Hunde, folk og civilisation
Rosslyn SmithDet er ganske interessant at sammenligne den religiøst sanktionerede misbrug af hunde i den muslimske verden med de seneste tiltag for at fjerne hunde- og kattekød fra deres ellers tidligere så hæderværdige plads i kinesiske og sydkoreanske retter.
Vestens indstilling til hunde og katte kan tilsyneladende også spille en rolle. Et segment af befolkningen i såvel Kina som Sydkorea ser ud til at være særlig opmærksomme på at forsikre resten af verden om, at de er lige så uvillige til at spise hunde og katte som folk i Vesten er villige til at lave middag af et trafikdræbt murmeldyr.
Fra et marked , hvor der sælges hundekød i Kina
Ved et sjældent tilfælde af en succesrig protest forhindrede, sidst i april måned, kinesiske aktivister, at hunde der ellers skulle slagtes nåede deres bestemmelsessted.
En gruppe af dyreaktivister og hundeelskere i Kina har reddet hundrevis af hunde der var på vej til middagsbordene. Sidste fredag blokerede cirka 200 mennesker en lastvogn på en motorvej nær Beijing. Lastbilen medførte 430 hunde der var på vej til den nordøstlige provins Jilin, hvor de skulle slagtes og kødet sælges.
Efter 15 timers ophold gik chafufføren med til at overdrage hundene mod en pris på 17000 dollars. Dyreaktivisten Wang Qin siger de måtte betale for hundede for at redde dem.
[Wang Qin, China Small Animal Protection Association Activist]: "Til sidste meddelte politiet i en højtaler at det vi havde gang i var mod loven. At det som de havde til hensigt at gøre med hundene var lovligt, og hvis vi opholdt dem yderligere ville de tage de nødvendige forholdsregler mod os. Derfor måtte vi forhandle med dem, da de jo ikke brød nogen lov, men det gjorde vi, og til sidst måtte vi købe hundene for at redde dem. Det var eneste udvej.”
En måned senere beskrev en artikel i Washington Post protesten med udtryk som vi i august 2011 ville kalde en pøbelopstand, En meget besynderlig pøbelopstand der var i stand til at skaffe alle kontanterne til at købe hundene.
Nyheden om konfrontationen ramte den kinesiske blogosfære, og sendte flere end 200 dyreaktivister mod motorvejen. Trafikken gik næsten i stå. Dusinvis af politibetjente blev sendt derud. Imidlertid blev der ved med at ankomme dyreaktivister som forstærkning, de medbragte vand, hundemad og endog dyrlæger til den ‘belejring’ der varede 15 timer.
The Post artiklen fortalte også at hændelsen antændte en meget intens debat i Kina mellem elite fra byerne og den hårdarbejdende bondestand.
I debatter på nettet har mange bemræket den symbolske side af konfrontationen: En arbejdende chauffør “bliver tvunget af vejen af en sort Mercedes, hvis chauffør var på vej til et feriehotel med sin veninde.”
Problemet har også sin historiske bagage bemærker Jiang Jinsong, en professor i filosofi ved Tsinghua Universitetet. “Under Kulturrevolutionen blev det at have et kældedyr anset som en kapitalistisk aktivitet. Kun den rige og arrogante havde hunde og gav dem lov til at bide de fattige mennesker,” sagde han. “Således er der dette problem at hvis du behandlede kæledyrene godt, da vil du behandle de som er svagere dårligt.”
Dyrevelfærdsaktivisterne er hurtige til at gå imod den holdning:
...hundeaktivister har forsvaret deres lidenskab som noget absolut nødvendigt. Kina har ingen love mod mishandling af dyr, og ifølge nogle estimater bliver så mange som 10 millioner hunde - nogle løse, andre stjålne kæledyr - solgt til mad hvert år og holdes ofte under rædselsfulde forhold.
"Folk siger det er tåbeligt at beskytte dyrene” sagde Wang, aktivisten. “Men det er et spørgsmål om civilisation. Ved at undervise mennesker i dette land så de elsker de små dyr kan vi måske hjælpe dem til at elske deres medmennesker bedre.”
Den kinesiske regering har kæmpet med dette problem i adskillige år. I januar 2010 blev der introduceret et lovforsalg om at forbyde hunde- og kattekød, herunder at man kunne fængsles i op til 15 dage for en overtrædelse. Dette var populært i visse kredse og meget ringe modtaget i andre.
I juni 2011 ser det ud til at den kinesiske regering, som opfølgning af hændelse i april, har set på sagen igen:
The Guardian rapporterer at der har været følere fra The Chinese Academy of Social Sciences og man har konsulteret med Britain's Royal society for Hindring af Dyremishandling og International Fond for Dyrevelfærd med base i USA.
Det har ikke hæmmet traditionalisterne. For nogle få år siden blev en hundekødsfestival påbegyndt i Yuli, en by med 3,4 millioner i Shaanxi provisnen. Her i juni rapporteres der om, at 15000 hunde blev slagtet til dette års festivaldeltagere.
The Korea Dog Farmers' Association skulle have et åbent marked i byen Seongham (Syd for Seoul), men efter utallige protester mod denne praksis blev markedet annulleret.
“Dette gør at vort land er til grin internationalt, og får hele verden til fejlagtigt at tro at alle sydkoreanere spiser hunde,” sagde Park So-Youn, chef for Dyrerettighedsorganisationen.
"Hunde er de dyr der følelsesmæssigt er tættest på mennesker. Man kan ikke offentligt fejre det at dræbe og spise dem,” sagde Park. 
Hva’behar’ Nuttede dyr der glæder mennesker
Ovennævnte mønster afspejler Vestens holdning til dyrevelfærd. Faktisk blev bloddryppede sportsgrene, hvor dyr blev sat op imod hinanden i kampe på liv og død betragtet som respektabel underholdning i Victoria tiden, hvor de sociale skikke begyndte af ændre sig. En stadig større overklasse begyndte at betragte sådanne praksis som barbariske. Holdningen spredte sig og snart blev love vedtaget i nationer i Vesten der eliminerede de allermest bloddryppende sportsgrene ligesom man indførte regler for en human behandling af alle dyr, herunder de som blev opdrættet til slagtning.
I de seneste år er lovene blevet meres strikse for at identificere og retsforfølge de som begår dyremishandling på grund af de videnskabelige beviser på, at mishandling af dyr ofte er en forløber for voldshandlinger mod mennesker.
Mens resten af verdens civilisation bevæger sig hen mod at institutionalisere en human behandling af dyr da forbliver den muslimske verden forpligtet til at udvise fjendskab mod hunde, med baggrund i de urokkelige skrifter.
Jeg tror at hunden er Guds vidunderlige gave til os: Et socialt dyr med bemærkelsesværdige plastiske gener der tillader os at skabe arter som vi har brug for. Mennesket har avlet hunde fra de bittesmå Chihuahua og op til de 100 kg tunge Mastiffs og Grand Danois. Vi har avlet Greyhounds der kan løse ligeså hurtigt som en gepard, og kan holde den fart over meget længere afstande, mens den engang så vilde Bulldog nu til dags næsten er helt utilbøjelig til at fjerne sig fra sit tæppe. Vi har fået tæmmet nogle arters naturlige instinkt til at dræbe så de kan oplæres til at hente fugle uden at efterlade et tandmærke på dem.
De ældre mere pelsfyldige medlemmer af de småe hyggearter siges at have været ‘udviklet’ såvel som bærbare ‘varmedunke,’ og i håbet om af fluer der stortrivedes i de halm og dyrehårs udstoppede møbler ville finde hundene mere egnede som værter..
På grund af disse plastiske gener hjælper hunde ikke alene jægere og livvagter og passer vort kvæg, familier og krigere, men de giver også de handicappede et langt bedre liv, hjælper de traumatiserede og giver håb til de nedtrykte.
Faktisk er der så megen forskning der viser, at det at eje en hund kan sænke blodtrykket, udjævne social isolation, og opmuntre ejeren til at få mere motion og dermed hjælpe med til et bedre, sundere og længere liv.
En sådan enestående gave har brug fra at blive respekteret fremfor at blive stigmatiseret og udnyttet.
http://www.americanthinker.com/2011/08/pets_people_and_civilization.html
Tak for et rigtig godt og tankevækkende indlæg!
SvarSlet