Berlusconi og United States

Berlusconi forstod Amerika

Han forekommer ofte stoltere af United States end Barack Obama.               
                       
Ion Mihai Pacepa
               

Vores Michael Ledeen har gjort det igen. I en artikel udgivet på PJ Media forsvarede han den som ikke kan forsvares: Silvio Berlusconi, den nye politiske piñata for Europas venstrefløj.

Berlusconi har virkelig begået forbrydelser der ikke kan bortforklares i de venstreorienteredes øjne. Han brød det bureaukratiske monopol hos Italiens stats-ejede TV og skabte livlige private stationer - der som Leeden så korrekt fremhæver også er med anti-Berlusconi journalister.

Den konservative Berlusconi er blevet hyldet af et flertal af italienere, som har gjort ham til den længstsiddende premierminister efter 2. Verdenskrig. Oveni i det, har Berlusconi ikke sparet sig nogen anstrengelse for at udtrykke sin taknemmelighed for United States for befrielsen af Italien fra Mussolinis lænker, og for at forvandle det fascistledede, nærmest opløste land, til et demokrati med velstand. Berlusconi fastslog under et besøg i 2003 i Washington D.C.:

“Vi vil aldrig glemme at vi skylder United States of America vor frihed - vor frihed - og vor velstand. Og vort demokrati. Vi vil heller aldrig glemme, at der har været mange unge amerikanske liv der mistedes og som ofrede sig for os. Derfor er United States for os ikke kun vor ven, men de er garantien for vort demokrati og vor frihed......Hver gang jeg ser U.S. flaget, ser jeg ikke kun flaget som en repræsentant for et land, men jeg ser det som et symbol på demokrati og frihed.”

Jeg tilbragte 50 år af mit liv i Europa, og jeg ved at mange mennesker på Det Gamle Kontinent er som Berlusconi, inderligt taknemmelige overfor United States fordi i 1945, da krigen sluttede forlod man ikke Europa - som vi nu forlader Irak. United States brugte syv år på at demokratisere Vesteuropa og åbne for en hidtil uset teknologisk udvikling der. Det har gjort Vesteuropa til en målestok i hvad der adskiller mænd fra drenge blandt verdens nationer.

I 1950’erne da jeg var vicechef for Rumæniens Mission i Vesttyskland hørte jeg ofte folk der sige at “Amierne” (det vesttyske kælenavn for amerikanske soldater) udgjorde forskellen mellem nat og dag for dem.

Med “Nat” mentes Østtyskland, selvfølgelig, hvor deres tidligere landsmænd måtte humple sig igennem under konfiskation af privat ejendom og Stasi brutalitet.

Et par dage efter 11. september 1001 landede min hustru og jeg i Berlin. Vi skulle spise frokost med venner ved det enorme KaDeWe varehus og jeg drog afsted for at købe noget ind til maden. Chefen der lagde mærke til det amerikanske flag på min revers kom hen til mig og spurgte om jeg var amerikaner. “Champagne til alle,” beordrede han, da jeg fortalte ham jeg netop var fløjet dertil fra U.S. “Uden Amerika og Luftbroen ville vi alle tale russisk nu” forklarede han.

Jeg betalte med to dødsdomme for det privilegium at kunne kalde det amerikanske flag mit, og jeg er besluttet på at bære det flag med stolthed til jeg dør.

“Jeg har besluttet at jeg ikke vil bære den pin (med flaget) på mit bryst,” meddelte Barack Obama en gang en ung Demokratisk udfordrer til Det Hvide Hus, den 3. oktober 2007. “I stedet vil jeg forsøge at fortælle det amerikanske folk hvad jeg tror gjorde dette land stort, og forhåbentligt vil det være et testamente for min patriotisme.”

Næste dag forklarede hans kampagne hvad det vil sige at være patriot: “At tale med ærlighed til det amerikanske folk om denne katastrofale krig i Irak.” Senator Obama benævnte den krig en apokalyptisk fejltagelse og gik ind for en ubetinget tilbagetrækning af vore tropper. Efter også være gået ind for en øjeblikkelig tilbagetrækning af U.S. tropper for Irak, fortalte den nu afdøde Demorkatiske kongresmedlem John Murth, på den tid formand for House Apropriations Defense Subcommittee, højtideligt Times: “Hel Irak skal vide Irak er frit - frit for United States besættelsen.”

Konkurrence er virkelig fremskridtets motor og vore præsidentvalg er et af de allerbedste udtryk for en fri konkurrence. Men krigen i Irak var ikke præsidentens krig. Det var Amerikas krig, med bemyndigelse af 296 medlemmer afg Huset og af 76 senatorer. Amerikanerne er patriotiske.

Millioner af dem har startet helt nede fra bunden - som jeg gjorde - for det privilegium at blive borgere i dette storslåede land og ingen øsnker at se Amerika tabe igen. Vietnam Krigen var en ydmygelse for meget.

Det forstod Berlusconi til fulde. I 2005 da vort eget Demokratiske Parti fokuserede næsten udelukkende på at fordømme U.S. for krigen i Irak, udgav Berlusconi et brev på 800 ord i den konservative avis Il Foglio og bad Italien om at forblive en “loyal og respekteret allieret,” af United States. Italien gik ind på det.

Michael Leeden giver os nu en anden lære. Respekter de som respekterer United States og ærer landets flag. Forlad ikke dine allierede. Leeden er endnu engang helt på det rene med kendsgerningerne.

I de årtier jeg tilbragte med at spekulere mod U.S. fra Europa lærte jeg at international respekt for Amerika er direkte proportionalt med Amerikas respekt for sig selv og for sine allierede.

                                                                 
Lt. Gen. Ion Mihai Pacepa is the highest official who has ever defected from the Soviet bloc. In 1989 Romanian tyrant Nicolae Ceausescu was executed at the end of a trial whose main accusations came out of Pacepa's book Red Horizons (Regnery Publishing, 1987), subsequently republished in 27 countries.
http://pjmedia.com/blog/berlusconi-understood-america/?singlepage=true