Civil War ifølge Hollywood
Dan Gifford "Film øver en voldsom indflydelse på opfattelser af historiske begivenheder." Professor Gary W, Gallagher, University of Virginia.
Hvis der er en filmgenre der har været kilde til mere fiktion og mytologidannelse end Westerns så måtte den kategori være American Civil War. Forskellen synes at være, at mens nogle af de mest sejlivede myter om det vilde Vesten, som de hurtigtrækkende revolverdueller, er noget Hollywood har fundet på og som man vedbliver med at benytte i nye film, da er mange af de nuværende opfattelser om Civil War sikret mod glemslen på grund af filmmanuskripternes bevidst udeladte modsatrettede kendsgerninger.
Så der hvor ryet af Tombstones Johnny Ringo som en revolvermand fastholdes på skærmen skønt han aldrig var med i en revolverduel (han blev heller ikke dræbt af Doc Holliday som filmene altid har med), ifølge de som kendte ham, som min bedstefar og grandonkel, en US Deputy Marshal og forretningspartner med Wyatt Earps, da ser vi heller aldrig Union General Ulysses S. Grant den mand man formoder udkæmpede en krig for at afslutte slaveriet, som en udnytter af sin hustrus salve under hele krigen, eller at Confederate general Robert E. Lee, manden der formodedes at kæmpe for at fastholde slaveriet, anså slaveriet som ondskab og ikke ejede nogen slaver. Det er blot en af de utallige modsigelser i denne konflikt som vi ikke har set på lærredet og som der er blevet skabt så mange falske erkendelser af.
I
Vi ser aldrig at mange sorte i Syden var frie mænd, at Confederate regeringen ikke var anti-semitisk (dens Chefanklager og Krigsminister var jøde og mange jøder kæmpede for Syden), at 3000 sorte ejede 20000 slaveri følge en optælling i 1860, at de fra nord (undtagen nogle der gik ind forløsrivelse) ikke gik i krig for at afslutte slaveriet, at den bevæbnede pro Unions modstand mod Confederate regeringen blandt hvide i syden var udbredt i visse områder af Syden, og vi ser helt sikkert aldrig Union general William Sherman udtrykkeligt fastslå at "Slaveriet ikke er selve årsagen men en anledning" til krigen før han opremser, hvad han troede det var i sine breve. Hvordan forsoner vi os med alle de Sydlige staters løsrivelses deklarationer der angiver bibeholdelsen af slaveriet som deres grund til at gå ud af United States? Det er da slående. Men hvis nogen på den tid forstod Sydens motiver så var det Sherman.
I årevis var Sherman rektor for den skole der blev Lousianna State University, og han forstod Syden og dens folk på en måde som faktisk ingen i Nord gjorde. Grant sagde at slaveriet var grunden til krigen, men det var år efter at Unionen have mudret rundt efter en anledning. Før krigen sagde Grant, "Hvis jeg troede denne krig var om at fjerne slaveriet, da ville jeg indgive min afsked og tilbyde mit sværd til den anden side." Det citat er meget omdiskuteret, men da jeg har set det i adskillige bøger i årenes løb, tror jeg det er rigtigt, og formoder det har været under angreb, fordi det jo ikke passer på den nuværende politisk favoriserede fortælling.
Nettoresultatatet af disse og mange andre udeladelser, som det ekstremt vigtige, at der var irske immigrantsoldater på begge sider, er årsagen til at de fleste amerikanere i det store og hele er uvidende om kompleksisteten og modsætningern, og det direkte hykleriske som skoledrenge af min baggrund vidste om deres forfædre, deres krig, og de problemer der stadig ligger under overfladen af vor nutidige politiske strid. Vi kendte grunden, fordi vi talte med mennesker der var opdraget af de som faktisk kæmpede i Civil War og overlevede den. Det var tilfældet med min familie.
Min fars forældre var på den modsatte side af Civil War og de ville udkæmpe den igen over middagsmaden hver dag. Min bedstefar havde adskillige brødre der kæmpede for Nord, en af dem var telegrafist i Shermans hær og var medvidende om mange hemmelige stabssamtaler han overhørte som ikke er med i nogen historiebøger jeg har set. Bedstefar var en nidkær Union Republikaner og for ham var løsrivelse forræderi. Det var også Shermans synspunkt og motivation for hans onde kampagne mod Confederacy og dets folk. Min bedstemor var ikke enig. Hendes far, ældre brødre og fætre have kæmpet med Texas og North Carolina kavallerienheder.
Det vi lærte af dem og andre var at slaveriet faktisk var et 'ikke-problem' for de fleste mennesker dengang og at typer som Sherman, Grant og selv Abraham Lincoln også følte det sådan uanset hvad de sagde senere i krigen eller efter krigen, der modsiger deres tidligere meninger og udtalelser eller de udtalelser de kom med privat.Den "nuance" kommer aldrig med på lærredet ligesom andre relevante kendsgerninger i de nyeste Civil War film.
