søndag den 23. oktober 2011

Iran og latinamerika i samarbejde - ikke kønt.

Brasilien, Argentina spiller op til Iran

Banafsheh Zand-Bonazzi


Offentliggørelsen af et påstået iranske dokument i Perfil, den argentinske avis, har berørt et problem som ingen amerikaner kan ignorere. Dokumentet hævder at regeringerne i Argentina og Iran er nået frem til en aftale om at fastfryse undersøgelsen af 1994 AMIA  (Asociación Mutual Israelita Argentina) bomben der dræbte 85 personer - og at de to lande diskuterede og overvejede handelsaftaler til en anslået værdi af 1,2 milliard dollars.
 
Efter bomben 1994 Buenos Aires mod et jødisk samfund


Argentina’s Udenrigsminister Hector Timerman, der rejste til Israel den 17. april på et to dages besøg undgik emnet, som blev rejst af såvel den israelske Udenrigsminister som journalister. Israels Udenrigsministerium havde overvejet at aflyse Timermans besøg, og ville bede Argentina om klarhed over rapporterne. Timerman mødtes med premierminister Nethanyahu i 45 minutter og i det tidsrum diskuterede de terrorismen, ofrene for angreb, og hvordan man bedst kan bekæmpe denne dødens trussel. Israelske talsmænd havde i samme periode ingen specifikke kommentarer om sagen. 

Relationerne mellem Argentina og Iran blev alvorligt skadet som følge af AMIA bomben. Den skandaløse politiefterforskning der blev udført mens tidligere præsident Carlos Menem var i embedet blev beskrevet af hans efterfølger, Nestor Kirchner, som en "national vanære." 

Yderligere forskning førte til den konklusion af der var håndgribelige bevis på at den iranske ambassade var indblandet, og som den argentinske regering krævede - og Interpol udstedte - en arrestordre på adskillige iranske myndighedspersoner og et højtstående medlem af det libanesisk Hezbollah der sagdes at stå bag plottet. Siden denne arrestordre udstedelse er imidlertid to individer på listen døde eller er blevet dræbt. 

I 2009 blev Menem, søn af syriske indvandrere og den pensionerede dommer Juan Jose Galeano dømt ved en forbundsdomstol for påståede uregelmæssigheder i efterforskningen af AMIA angrebet. Også dømt blev ekspræsidentens bror Munir Menem, tidligere efterretningschef (SIDE) Hugo Anzorreguy, kommissær Jorge "Fino" Palaciso, tidligere næstkommanderende i efterretningsvæsenet Juan Carlos Anchezar og den pensionerede kommissær Carlos Castaneda, der var anklaget for at lægge hindringer i vejen for retfærdigheden.


 
Carlos Menem

Juni 2008 rejste Ali Akbar Hashemi Rafsanjani og Mohsen Rezai, to af de iranske embedsmænd hvis arrestordre Interpol havde, til Saudiarabien for at overvære en muslimsk konference med den saudiske regering som vært. Saudierne gjorde intet forsøg på at tilbageholde eller arrestere under deres besøg i Saudiarabien og de to kunne forlade landet uden noget skete. 

En forbundsdomstol i Argentina udstedte også en international arrestordre på Samuel Salman al-Reda, en colombianer af libanesisk afstamning. Reda havde boet i Buenos Aires indtil dagen før bomben, og forsvandt da. Han menes at leve i Libanon med sin argentinske hustru. Ifølge statsanklager Alberto Nisman, der var chef for efterforskningen var Reda linket mellem Teheran og Hezbollah i bombeplanen. 

Argentinas regering henvendte sig ikke til FN for at nærme sig den iranske regering, skønt de to lande fortsatte med at have diplomatiske- og handelsforbindelser, som dog var noget kølige og tilbageholdende. Det som er sikkert er, at Iran længe har forsøgt at udvikle en tilnærmelsespolitik med Latinamerikanske lande for at forsøge at få støtte mod de internationale sanktioner mod Iran. I de sidste tre år har Ahmadinejad haft adskillige ture til regionen, især Venezuela og Brasilien, og har besøgt flere latinamerikanske præsidenter herunder Bolivias Evo Morales.


 
Ahmadinejad med venner - Lula da Silva -- Evo Morales --- Hugo Chavez

Brasilien, under Lula da Silvas ledelse, støttede Iran, men Irans respektløse holdning overfor Brasiliens ønske om at opnå anerkendelse som mægler i Mellemøsten synes at være blevet et mishag for de brasilianske myndigheder.

Chancen for at tage afstand til Teheran og endnu engang stå på god fod med Washington kom med valget af den nye brasilianske præsident, Dilma Rousseff, der hævder hun tror på mere rigide metoder i forhandlingerne med Teheran: Indtil nu er der imidlertid ikke noget bevis på at det vil lykkes, med baggrund i Rousseff's nylige forstærkede alliance med Kina og Rusland og hendes velvillige deltagelse i BRICS gruppens konference i det sydlige Kina i denne måned (maj 2011). 



Banafsheh Zand-Bonazzi is a New York-based Iranian political analyst and human rights activist.

http://pajamasmedia.com/blog/brazil-argentina-play-nice-with-iran/?singlepage=true

Ingen kommentarer:

Send en kommentar