Religion er Ild!

Religion er Ild

Amil Imani

Ild er uden for al diskussion vigtig for livet, efter luft, vand og mad. Ild er i en bred definition - energi. Energi styrer verden. Den giver varme til kroppen får sindet til at fungere, opvarmer hjemmene og giver kraft til utallige maskiner og værktøj.

Når energi bruges på en god måde, er den gavnlig for menneskeheden. Når den misbruges eller mishandles er det en forbandelse for menneskeheden. Derfor afhænger - om det er godt - eller slet på brugeren af energien.

Religion er en særlig form for energi på samme måde som damp er en følge af ild. Dampmaskiner flytter masse i fysisk rum. Religion, følelsesmæssig energi, sætter menneskers sind i et metafysisk rige.

Civiliserede samfund har regler og regulativer, skønt mange af dem er fejlfyldte og ufuldkomne, der regulerer brugen af energi. Religionens ild skal også holdes i ave på en sådan måde at den medfører noget godt og forhindrer at den bliver en altfortærende ildløs. 

Der er de som ikke har brug for religion. Disse mennesker har måske set så meget 'ild' og hærgen ved religion, at de har forladt den eller endog indgår aktivt i bestræbelser for at bekæmpe den.

Der er også de som ikke er i stand til at klare sig uden en religion af en slags, helst en "guddommelig" religion. Disse mennesker værdsætter den varme som den religiøse ild giver dem, forsikringen den forsyner dem om, at den kolde jord ikke er deres afslutning og løftet om, at der er et evigt liv med velsignelser efter døden. Det er kun retfærdigt at den "ild" der holder de religiøse varme ikke sætter ild til de ikke-religiøses hjem.
 

Nogle spørgsmål til de religiøse: 

• Fordi nogle påstår en religion er "guddommelig" er det så begrundelse nok?
• En tro bliver til en religion fordi millioner tror på det?
• Bør stat og religion være knyttet samme? Hvilken religion? Flertallets religion i et givet land?
• Bør det, at en person er religiøs give denne en forrangsstilling fremfor den ikke religiøse?
• Bør de religiøse have en gennemført frihed til at praktisere deres tro, selv når den trænger ind på andres rettigheder?
• Bør religiøse have ret til at betegne mennesker med andre overbevisninger som hedninger, og også de som ikke har nogen religiøs tro?
• Bør religiøse have ret til at påtvinge deres tro på andre?
• Bør religiøse aktivt være beskæftiget med undertrykkelsen og elimineringen af de ikke-religiøse?

I civiliserede samfund er det underforstået, at det som er godt for den ene også skal være godt for næsten. Dette er egalitarisme. Denne egalitarisme giver retfærdighed i samfundet da hvert menneskeligt væsen skal adlyde de samme regler. Ingen har et fortrin med særlige privilegier for sig selv og sin gruppe.

Med hensyn til religion har det ingen betydning at nogen hævder han er Skaberens udsending; at han bringer bindende bud fra Herren. Der er ingen objektiv måde, hvorpå man kan sikre sig sandheden eller bedraget ved den påstand. Den som hævder påstanden kan være en charlatan, mentalt forstyrret eller endog måske en guddommelig udsending. Det som har betydning er, at budbringeren og hans påstand tjener en god sag for hele menneskeheden, og helt og aldeles affejer det som giver årsag til strid og utilfredshed blandt mennesker.

Det øjeblik en religions grundlægger begynder at hævde han har særlige privilegier for sig og sine tilhængere, da igangsætter han en diskriminerende totalitarisme. Dette er virkelig tilfældet med Islam. Selv et overfladisk blik på Islams fortid, såvel som den nutid, fremviser uden for al tvivl dens diskriminerende totalitaristiske natur.

Islam er en ukontrollerbar ild og jihadisterne er dens pyromaner. Det store flertal af muslimer gør deres del ved at lade sig sprede over hele verden og opretter dermed de forudsætninger der ville kunne byde pyromanerne velkommen, ved at give med føde og husly, og støtter dem i at tænde den islamiske ildløs i gang.

Dette er lige præcis det der sker over hele Europa hvor de native indbyggere har forblindet sig selv med multikulturalismens bedrag. En gavmildt socialt rettighedssystem i Europa, godt betalte jobmuligheder, og højere levestandarder er som magneter for den horde af muslimer der flygter fra de forfejlede islamiske stater. Ironisk nok glemmer de selvsamme muslimske nye borger hurtigt, hvorfor de forlod deres elendige åg i deres hjemlande og hvad der var hovedårsagen til deres elendighed der. Den skyldige er den patologiske nihilistiske tro på - pyt være med denne verden - og udfør så Allahs bud for at opnå adgang til hans ubegribeligt pragtfulde glædesparadis i livet efter dette jordiske liv.

Islam tror på at Islam skal styre, Kalifatet for Sunnier, og Imamatet for Shiaer. Således er alle andre former for regeringer repræsentanter for Satan og de vantro iflg muslimerne. Derfor skal alle som en af de ikke-islamiske regeringssystemer lutres gennem den islamiske ild.

 

Når man lader religion gifte sig med regering lader man også ild føde med eksplosiver. I frie demokratier, står regeringerne til ansvar overfor folket og skal tjene til folkets glæde. I islamiske teokratiske regeringer står man kun til ansvar overfor Allah, og folket skal tjene til regeringens behag. Man kan se resultatet med islamisk totalitært eller delvist styre i cirka atten lande der ligger helt i toppen over verdens nationer på enhver opgørelse i  - elendighed. 

Den islamiske ild der får næring gennem de enorme olieindtæger hærger visse regioner af verden, ulmer i andre og er klar til at antændes i endnu andre dele af verden. Det er bydende nødvendigt for mennesker i den fri verden at forkaste alle illusioner om islam og slukke dens ild, engang for alle. Multikulturalismen, denne laden stå til, er et selvbedrag hos varmhjertede naive mennesker. Islam så opdelt som den er, er en ikke kompromissøgende monokultur: En ond kultur hos et primitivt folk som blev overdraget af Muhammad for cirka 1400 år siden.

 

Sekularister og de fleste ikke-muslimske religiøse mennesker respekterer de religiøses lovmæssige rettigheder, hvorimod muslimerne kun anerkender lidt eller slet ingen rettigheder for andre. Du kan med lethed konstatere denne vurdering ved at se på nogle firs, sådan cirka, muslimske lande, f.eks,. Saudiarabien, Iran, Afghanistan, Pakistan og så videre.

Advarsel til frie mænd og kvinder: Forbliv en tilskuer og du bringer dig i fare. Det er bydende nødvendigt at du tager stilling og handler personligt for at afsløre Islams bedrag og du gør alt du kan for at forhindre af den islamiske ild fortærer vort civiliserede demokratiske verdslige system.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Amil Imani is an Iranian-American writer, poet, satirist, novelist, essayist, literary translator, public speaker and political analyst who has been writing and speaking out about the danger of radical Islam both in America and internationally. He has become a formidable voice in the United States against the danger of global jihad and Islamization of America. He maintains a website at www.amilimani.com. Imani is the author of the riveting book Obama Meets Ahmadinejad and the upcoming thriller Operation Persian Gulf.