Mullahernes opium til Vesten - 2 slags!

Mullaher og opiater

Amil Imani

Amerika og hendes halvhjertede "allierede" har et kæmpeproblem der for hver dag bliver større. Som det kunne forventes er der ligeså mange analyser af vort problem som der er "eksperter" der fortæller os hvad vi skal mene. 

En syndflod af analytikere fra Vesten har deres diverse ekspertholdninger vedrørende "Mullah-problemet," og hvad der skal gøres ved det. Nogle strategier går ind for en militær løsning der går fra en fuld invasion af Iran til selektiv bombardement af de stadig flere kernecentre og relaterede faciliteter. Andre er fortalere for at indføre økonomiske sanktioner af forskellig slags og grader. Andre igen føler at vi bare må lære at leve med det uundgåelige - de "skøre mullaher" med bomben. 

Der er muligvis ikke nogen lette svar. Men vi burde bruge tid på at forstå den møllesten der hænger rundt om vore kollektive halse. Måske er der en løsning indenfor selve problemet. Derfor, hvilke kræfter er der i arbejde? Hvad er kilden til den magt der sætter mullaherne i en position som en meget større trussel? 

Irans økonomi er som en hullet si. Det styrende parti har udslettet produktiviteten, lysten til at ansætte mennesker og til at forbruge samtidig med at man har ødelagt al personlig frihed, og købt ethvert stykke våben russerne og kineserne kan levere. Den Islamiske Republik Iran repræsenterer det ypperste i det nye petrodollar-forstærkede Islam. Denne energi eksportør/våben importør er ikke populær hjemme, men dets ledere er bedøvende ligeglade. Iran er så langt et demokrati som et land kan være. Det kan ikke undre at det beundres af eks-sovjettilhængere og regionale diktatorer som Hugo Chavez.

Men Iran er ikke noget almindeligt tyranni. Det har et særligt nidkært mål der giver det kant: Islam. Iran er behersket af mullaher, der er nidkært besluttede på at fuldføre deres Allah-pålagte mission med at gøre en ende på "Dar-ul-Harb" - den ikke-muslimske verden, der skal føres krig imod - og etablere "Dar-ul-Solh," eller "Dar-ul-Salam" - den muslimske Ummah verden under ledelse af "Mahdien." Hvis dette mål opnås afhænger af påførelsen af en Trede Verdenskrig, da er mullaher mere end ivrige for at lade det ske. Dette er deres selvproklamerede skæbne. 

Karl Marx sagde engang nedsættende om åndeligheden: "religion er opium for folket." Hvis det er sandt er en af dem mere som crack-kokain. Islam er grundlaget for den iranske teokrati ideologi af had og ødelæggelse, men den er ikke den eneste kraft der giver fart dertil. Derfor overse ikke disse ondskabsfulde ødelæggere som værende blot "religiøse fanatikere" eller harmløse gamle klovne der ingen forbindelse har med virkeligheden og som snart erstattes af mere sunde moderate. Mens de var ganske tæt på at blive knust af det iranske folk, er de slet ikke i øjeblikket nærheden af at blive tvunget bort ved en naturlig revolution. De er udmærket klar over hvad de foretager sig, og de er med i en meget langt større skakspil.

På lignende vis så betvivl ikke deres vedholdenhed overfor deres sag, selvom det endog betyder deres egen udslettelse. Hvis det at fremprovokere en katastrofe vil 'fremskynde' deres værdifulde Mahdi's komme, så er holdningen "så lade det ske." Vi burde fuldstændig gå bort fra den "betryggende tale" som vi beroliger os med ved at ræsonnere at disse skrøbelige oldtidsverdens religiøse fjolser måske er irriterende, men aldrig rigtig kan forårsage virkelig skade. De kunne bevæbne nogle irakiske shiiter, dræbe nogle få US soldater, give lidt søtte til Hezbollah i Libanon og Hamas i Palæstina - men de har ingen evne til en global ødelæggelse. Trods alt beroliger vi os selv med at vi jo ikke taler med kriminelle mesterhjerner som Hitler. Eller gør vi? 

Sådan optimisk selvbedrag misforstår til fulde det onde geni ved Mullaherne. Mullaherne metode med at beholde magten beror i høj grad på olie for våben .. og våben for komplet kontrol. De har en betragtelig, men ellers utilstrækkelig kadre af ret-troende Shiiter, men den folkelige støtte er der ikke brug for i deres situation. For at beholde magtem stoler deres apparatus på "præventive" metoder. De bekymrer sig meget lidt om at følge loven. Deres "Revolutionsgarden" omformer rettigheder og styrer processen. Ved den mindste mistanke arresterer de, dømmer og henretter. De lader Allah i den næste verden bruge tiden til at bestemme en persons skyld eller uskyld. 

Nu for tiden har mullaherne gjort alt de kan for at fængsle, voldtage og dræbe med bedrag den interne opposition og ønsker at resten af verden bare ikke skal blande sig i deres "familie" virksomhed. Antallet af henrettelser i Iran er blevet skyhøjt.

Denne flok skurke har Syrien, Venezuela og Ruslands fulde støtte. De har en begejstret støtte af mange terror organisationer i regionen og narkohandlende organisationer over hele verden. De har stiltiende støtte af Kina, Cuba og visse europæiske lande fordi magtstrukturerne i disse lande har modvilje mod USA, og Iran er lederen i besættelsen af trusler mod U.S. "supermagten." Mullaherne modtager næsten ingen kritik fra semi-socialistiske demokratier som Vesteuropa og Canada der synes som besatte med anti-Bush, anti-USA dagsordener.
 
