En gammeldags taler om generationskløften

Patrice Lewis

En tilsyneladende lille ting skete i denne uge som fik mig til at tænke.

Jeg var i byen med min yngste datter. Vi skulle lige forbi postkontoret for at sende et brev.
Postkontoret har en særlig bane til postkasserne. Gaden var travl, så jeg måtte svinge hurtigt til denne opkørselsbane, og ikke langsomt....undtagen det kunne jeg ikke, fordi to teenageknægte gik midt på kørebanen.

Nuvel det var der ikke noget at gøre ved. De var der jo først og trods alt har fodgængere fortrinsret. I dette tilfælde ville de dog ikke bevæge sig. De standsede med vilje og stod bare der i vejen for mig, således at min bil stod og blokerede trafikken.

Efter nogle øjeblikke bevægede den ene af knægtene sig, men den anden begyndte at gå hen mod bilen som for at friste mig til at køre ham over. Han var ikke blevet truet eller havde været i fare. Han var blot et fjols. Det lykkedes mig at få bilen over til den ene side og klemme mig forbi ham, og det var det. Jeg fik sendt mit brev og kørte bort. I bagspejlet så jeg de morede sig. Jeg var noget rasende over episoden.

Knægtene var de typiske teenagere vi så ofte ser nu om stunder - dvaske, ligeglade, med øjne halvt lukkede som i en evig vrede på livet. Den ene knægts reaktion på mit nærvær - du kan lige vove at køre over mig - var spontant og arrogant.

“Hvis dette er fremtiden for Amerika,” bemærkede min 13 årige datter, “da er vi færdige.”

Min vrede blev til sørgmodighed og bekymring. Multiplicer disse knægte med millioner og du har så fremtidens Amerika. Disse knægte har ingen fornemmelse af god opførsel, ingen forståelse for høflig hensyntagen og tilsyneladende heller ikke noget ønske om at opnå disse ting. Saml nogle stykker af sådanne typer, og situationen er nu klar til pøbeloptøjer og andet socialt kaos.

Jo, jeg ved godt det lyder som god gammeldags generationskløft tale, men faktisk er jeg ikke den eneste der bemærker forandringen hos de unge mennesker i vort samfund. For 50 år siden, var manererne og høfligheden noget der blev indpodet børn fra spæde. Den praksis begyndte at forfalde i 60’erne og det har været nedtur lige siden.

Hvad er det der forårsager at unge mennesker bliver dvaske asociale vanskabninger, ikke i stand til at fungere ordentligt i samfundet? Skylden kan uden for diskussion lægges på mange: Offentlige skoler, gruppepres, Hollywood, elektronik, for megen materiel velstand for lidt personligt ansvars o.s.v.

Men i bund og grund er det forældrene der er hovedårsagen til at vort lands unge er så pinlige, fremfor en stolthed og glæde. Forældre er de som sender deres børn til de offentlige skoler hvor de automatisk udsættes for gruppepres. Forældre er de som køber elektronik og andre ufortjente materielle goder. Forældre er de som ikke retter på deres børn, når de ikke viser respekt eller udstiller dårlige manerer. Forældre er den som giver teenagerne lov til at kæfte op. Kort sagt er forældre stadig hovedkilden til indflydelsen på deres børn … og børn er en afspejling af deres forældre.

Hvor meget har dette så betydning for vor fremtid?

Tænk på dette. Min mor kender en delikassebutiksejer der det sidste år har haft 50 personer til at arbejde for sig … og afskediget 47 af dem. Grundene udover ikke at været kommet på arbejde til tiden, har været tyveri og grovheder overfor kunderne. (de stjal ham næsten fallit).

Min lillebror har en lignende oplevelse. Han ejer en virksomhed der er har elektriske apparater som speciale, og har en ledig stilling for mindst en ekstra. Min bror giver sine arbejdere goder, rabatter og en udmærket løn -- men han kan ikke finde nogen der er egnet. Grundene går fra at ansøgerne har en elendig arbejdsmoral til at de ikke kommer til tiden (og jo endnu engang) de stjæler hans værktøj og udstyr før de forsvinder.

Lige for tiden jamrer medierne sig over den usædvanligt høje arbejdsløshed blandt unge mennesker. Carl Van Horn, en professor ved Rutgers University i offentlig politik hævder, “Der er beviser for at denne generation er mere forberedt på og arbejder hårdere end tidligere generationer.” Hvis han ser på statistikken, såsom hvor mange der får en højere uddanelse, så har han måske ret. Men det han ikke ser er antallet af unge mennesker som arbejdsgiverne ville foretrække at sparke ud af virksomheden i stedet for at ansætte dem.

Således på hvilken måde kommer et højt arbejdsløshedstal så i konflikt med en dårlig arbejdsmoral? Jeg gætter på, at de unge knægte vi så der ved postkontoret ikke er på en høj lønningsliste på grund af deres holdning. Det er en svær økonomi og den bliver blot værre. De mennesker der med størst sandsynlighed bliver ansat er de som ikke kun besidder blot minimums kvalifikationer, men holdning og arbejdsmoral gør udslaget.

Jeg kender mange høflige, teenagere med en god opførsel, som gør deres forældre ære. Disse unge giver ikke anledning til overskrifter, de lever deres liv stille og roligt, foretager gode valg og vokser op til anstændige voksne. På deres skuldre, håber jeg, skal vor nations fremtid hvile.

Men hvad med knægtene ved postkontoret? Disse knægte vil også vokse op, men det er langt mindre sandsynligt at de bliver produktive medlemmer af samfundet. I stedet vil de sandsynligvis blive et problem som andre unge skal opleve og leve med.

Heldigvis er der intet der forhindrede disse dvaske, ugidelige knægte i at indse fejlene i deres handlemåde, og som måske kan få dem til at vende om og vokse op til dejlige unge mænd. Men jeg satser ikke på det.

Måske vil det hele løse sig af sig selv. Regeringen vil løbe tør for penge. Forældre vil ikke være i stand til eller blive uvillige til at støtte deres voksne børn. Uden støtte fra hverken forældre eller regering vil unge mennesker der lusker sig gennem livet finde at de ikke alen er uden arbejde, men helt uden ‘markedsværdi’ på alle områder. Kun derved, og så kan de blive voksne

Forældre spar jer selv - og dit barn - for byrden. Træd i karakter og sørg for at den generation som du har fået betroet ikke bliver til de tåber jeg så i denne uge.

Medmindre du selvfølgelig holder af at se et spejlbillede af dig selv. 
 
Patrice Lewis
Read more: A fuddy-duddy speaks on the generation gap http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=350521#ixzz1Ze8fQz5v

Learn how to achieve a simple lifestyle without "going green" or joining a monastery. Read Patrice Lewis' helpful new book, "The Simplicity Primer: 365 Ideas for Making Life more Livable"