Mitt Romney om Udenrigspolitik

MITT ROMNEYs bemærkninger om U.S. udenrigspolitik

Sted

Charleston, South Carolina ved The Citadel i Charleston: 7. oktober 2011

Det er en stor ære at være i South Carolina, hvor patriotismen er en lidenskab der står over endog barbecue og fodbold.

Og det er en stor ære at være her på the Citadel.

Ethvert stort universitet og college uddanner fremtidige ingeniører, læger, advokater og virksomhedsledere. Her på the Citadel gør I alt dette men I har endnu en specialitet - I uddanner helte. Over 1400 af Jeres elever har tjent i Irak, Afghanistan, og andre steder for at kæmpe krigen mod terror. Og 16 har betalt den ultimative pris.  

Siden 1842 har enhver tyran, ynkelig slyngel eller stor magt der truede Amerika lært at hvis man ønskede, at udfordre Amerika, da udfordrede man the Citadel. Det er en lang række af helte, en række der aldrig har været brudt og aldrig vil blive det.  

Dette er et sandt the Citadel med amerikansk ære, amerikanske værdier og mod.

Her forleden dag hørte jeg Præsidenten sige at amerikanerne var blevet “bløde.” Jeg formoder han ikke talte om, hvor svært det er for millioner af amerikanere der forsøger at få sig et arbejde eller at få en lille løncheck til at holde hele ugen.  

Når hver af Jer ser videre frem, end denne store institution, til det liv der ligger foran Jer, ved jeg I vil stå overfor mange vanskelige spørgsmål i en verden der er bebyrdet med usikkerhed. Amerika er i en økonomisk krise af en slags vi aldrig har set i vor levetid. Europa kæmper med den største økonomiske krise siden Den Kolde Krig, en krise der stiller spørgsmål ved selve definitionen af Den Europæiske Union.

Rundt om i verden kan vi se store opstande og forandringer. Vor næste præsident vil stå overfor ekstraordinære udfordringer der kunne ændre Amerikas skæbne, og faktisk frihedens fremtid.  

I dag beder jeg Jer følge  mig i at se fremad. Fremad - udover den næste Recognition Day, udover Ring Weekend, og fire år frem fra i dag til den 7. oktober 2015.  

Hvilken verden vil vi kunne betragte og leve i?

Vil Iran være en fuldt beredt magt med atomvåben, der truer sine naboer, dominerer verdens olieforsyning med et jerngreb om Hormuz Strædet? I ayatollahernes hænder vil et kernevåbenbesiddende Iran være en eksistentiel trussel mod Israel. Irans selvmorderiske fanatikere kunne afpresse verden.  

I 2015 vil Israel da være endnu mere isoleret af et fjendtligt internationalt samfund? Vil de som søger Israels ødelæggelse føle sig tilskyndet dertil ved amerikansk dobbeltydighed? Vil Israel blive tvunget til at kæmpe endnu en krig for at beskytte sine indbyggere og sin ret til at eksistere?

I Afghanistan, efter United States og NATO har trukket deres styrker ud, vil Taliban da igen finde vej tilbage til magten? Efter et årti med amerikanske ofre, i skatter og blod, vil landet da igen synke tilbage til det fundamentalistiske styres middelalder terror, og vil mullaher igen give plads til et fristed for terroristerne?

Pakistan, lige ved siden af, afventer den usikre fremtid, armeret med flere end 100 atomvåben. Faren fra et Pakistan der kollapser kan vanskeligt overvurderes, tynget som det er med mareridtsagtige scenarier: Vil et atomvåben komme i hænderne på islamiske jihadister? 

Kina har gjort det klart at det har intention om at blive en militær og økonomisk supermagt. Vil landets herskere lede deres folk til en ny æra med frihed og velstand eller vil de gå videre af mørkets vej, intimidere deres naboer, forstøde en ubetydelig Amerikansk Flåde i Stillehavet og opbygge en global alliance med autoritære stater?

Rusland står ved en historisk korsvej. Vladimir Putin har kaldt sammenbruddet af Sovjet Imperiet for det 20. århundredes største tragedie. Vil han forsøge at lave om på den tragedie og banke landene fra det tidligere Sovjetunionen til underkastelse, og intimidere Europa med energiressourcernes knibtang?

Sydpå - vil den ondsindede socialisme i Hugo Chavez’s Venezuela, i nær alliance med den onde socialisme fra Castros’ Cuba underminere udsigterne til demokrati i en region der tørster efter frihed og stabilitet og velstand?  

Vor grænse mod Mexico forbliver et åbent sår. Vil narkokartellerne dominere regionerne der støder op til United States, med større og mere vold der strømmer ind i vort land? Vil vi have undladt at sikre grænsen og dæmme op for flodbølgen af ulovlige indvandrere? Og vil narkosmuglerne og terroristerne stadig komme i større antal ind hos os?

Dette ville være en bekymrende og truende verden for Amerika. Men den er ikke urelaistisk. Dette er kun nogle af de meget virkelige farer som Amerika står overfor, hvis vi fortsætter vor uansvarlige politik fra de seneste tre år.

Men selvfølgelig behøver det ikke gå sådan. Dette er ikke vor skæbne, det er et valg. vi er et demokrati. I bestemmer. I denne kampagne om præsidentskabet vil jeg tilbyde en helt anderledes vision om Amerikas rolle i verden og om Amerikas skæbne.  

Vor næste præsident vil stå overfor mange vanskelige og komplekse udenrigspolitiske beslutninger. Kun få vil være - sort og hvid.

Men jeg er her i dag for at fortælle Jer at jeg er ledet af en overvældende overbevisning og passion: Dette århundrede skal være et Amerikansk Århundrede. I et Amerikansk Århundrede har Amerika den stærkeste økonomi og det stærkeste militær i vernden. I et Amerikansk Århundrede leder Amerika den frie verden og den frie verden leder hele verden.

Gud skabte ikke dette land til at være en nation af medløbere. Amerika er ikke skæbnebestemt til at være blot en af adskillige ligeværdige globale magter. Amerika skal lede verden ellers vil nogen anden gøre det. Uden amerikansk ledelse, uden klarhed over amerikansk hensigt og beslutsomhed vil verden blive et langt farligere sted, og frihed og velstand vil helt sikkert være blandt de første ofre.  

Lad mig gøre det krystalklart. Som præsident for United States vil jeg forpligte mig til et Amerikansk Århundrede. Og jeg vil aldrig, nogensinde undskylde for Amerika. 

Nogle kan spørge, “Hvorfor Amerika? Hvorfor skulle Amerika være anderledes end snesevis af andre lande på kloden”?  

Jeg tror på vi er et særligt land med en unik skæbne og rolle i verden. Ikke noget særligt, som præsidenten så hånligt har sagt, på den måde som briterne mener Storbritannien er exceptionel, eller grækerne mener Grækenland er exceptionel Med Barack Obamas gennemført forkerte synspunkt er der intet enestående ved United States.

Men vi er noget særligt, fordi vi er en nation grundlagt på en værdifuld ide der blev født ved Den Amerikanske Revolution og fremlagt af vore største statsmænd i vore grundlæggende dokumenter. Vi er et folk der kastede tyranniets åg af os, og etablerede en regering der med Abrham Lincolns ord er “af folket, ved folket og for folket.”  

Vi er et folk, der med ordlyden i vor Uafhængighedserklæring fastholder visse sandheder som værende åbenbare: Nemlig at alle mennesker er begunstiget af vor Skaber med visse ukrænkelige rettigheder. Det er vor tro på univerisialiteten af disse ukrænkelige rettigheder der leder  os til vor særlige rolle på verdens scene, den med at være en stor forkæmper for menneskelig værdighed og frihed for mennesker.  

***

Jeg blev født i 1947, en klassisk ‘baby boomer.’ Jeg voksede op i en verden der blev formet af en dominerende trussel mod Amerika: Sovjetunionen og Kommunismen. De ‘beskyttelsesøvelser’ vi lærte i skolen under Cuba Missil Krisen, var resultatet af en trussel af en kendt, let identificerbar fjende, med klare hensigter og etablerede ledere. Vi havde brug for spionfly for at finde de skjulte missiler på Cuba, men vi havde ikke brug for dem for at finde Nikita Krhuschev. Præsident Reagn kunne forhandle med Sovjets premierminister Mikahil Gorbachev og underskrive traktater, som hver side skulle stå til ansvar for. Og når vi opdagede at Sovjet snød, kunne vi henlede verdens opmærksom på deres overtrædelser.

I dag er vor verden langt mere kaotisk. Vi står stadig overfor alvorlige trusler, men de kommer ikke fra et land eller en gruppe eller en ideologi. Uheldigvis er verden ikke så let at definere. Hvad Amerika og vore allierede står overfor er en række af truende kræfter, nogle der overlapper og forstærker hinanden. At forsvare Amerika, og sikre en fredelig og velstående verden har vi brug for klart at forstå disse trusler der dukker op, fatte kompleksiteten i dem, og formulere en strategi, der kan behandle dem før de eksploderer i konflikter.

Det er alt for let for en præsident at tage en krise efter den anden, behandle det ene varme problem efter det andet. Men at gøre det er at som at blive lade sig forme af begivenhederne fremfor selv at skabe hændelserne. For at undgå denne lammende handlingsforførelse fremfor at gå fremad skal en præsident have en større vision om verden koblet med en klarhed over formålet.  

Når jeg ser mig omkring i verden, ser jeg en håndfuld større kræfter der strides med Amerika og de frie nationer om at skabe verden efter deres eget billede. Dette er ikke udelukkende militære trusler. Snarere er de beslutsomme magtfulde kræfter der kan true friheden, velstanden og Amerikas nationale interesser.  

- For det første - Islamisk fundamentalisme, som vi har været i krig mod siden 11. september 2001.

- For det andet - kampen i Mellemøsten mellem de som sukker efter frihed, og de som søger at knuse den.  

- De farlige og destabilserende eftervirkninger af forfejlede og fejlfyldte stater hvorfra terrorister kan finde et sikkert skjul.

-De anti-amerikanske visioner hos regimer i Iran, Nordkorea, Venezuela og Cuba - hvoraf to af dem stræber efter atomvåben.  

- Og disse styrker omfatter fremvoksende nationer med skjulte, og klare, forhåbninger, som Kina, besluttet på at ville blive en verdens supermagt, og et Rusland der vil omskabes under ledelse af en mand, der mener Sovjetunionen var mægtig, ikke ondt.

Der er kun en tilgang til disse udfordringer. Der er ingen Mur som den næste præsident kan kræve skal rives ned. Men der er en forenende tråd der forbinder, hver af disse mulige trusler: Når Amerika er stærk er verden mere sikker.  

Ronald Reagan kaldte det “Fred gennem Styrke” og han havde aldrig mere ret end i dag. Det er kun amerikansk magt - som den kan formuleres bredest muligt - der kan give grundlaget for et internationalt system der sikrer sikkerheden og velstanden for United States og vore venner og allierede rundt om i verden.

Amerikansk styrke kommer fra en stærk økonomi, et stærkt forsvar og en vedvarende fastholden af vore værdier. Uheldigvis er alle disse tre elementer blevet svækket under denne præsident.

Som præsident fra Dag Et, vil jeg holde fokus på at genopbygge Amerikas økonomi. Jeg vil lave om på Obamas massive nedskæringer på Forsvaret. Fra tid til anden har vi set, at forsøg på at balancere budgettet ved at svække vort militær kun fører til en langt højere pris, ikke kun i værdier, men i blod.  

Min strategi for amerikansk styrke er ledet af et sæt af kerneprincipper. 

Først og fremmest skal amerikansk udenrigspolitik følges op med klarhed og beslutsomhed. Vore venner og allierede skal ikke være i tvivl om hvor vi står. Det gælder også vore rivaler. Hvis verden ved vi er beslutsomme, vil vore allierede være trygge og de som ønsker at gøre os skade vil blive langt mindre fristet til at afprøve vor beslutsomhed.

For det andet skal Amerika fremme de åbne markeder, repræsentativ regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne. Vejen fra autoritarisme til frihed og repræsentativ regeringsførelse er ikke altid direkte eller en let revolution, men historien belærer os, at nationer der deler vore værdier vil være pålidelige partnere, og stå sammen med os i bestræbelsen på at opnå fælles sikkerhed og mere lige velstand.

For det tredje vil United States anvende hele spektret af kontant og blød magt for at få indflydelse på begivenheder før de ender i konflikter. At vende sig mod magt er altid det mindst ønskelige og det mest omkostningskrævende valg. Vi skal derfor anvende alle statslige værktøjer for at forme enderesultatet ved truende situationer - før det kræver en militær indgriben. United States skal altid fastholde militær overlegenhed for at afskrække potentielle agressorer og for at forsvare vore allierede og os selv. Hivs Amerika er den indiskutable leder af verden, vil det reducere vort behov for at være overvågeren af en mere kaotisk verden.

For det fjerde vil United States udøve lederskab i multilateriale organisationer og alliancer. Amerikansk ledelse medfører troværdighed og er med til at give tro på den endelige succes ved enhver aktion, og vil medføre den fulde deltagelse af andre nationer. Amerikansk ledelse vil også fokusere på multilateriale institutioner som de Forenede Nationer for at opnå de væsentlige demokratimål og menneskerettighederne der er indskrevet i deres charter. Alt for ofte sætter disse systemer det at forhandle højere end det resultat der bør nås. Og med skam at melde er de blevet til fora for en palet af tyranner og fortalere af verdens allerældste fordom: Anti-semitisme. Men vid dette: Samtidig med at United states skal arbejde sammen med andre nationer vil vi altid beholde og reservere vor ret til at handle alene for at beskytte vore vitale nationale interesser.

