Barack Obama's manglende år
Jack Cashill
I sin definitive biografi fra 2010 om Barack Obama, "The Bridge," viser New Yorker udgiveren David Remnick et fotografi ung Barack Obama med ble, der sidder mellem sine bedsteforældre på en bænk i Central Park. ¨
Bænken er ægte. Bedsteforældrene er ægte. Muren bag dem er ægte. Barack Obama er ikke. Han er blevet ganske så iøjnefaldende photoshopped ind. Hvem der gjorde dette. og hvorfor forbliver ligeså meget et mysterium som Obamas lange ophold i New York.
Sent oktober 2010 havde New York Times en meget sigende artikel om Barack Obama med overskriften, "Obamas fortælling om årene i New York adskiller sig ofte fra det andre siger."
I betragtning af, at han ville stille op som kandidat, og en underdog på det tidspunkt, forventede Times, at Obama ville byde denne chance velkommen til at få gjort sin beretning i sine memoirer "Dreams from My Father" tydelig, med beretninger fra de som kendte ham.
En kampagnetalsmand Ben Labolt, tilbød en smertelig lam forklaring om Obamas tilbageholdenhed, "Han husker ikke navnene på en masse mennesker i sit liv."
Sløvt eller ikke, det dur ikke, at det fortsætter med at være i et medie, der har brugt mere tid på Wasilla skraldemændene, end de har brugt på at efterforske den uhyrlige ukendte historie om verden mest kendte mand.
Når medierne efterlader huller i en given beretning - i dette tilfælde, biografien hos en præsidentkandidat - stræber bloggerne, individuelt, utrætteligt og i stadig større grad med at fylde disse huller ud, sædvanligvis med blandet resultat.
Et hul der forbliver mærkeligt tomt i den beretning, er de akademiske år 1981 -1982, et år Obama angiveligt var studerende på Columbia University.
Den ukuelige forsker Orly Taitz sikrede et dokument gennem National Student Clearinghouse om Obamas tilstedeværelse på Columbia.
Dokumentet bekræfter at Obama bestod eksamen fra Columbia med en grad i politiske videnskab i 1983, men man kan kun finde ham på Columbia i det akademiske år 1982 - 1983.
"Da der ikke er nogen beretning om at Obama bor noget andet sted i United States fra september 1981 - spetember 1982, eller er på noget andet universitet," indvender Taitz, "ved en enkel udelukkelsesmetode, bliver det tydeligt at hans besøg i Pakistan varede ikke en måned eller to, som han påstår, men over et år."
Obamas talen uden om og hans indstuderede tågeslør inviterer til sådan spekulation, men Taitz er på sandsynligvis ikke klar over konkurrende beviser. Hvor gyldig det bevis er vil vise sig med tiden.
Ved at gå tilbage bekræfter Occidental vennen John Drew at han ser Obama ved en fest i Los Angeles i juni 1981. "På den tid," siger Drew, "var den fremtidige præsident en doktrinær Marxistisk revolutioner, skønt måske - for første gang - overvejende om ikke konventionel politik var en mere praktisk vej mod socialismen.
I "Dreams" giver Obama ingen fortælling om den følgende sommer. Han flytter fra Los Angeles til New York i august og angiveligt var det en svær omstilling. Der var ingen tilstede i hans lejede lejlighed i Spansk Harlem da han ankommer, og Obama sover i en gyde.
Desperat ringer Obama til "Sadik" en pakistaner og hans eneste ven i byen, der tilfældigvis også er en kokainmisbruger og en ulovlig indvandrer.
Da Obama opsiger sit lejemål på grund af mangel på varme, flytter han og Sadik - som virkeligt hedder Sohale Siddiqi -sammen, datoen får vi ikke at vide.
Obama med sin pakistanske ven
I betragtning af at "Dreams" lader formode, at den fortæller beretningen om at Obama begynder at forstå verden rundt om ham, da må det at han ikke nævner turen til Pakistan den sommer gøre at man bliver skeptisk. Det gør Obama heller ikke i sin bog fra 2006, "Audacity of Hope."
Som kontrast da tilegner Obama en betragtelig opmærksomhed på en påstået tur til Europa få år senere, hans 'tynde' beretning om denne synes som været hentet fra en Michelin Guide.
Faktisk var det ikke før april 2008 ved et fundraising møde i San Francisco at Obama sådan tilfældigvis lader det være kendt at han rejste til Pakistan, en indrømmelse der i den grad overraskede hans talsmand.
Der var en sandsynlig grund til denne impromptu indrømmelse. To uger tidligere havde en ansat hos John Brennan, en tidligere CIA mand, der dengang rådgav Obama, fået adgang til Obamas pas ved tre lejligheder.
CNN sporet antyder en større historie lå og ventede, "Bestyrelsesformanden for en virksomhed hvis ansatte er anklaget for uretmæssigt at se i paspapirerne for præsidentkandidater, er rådgiver for Barack Obamas kampagne, sagde en kilde lørdag."
Historien førte ingen vegne, trods den kendsgerning at Obama senere ville udnævne Brennan som Deputy national security adviser.
Den mest ondsindede forklaring er at Team Obama foretog forskning i sin egen kandidat - og sandsynligvis også de andre - og at Obama udelukkede sig selv om en tvivlsom tur til et muslimsk land før den virkelige opposition kunne gøre det.
Remnick bruger mindre end en side på Pakistan turen, som han beskriver, ligesom Obama, som en slags mellemrejse for at besøge venner på vejen for at besøge sin mor og søster i Indonesien.
At sikre sig et visum til denne rejse i 1981 var åbenbart muligt for en amerikaner, men ikke let. Skønt Remnick interviewer Obamas venner om Pakistan sporet giver han ingen beretning om Obamas ophold i Indonesien, hvis der faktisk var nogen.
I "Dreams" har Obama valgt ikke at gøre det. For at skabe beretningen om det grublende, fadersøgende asketiske arbejde, da måtte han rense en person ud af beretningen, hans ven fra Ocidental Phil Boerner.
Som Boerner fortæller, var han på Columbia med Obama og boede i samme værelse det første år i New York i den samme lejlighed i Spansk Harlem. Der er ingen antydning af en person som ham i "Dreams."
Billede af Boerner som han hævder er taget af Obama
Som registreret medlem af Demokraterne og Obama fan, holdt Boerner meget belejligt lav porfil til et godt stykke efter 2008 valger. Således skrev Boerner i januar 2009:
"Vi nød at udforske museer, såsom Guggenheim, the Met og the American Museum of Natural History, og søge i boghandler såsom the Strand og the Barnes & Noble overfor Columbia. Vi holdt begge af lange ture på Broadway søndag eftermiddag, og lyttede til stilheden i Centra Park efter store snefald."
Det som gør Boerner problematisk for Obama fortællingen er selve hans normalitet. Denne imødekommende mellemklasse fyr fra forstæderne til D.C. får Obama til at lyde gennemført fornøjelig og han kommer dermed til at rejse spørgsmål til den påståede sturm und drang (stormfulde begivenheder hos en følsom intellektuel i hans kamp mod det konventionelle samfund) i Obamas år i New York
"Når vi var sammen kunne vi blive ret så begejstrede for sport, mad og uretfærdighed," skriver Boerner, der så pænt anvender nogle venstreorienterede prioriteter af og til.
Den Marxistiske dandy som John Drew havde mødt på Occidental forandrede sig først da han kom til New York. Transformationen til en moralsk alvorlig philosophe ville komme senere, men kun gennem Bill Ayers pen og i det store og hele kun på siderne i "Dreams."
"Som en turist betragtede jeg rækkevidden af menneskelig mulighed," skriver Obama om de år, "og forsøger at sætte min fremtid på et spor i livet med de mennesker jeg så, og idet jeg ledte efter en eller anden åbning som jeg igen kunne trænge ind i."
Gå ind til hvad? Dette forekommer mere som en reflektion af en snarlig eksflygtning end af en metro-seksuel der med stor lyst udforsker the Met. Ayers benytter forresten frasen "menneskelig mulighed" to gang i sin memoir "Fugitive Days."
Ikke overraskende har Boerner valgt ikke at besvare min henvendelser. Som jeg sagde til hans telefonsvarer, så var det eneste jeg ønskede at få klarhed over om Obama faktisk gik på universitetet i hans første år i New York.
Jack Cashill is an Emmy-award winning independent writer and producer with a Ph.D. in American Studies from Purdue. His latest book is the blockbuster "Deconstructing Obama: The Life, Love and Letters of America's First Post-Modern President."
Ja det var jo meget lovende med disse billeder af Obongo på bænken. Men kritikere har peget på, at den person som angiveligt fjernede Obama fra billedet har glemt at fjerne Obamas knæ fra det billede hvor kun bedsteforældrene sidder på bænken.
SvarSletJeg synes dog stadigvæk at bedstefaderens hånd på Obamas skulder ser meget mærkeligt ud..
Et andet billede i sort hvid, som angiveligt er originalen, viser dog også dette knæ mellem bedsteforældrene, mens Obama sidder til højre på bænken..
Se her og læs kommentarerne
Det er i øvrigt blevet meget svært at kommentere på denne platform, da Firefox nægter at vise anti-spam billedet af sikkerhedshensyn.