 10 årsdagen for 11.september 2001 angrebene understreger Obama administrationen, at truslen stadig er her, men i en anderledes form. I en tale i Chamber & Commerce forleden sagde Homeland Security Ministeren Janet Napolitano.

U.S. har et “mangesidet sikkerhedsystem der ville give os mange måder at afværge “ et angreb som det for et årti siden, hvor fly blev benyttet som våben. “Det vi ser nu er mindre planer,” sagde hun. “Vi ser en forøgelse af aktiviteter hos individer der faktisk er i landet, og de handler på egen hånd, og den slags angreb er de allervanskeligste af forhindre, fordi der ikke er noget der afslører dem.”  Napolitanos kommentarer var et ekko af det præsident Obama sagde i et interview tirsdag, hvor der diskuteredes 10 årsdagen for 11.09.....Med nationen der forbereder sig på at højtideligholde dage for de kidnappede fly der smadrede ind i New York og Pennsylvanias landområde, sagde Obama at “regeringen er i forhøjet alarmberedskab.”

“Den største bekymring vi har lige nu er ikke igangsættelsen af en større terroroperation, skønt den risiko altid er tilstede,” sagde præsidenten. “Den risiko vi især er bekymret for nu er at den ensomme ulv- terrorist, nogen med et enkelt våben kan være i stand til at udføre omfattende massakrer af de slags vi har set i Norge fornylig,” sagde han. “Når man har en person der er mentalt syg eller drevet af en hadfyldt ideologi, de kan gøre alvorlig skade, og det er altid meget sværere at opspore disse ensomme ulve-operatører.”

Samtidig med det er dejligt at administrationen er i stand til at anerkende at jihadister kan være ensomme-ulve - at jihad har forvandlet sig - er denne rapport en påmindelse om administrationens forfejlede politik, en politik der på mange måder har ført til den nuværende situation, hvor det ikke kan være en overraskelse, et årti efter angrebene 9/11, “at regeringen stadig er i højeste alarmberedskab.”

 

Til en begyndelse, fremfor engang for altid at forsøge af forstå jihadideologien og dens plads i islamisk historie og tradition - ikke for at bagtale, men i rette sammenhæng, at forstå hvad vi står overfor - har administrationen, som den forrige, foretrukket at tage det stille og roligt, på politisk korrekt vis: Fokusere på de formelle organisationer og folk - al-Queda og Osama bin Laden, som roden til problemet - samtidig med man har ignoreret jihad elefanten i værelset.

Faktisk er alle beviser der viser at fokus vedbliver med at være på det skrøbelige, det mangesidede - al Queda - uden at man har ønske om at se nærmere på den omkringliggende kontekst, der netop producerer grupper som den, og også ensomme jihad-ulve. I et CNN interview sagde Obama at “regeringen fortsætter med at overvåge og indsamle information om potentielle terrorplaner, skønt al- Quedas muligheder er blevet begrænset.” Bemærk det lille ord “skønt” som om selve al- Quedas nedtur, dens totale udslettelse, er en naturlig formodning for at jihad går tilbage, jihad der trods alt er 1400 år ældre, end al-Queda.

Og hvis der nogensinde har været tale om konteksten der giver ‘brændstof’ til jihad, da har det altid været den forestilling at U.S. udenrigspolitikken i Mellemøsten var hovedårsagen (som en gentagelse af hvad jihadisterne selv siger). På lignende vis blev det troet at terrorismen var et “fremmed” problem der aldrig ville påvirke amerikanske muslimer, da den jo intet med Islam har at skaffe.

Og så har vi her Napolitano der siger, “Vi ser også en stigning i aktiviteterne hos individer der faktisk er her i landet.” Mere om emnet, måneder tidligere sagde chefanklager Eric Holder at “truslen har ændret sig....til at vi skal være bekymret for mennesker i United States, amerikanske borgere - vokset op her, født her, og som af en eller anden grund har besluttet at de vil være radikaliserede og bruge våben mod den nation de blev født ind i.”

Intet af dette er en overraskelse når man overvejer at Obama administrationen nærmest vendte vrangen ud på sig selv for at forbyde brugen af de præcise ord - såsom jihad og islam fra dokumenter vedrørende den nationale sikkerhed - og dermed epistemologisk underminerede den amerikanske drøftelse af selve truslens natur. rigtige ord

Kort sagt, angreb i stil med Fort Hood - både det succesrige i 2009 og det som ikke lykkedes for nogle uger siden - brude være forventelige. Forvent blot at der vil komme flere mens den ensomme jihad-ulv er på fri fod.  

Raymond Ibrahim, an Islam-specialist, is a Shillman Fellow at the David Horowitz Freedom Center and an Associate Fellow at the Middle East Forum where this article appeared.