I løbet af mine første 100 dag jeg vil påbegynde alvorlige handlemåder for at få disse principper sat i gang, og sætte Amerika - og verden - på en sikrere sti.  

Blandt disse handlinger vil være at genskabe Amerikas nationale forsvar. Jeg vil lave om på udhulingen af vor Flåde og give meddelelse om et initiativ til at forstræke bygningen af skibe fra 9 om året til 15. Jeg vil begynde at at lave om på Obama æraen nedskæringer på det nationale missilforsvarssystem og prioritere den fulde anvendelse af et mangesidet nationalt ballistisk forsvarssystem. Jeg vil give ordre til, at der udarbejdes en national cyber-sikkerhedsstrategi, for at afskrække og forsvare os mod de øgede trusler ved militære cyber-angreb, cyber-terrorisme og cyber-spioneri.

Jeg vil forstærke vore afskrækkelsesmidler mod det iranske regime ved at give ordre til en regelmæssig tilstedeværelse af hangarskibe med indsatsstyrker, det ene i Middelhavet og det andet i Den Persiske Golf region. Jeg vil påbegynde samtaler med Israel for at forøge graden af vor militære hjælp, og samarbejde. Og jeg vil igen gentage at et Iran der får atomvåben er uacceptabelt.

Jeg vil begynde at organisere alle vore diplomatiske og hjælpeforanstaltninger i hele Mellemøsten under en embedsmand med den myndighed og det ansvar der er nødvendigt for at oplære alle vore bløde magtressourcer, for at sikre at Det Arabiske Forår ikke bliver til en lang vinter.  

Jeg vil igangsætte en kampagne for at fremme de økonomiske muligheder i Latin Amerika og stille goderne ved demokrati, frihandel og fri foretagsomhed op mod den materielle og moralske fallit i Venezuela og Cuba modellerne.

Jeg vil beordre et gennemgribende gennemsyn af det afghanske militær for at sikre landets suverænitet mod Talibans tyranni. Jeg vil tale med vore generaler i felten, og få de bedste anbefalinger af vore militære kommandører. Den nødvendige magt for at sikre vore mål og afslutte vor mission med succes er beslutninger jeg vil fritage for politik.  

Og jeg vil pleje og reparere vore alliancer. Vore venner brude aldrig frygte at vi ikke står sammen med dem i nødens stund. Jeg vil genbekræfte Israels eksistens som en vital national interesse og som en jødisk stat. Jeg vil endnu mere værdsætte vort særlige forhold til United Kingdom. Og jeg vil begynde samtaler med Mexico for at styrke vort samarbejde og vore fælles problemer ved narko og sikkerhed.

***

Dette er Amerikas øjeblik. Vi skal tage imod udfordringen, ikke krympe os under den, og ikke trække os ind i en isolationistisk skal, ikke vifte med det hvide overgivelsens flag, heller ikke give efter for de som formoder at Amerikas tid er forpasset. Det er det skinbarlige sludder. En tilsyneladende retfærdig overgivelse bragt med stor veltalenhed er dog stadig en overgivelse.  

Jeg vil ikke overgive Amerikas rolle i verden. Dette er meget enkelt: Hvis du ikke ønsker Amerika skal være den stærkeste nation på Jorden, så er jeg ikke din Præsident.

Vi har en sådan Præsident i dag.  

Det 21. århundrede kan og skal være et amerikanske århundrede. Det begyndte med terror, krig og økonomisk ulykke. Det er vor pligt at styre det hen mod en vej mod frihed, fred og velstand. Mit håb er at vore børnebørn vil huske os på samme måde som vi husker tidligere generationer af amerikanere der overvandt svær modgang, de generationer der kæmpede i verdenskrige, der kom gennem Den Store Depression og som kæmpede sig til sejren i Den Kolde Krig. Lad fremtidige generationer se tilbage på os og sige, da situationen krævede det, ja så var de dér, de opfyldte deres pligt, og de førte nationen til sikkerhed og storhed.

Den Største Generation er ved af gå bort. Men mens dens lys falmer, skal vi gribe den fakkel de bar så tappert ved så store ofre. Det er en evig fakkel af anstændighed, frihed og håb. Det er ikke Amerikas fakkel alene. Men det er Amerikas pligt - og ære - at holde denne fakkel højt nok så alle i verden kan se dens lys.  

Tro på Amerika.

Mange tak. og må Gud velsigne United States of America.  

http://mittromney.com/blogs/mitts-view/2011/10/mitt-romney-delivers-remarks-us-foreign-policy

Dette er en oversættelse af talen.