Bliver Islam fremstillet dårligt

Er Islam dårligt repræsenteret?

Amil Imani

For årtier siden observerede Marshall McLuhan, "Mediet er budskabet." Da de trykte og elektroniske medier mere og mere gennemsyrer hvert aspekt i livet vokser deres indflydelse i at skabe holdninger og opførselsmønstre i offentligheden. Mediernes magt er en blandet velsignelse. På den ene side, kan de tjene til at afsløre uretfærdigheder og fejl. På den anden er de i stand til at fremme misinformation og direkte fejlagtig information.

Manipulation og kontrol med medierne er af afgørende betydning i totalitære stater. Frie samfund, skønt mindre underlagt kontrolleret information, er dog stadig i betragtelig risiko for at blive selektiv informeret eller direkte fejlinformeret. Offentligheden kan blive bedraget langt lettere at mediernes moguler når politisk korrekthed benyttes som et påskud for at fremme visse ideer.

Et sådant tilfælde kan ses i mediernes udstilling af Islam, artikuleret af politikerne og de 'kloge' - snakkehovederne på TV og radio, ligesom analytikerne der skriver for aviserne og tidsskrifterne i Vesten. Igen og igen hører vi og læser at Islam er "Fredens Religion" til trods for den kendsgerning at Islam har været en religion med vold fra dens begyndelse til nutiden. Dette mantra "Islam er en Fredens Religion" gentages så ofte at det er blevet en indiskutabel kendsgerning i manges tankegang.

Når radikale muslimer slår ihjel, halshugger og voldtager forbliver MSM tavs og gentager det samme mantra om Islams fredsommelighed, og de gør det i multikulturalismens navn. De insisterer på, at den civiliserede verden accepterer islamisk kultur, under rubrikken multilulturalisme. Muslimer og deres ofte godt betalte apologeter benytter kun multikulturalismens beskyttende paraply i ikke-islamiske lande for at dække sig selv ind fra den strøm af legitim kritik som de der kender Islam overduscher denne voldskult med, den voldskultur der fører sig frem som Fredens Religion.

Lyt ikke til mig og lyt ikke til disse hyklere der ser igennem fingre med det. Find selv ud af det. Se om eufemismen multikulturalismen nogensinde står trykt i den islamiske presse, eller nogensinde forekommer i nogen form noget sted i de muslimske lande. Dette multikulturalismens spil benytte af Islam til at lægge et slør over ikke-muslimernes øjne mens muslimerne selv bliver ved med deres hensynsløse kampagen ved at udslette alt eller enhver der er ikke-islam noget sted i verden.

De af os, der gennem fornuftig ræsonneren og en enorm viljestyrke, har befriet os fra det det slavelignende åg der er Islam og som var blevet os pålagt fra fødselen kender alt til det rædselsvækkende indre skidt i denne menneskehedens plage. Vi har oplevet Islam på første hånd og er ganske bekendt med den indefra. Vi har studeret Koranen, Hadith og Sunna. Vi har set Islam i aktion, hvor den hersker. Nogle af os har endog desperat forsøgt at klynge os til dette sikkerhedsbælte der blev lagt om os fra fødslen. Dog jo mere vi studerede og des mere vi erfarede Islam, des mere blev vore bestræbelser for at forblive i 'folden' uholdbare.

Vi brød ud af det islamiske slaveri og fandt at det var vor højtidelige pligt at udstille dette bedrag af en religion, hjælpe muslimer til at befri sig selv fra den, og advare de godhjertede og godtroende ikke-muslimer mod at blive dens bytte. 

Husk hvordan tidligere Præsiden George W. Bush ved adskillige lejligheder gentog mantraet og tilregnede den forfærdelige vold der bliver begået under Islams banner til kun en lille gruppe af ekstremister? Den tidligere præsidents vurderinger var enten baseret på uvidenhed om kendsgerninger om Islam eller som hans forsøg på politisk korrekthed. Måske var præsidentens tøven med at tale om Islams sande natur på grund af hans ønske om at undgå at opflamme de allerede udfordrede følelser hos mange om Islam. I sådanne tilfælde, er sandheden blevet ofret, og offentligheden fortsætter med at klynge sig til den falske formodning af Islam er en Fredens Religion. Mennesker der vover at afklæde Islams sande natur løber en risiko for at blive tugtet og kaldt hyklere eller hadskabere.

Selv en overfladisk undersøgelsen af Islams historie og islamiske tekster medfører en konklusion der er præcis den modsatte af - fredsommelighed. Islam var, og fortsætter med at være en bevægelse af utøjlet vold.

Araberne der gjorde udfald fra de arabiske ørkener kom ikke til den omkringliggende verden med Koranen i den ene hånd og blomster i den anden, prædikede kærlighed og fred fra gade til gade, og dermed indfangede hjerterne og sindet hos menneskene. Islam blev påtvunget ethvert folk ved sværdets spids og indførelsen af de benhårde skatter, Jazyyeh, (særlige skatter) der blev pålagt de, hvis liv blev sparet og som fik lov til at holde sig til deres religiøse overbevisninger. Til trods for at de betalte den tunge Jazyyeh, blev ikke-muslimerne behandlet, når det var bedst, som andenklasses-borgere i deres egne fædrelande.

Den vederstyggelige forfølgelse af ikke-muslimer i islamiske lande er en standard procedure. I mange islamiske land bliver ikke- muslimske ægteskaber ikke anerkendt som lovlige og børn af de par bliver stigmatiseret som bastarder. Pyt være med at Saudi Arabien, og endog Egypten, det mere civiliserede islamiske land og modtager af milliarder af dollars i US hjælp, behandler ikke-muslimer som andenklasses borgere og fratager dem deres lovlige menneskerettigheder.

De bedrevidende, analytikerne og politikerne gør offentligheden en kæmpe bjørnetjeneste, hver segment af sine egne presserende grunde, ved som en papegøje at gentage mantraet om Islams fredelige natur. Som en kendsgerning er den såkaldte lille gruppe af islamiske ekstremister Islams sande ansigt. Det skal indrømmes at fra tid til anden, fra sted til sted har muslimer vist en vis grad af tolerance overfor ikke-muslimer. Denne tolerance går tilbage til de allerførste år med Muhammad. Fra begyndelsen var Muhammad ydmyg og proklamerede, "For dig, din religion, og for mig, min religion." Denne holdning varede dog kun nogle få år indtil Muhammads bevægelse havde samlet nok styrke og Islam blev det eneste alternativ til døden eller tung beskatning. Indførelsen af Jazyyeh var en klog plan for at fylde de islamiske skattekister til støtte for deres hærenheder og for at finansiere yderligere erobringer.

En islamisk praksis, der går rigtig langt tilbage, er at være ydmyg når man er svag og derpå benytte despotisk intolerant magt når man har styrken til det. Den seneste indvandring til ikke-islamiske lande begyndte  tilsyneladende harmløst, endog nyttig, da der manglede arbejdskraft. Inden længe oversvømmede større og større antal af muslimer de nye territorier og da de blev flere - ved en høj fødselsrate sammen med flere nyankommne - begyndte muslimerne at vende tilbage til deres intolerante metoder, ved for eksempel at kræve lovlig status for Sharia (islamiske love), den slags drakoniske love der i det store og hele ligner noget fra menneskehedens barbariske fortid.

Jovist er Islam dårligt repræsenteret. Islam er ikke dårligt repræsenteret ved de som "nedrakker" den. Den er dårligt repræsenteret ved de islamiske lejesoldater: Organisationer og individer der generøst er betalt af stater som af velhavende trosfæller der tjener milliarder af dollars på at pumpe og sælge olie til astronomiske priser. Ærefulde universiteter i Vesten, der altid leder efter almisser, nærmest falder over hinanden for at oprette islamiske forskningsprogrammer under ledelse af professorer der synger Islams pris. Islamiske foreninger intimiderer rutinemæssigt aviserne hvis disse vover at trykke sandheden om Islam. Legioner af advokater, både muslimer og 'lejesoldater' holder øje med muligheder for at intimidere og gøre enhver stemme tavs der siger sandheden om Islam. Medierne der falder til patten kan modtage generøse reklamemidler og andre goder af islamiske lobbyister.

 

På den vis er det en kendsgerning at Islam er dårligt repræsenteret. Den er misrepræsenteret meget effektivt ved ikke-muslimske enkeltindivider der generøst belønnes af de moderne tid islamiske erobrere. I vor tid benytter muslimerne deres gigantisk mange petrodollars som de har suget ud af de afhængige ikke-muslimer. 

Sværdet er midlertidigt erstattet af et ligeså dødbringende våben - Petrodollaren. Inden længe vil muslimernes tilføje en mere dødbringende version af sværdet - Den Islamiske Bombe.

Med bomben i den ene hånd og den anden på oliehanen, vil den ikke-muslimske verden blive bragt på knæ af Fredens og Broderskabets Religion.

 

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Amil Imani is an Iranian-American writer, poet, satirist, novelist, essayist, literary translator, public speaker and political analyst who has been writing and speaking out about the danger of radical Islam both in America and internationally. He has become a formidable voice in the United States against the danger of global jihad and Islamization of America. He maintains a website at www.amilimani.com. Imani is the author of the riveting book Obama Meets Ahmadinejad and the upcoming thriller Operation Persian Gulf.