Helt sikkert er FN nærmest ligeglade med deres bombefremstilling, og ville afholde "samtaler" efter den første detonation fordi "alle ved jo, at krig aldrig har løst noget som helst"...indtil selvfølgelig selve FN bygningen sprænges bort, så vil du se disse tomhjernede bureaukrater forvandle sig øjeblikkeligt til "anti-terrorister."

Mullaherne har deres arbejde at udføre på Guds jord: At rense den for vantro. Når man har en så ophøjet ordre som den at opfylde, så kan man ikke være optaget af den kedsommelige proces med Vestens demokrati, "spilde" så megen tid og ressourcer på det.

Men disse ypperstepræster i Iran har ikke lige præcis selv levet op til deres varemærke. Mullah mafiaen har et gang i et kæmpebedrag.. De lover deres uvidende islam tilhængere det falske "paradis" efter dette liv, mens de selv nyder deres kvindeparadis, velstand og vin her på jorden. De er afsløret i dobbelthykleri og hjerteløshed. Således er det i perfekt efterligning af Muhammad og hans lederskab for 1400 år siden. De fromme mullaher går omkring og planlægger at ødelægge jorden mens de beriger sig selv og nyder jordiske glæder på bekostning af deres folk. Flot, flot arbejde....

Hvis du mener at disse mænd i det mindste burde beundres for deres selvbeherskelse og afholdenhed fra personlige synder da vid at flertallet af mullaherne er svære opiumrygere. I det land er opiumrygning stadig meget populært hos mennesker der har råd til valmuens frugt. Det er muslimens alkohol.

Skønt brugen er ulovlig gennem lov, med strenge straffe i loven, fortsætter brugen af opium og er blevet mere udbredt end nogensinde under mullahernes styre. Dette er delvist fordi mange af mullaherne såvel som ordenshåndhæverne selv er brugere og mange embedsfolk tjener er personlig formue gennem at være forhandlere. Opium er det stof der vælges på landet, og heroin er mest benyttet af de mere vlehavende byboere. Ydermere et det stoffet der benyttes til at berolige uroplagede mennesker. Og tro endelig ikke at en smule af deres kontanter ikke havner i deres inderlommer. 

Mullaherne nyder og er stolte over deres ødsle livsstil og magt og de ønsker at lade den gå i arv til deres børn ikke Irans folk. Derfor forsikrer de deres medslyngler om, at Allah ikke godkender den anti-islamiske praksis med demokrati, en opfindelse af "Vestens djævle." Vær helt sikker på at disse snedige onde mænd lægger planer der går frem i tiden. De har messianske planer om at herske hele verden en dag. Og med deres livsstil, kan de både få deres del af kagen: Afslapning, magt og ødelæggelse, isoleret fra de korrektive kræfter i det politiske marked. 

Mullaher er fremragende udøvere af kunsten af indgå aftaler. I denne praksis, som i et pokerspil, afhænger meget af hvordan de spiller deres hånd. I spillet 'forhandling' er det at gå rundt om emnet en standard procedure. De ved at vesterlændingenes 'svage-vilje' selv gør at de føler sig produktive når de "samtaler" og er optaget af "forhandlinger." Disse aktiviteter fører til intet; men så igen, at opnå intet andet end at fremme deres egne karrierer og generere en ufortjent følelse af egen betydning er aldrig målet for indskrænkede diplomater. 

At "Den Store Satan" skulle gå efter mullaher forekommer helt uden for al sandsynlighed. Det har vi ikke 'mave' til; det ved Ayatollaherne. Selv tidligere præsident Bush' mest trofaste partner, ex-premierminister Tony Blair var imod det. Irak eventyret, eller ulykken, har forhåbentligt lært dem en gammel lektion som det forekommer de havde svært ved at lære. 

Lektionen er at det er en frygtelig fejltagelse at drage den halve jord rundt og invadere et land, medmindre du er i stand til og villig til at bulldoze det hele fra ende til anden, med alle de mennesker der bliver begravet i gruset. Grunden til at denne regel er så vigtig for os at lære er at det at besidde og udstille en overvældende magt sædvanligvis betyder at du ikke behøver benytte den. Men fordi Vesten har glemt hvordan man overvinder fjenden, består nedslidningskrigen, og folket i Vesten mister modet. De kan ikke engang få bugt med formodede terrorister; de må sende dem til Egypten for at få arbejdet udført!

Det er ikke noget der kan undre, at de seneste militære foranstaltninger har været stort set - Korea, Vietnam, Irak og endog Afghanistan. Denne samme svaghedens politik har været succesrigt efterlignet af Israel, hvor Vesten binder israelernes hænder på ryggen så de ikke "overreagerer" på misslimerne der rammer deres byer og landsbyer, tunneler graves under deres grænser og soldater fanges om terrorister! Mullaherne kender dette spil i alle dets detaljer. De står fast, og vi forestiller os at det værste ikke kan ske. Hvis opium er mest effektiv, deres eller vores? 

I mellemtiden vil Irans ulovlige terroristregime med endnu større sindsro forfølge deres jagt på atombomben, skridt for skridt, og masseødelæggelsens mullaher vil holde det korrupte, tandløse FN "vagthund" tilfreds og distraheret ved at smide et ben en gang i mellem, fra tid til anden. Til sidst vil disse selvmorderiske, morderiske efterfølgere af Muhammad få deres masseødelæggelsesvåben. Med tiden vil de bruge dem. Fremtidige historikere vil spørge: Hvordan kunne hele verden ikke se det ville ske og så gjorde man intet ved det? Hvilket opiat var disse mennesker på?

 

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Amil Imani is an Iranian-born American citizen and a pro-democracy activist residing in the United States of America. Imani is a columnist, literary translator, novelist and essayist who has been writing and speaking out for the struggling people of his native land, Iran. He maintains a website at www.amilimani.com. Amil Imani is the author of the smashing book Obama Meets Ahmadinejad.