The Conspirator viser det enerverende forsvar af Union Army helten Frederick Aiken for Mary Surratt anklaget for at konspirere for at myrde Lincoln ved en US Army selvbestaltet retssag. Derfor har vi dramaet med Surratt, en Confedracy støtte, der blev forsvaret af en tidligere Yankee soldat med principper der er oprørt over, at Surratts forfatningsmæssige rettigheder bliver krænket? Hvad mangler der da? Lad os lægge Surratts åbenbare skyld til side, så mangler der for det første den kendsgerning at Lincoln havde omstødt de selvsamme forfatningsmæssige rettigheder som Aiken klager over bliver set bort fra i Militærdomstolen, og for det andet den kendsgerning, at før Aiken sluttede sig til Union Army, havde han skrevet til Confedrerate præsident Jefferson Davis og tilbudt at tjene for Syden.
Glory viser os det første helt sorte regiment oprettet af Union - 54th Massachusetts Volunteer Infantry -- og synes at antyde at det kun var Nord der gav lov til at sorte var i dens hær. I virkeligheden var de kanonføde for selvmordsangreb som det angreb 54th førte mod Confederate Fort Wagner, nogle hovedpunkter som filmen helt har misforstået.
Men har du nogensinde set en film der portrætterer denne øjenvidneberetning om Confederate Army mens den marcherede gennem Frederick, Maryland (byen hvor den 96 årige Barbara Fritchie hånede Syden med sit amerikanske flag) på vejen til Gettysburg?
"Over 3000 negere må have været med ...de have våben, rifler,musketter, sabler, bowie-knive, daggerter mv. De fik i mange tilfælde undervejs forsyninger i form af rygsække, hængekøjer, vandbeholdere mv. og de var så ganske klart en integreret del af Southern Confederacy Army." CBS 60 minutes krakileren Andy Rooney harcellerede i et friskt udfald over at lærebøger der siger at sorte kæmpede for Syden udbredte en løgn. Desværre Andy. Datidens aviser indeholder beretninger og tilfangetagne fuldt bevæbnede sorte soldater, sorte snigskytter og en History Channel udsendelse genfortæller helt korrekt, hvordan soldaterne ved Camp Douglas, Unionens helvedesagtige krigsfangelejr nær Chicago - med det samme slog sorte Confederate soldater ihjel.
Cold Mountain viser os en sadistisk North Carolina Confederate hjemmeværnsmand der myrder en harmløs retarderet knmægt og en musiker samtidig med at man terroriserer de civile man formodes at skulle beskytte. Den historie kender jeg kun alt for godt. Jeg hørte den sammen med næsten alle andre da jeg var barn og boede i bjergene og jeg har været ved ofrenes grave adskillige gange.
Filmen har opfattet årsagen til drabene helt forkert (de to var Union sympatisører, ikke Confederate Army desertører) men måske er det fordi Cold Mountain faktisk er en antikrigs, kvindesagsforkæmpende film. Som det vises, da udstiller filomen dog ikke hvad for en flok morderiske bastarder denne hejemmeværnsmand faktisk var oveni de andre morderiske bastard plyndringsbander der røvede, voldtog og plyndrede byer på landet i North Carolinas "ydmygelsen dal mellem opdigtede bjerge." De bjerge var plantager for aristokrater i Virgina og South Carolina, en klasse som den almindelige mand ikke brød sig om på grund af dens arrogance. Det er derfor Appalacherne ned gennem det nordlige Southern Carolina, Alabama og Georgia var del af det andet Syden der var ambivalente eller direkte fjendligt indstillede overfor Confederacy, og krigsårene der var ikke som Missouri grænsekrigen Bushwaker - Jayhawker blodsudgydelser der er vist i The Outlaw Jose Wales og Ride with the Devil.
Gods and Generals præsenterer endnu et autenticitetsprobnlem som jeg ikke har set på lærredet. Se nøjere på denne films scenefotos af skuespillere der skal forestille Confederate soldater og sammenlign dem med øjenvidnebeskrivelser af Sydens tropper herunder.
“Jeg har aldrig set en hoben af sådanne beskidte ildestinkende mænd. Tre i et værelse ville være ubærligt, og når de marcherer i kolonne ned ad gaden er stanken fra dem allermest kvalmende....Snavset der gennemtrænger dem er det værste....De har ingen uniformer, men de er alle velbevæbnede og udstyret...de er den mest barske samling skabninger jeg nogensinde har set." En anden observatør beskriver Confederates som "et kobbel udmagrede sultne ulve.
Ser du "udmagrede og sultne ulve" i den scene? Det gør jeg heller ikke. Men måske forventer jeg for meget.
The Civil War eller enhver anden historisk periode kan fortolkes på den måde en instruktør ønsker, men den fortolkning afspejler nuværende følelser. Tidligere fortolkninger som i Gone With The Wind, præsenterede en latterlig sydlig fiktion om ridderlighed, en ekscentrisk tabt sag og og det kvalmende syn af "darkies" singin'`´n dancin' in da cotton fields.
Vi befinder os nu i den anden del af spektret i en ramme af, hvad Indiana University professor David Thelen definerede som en "beretning om bitter uforsonlig konflikt mellem to samfund og mellem to værdisæt" - nogle af dem diskuterer vi stadig uden nogen løsning i sigte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar