Pøbler og våde sexdrømme med videre

Obama: Håb, forandring og sexdrømme

Ann Coulter

I første del af min nye bog - "Demonic: How the Liberal Mob Is Endangering America," viser jeg, at venstreorienterede har alle kendetegnene for pøbel psykologi.

Deres myter, slogans, krav om øjeblikkelig indgriben, deres messianske mål, deres dæmonisering af modstanderne, deres skabelse af politiske idoler og deres lejlighedvise benytten af vold - alt dette er en klassisk flokmentalitet.

Fordi pøbler er irrationelle, umodne, underlagt vilde lidenskaber og indbildninger kan man ikke ræsonnere med dem. Og de er altid farlige.

Pøbelholdningerne hos venstreorienterede som vi vil se lidt på er en mængdes manglende evne til at kunne begribe modsætninger og dens tendens til at skabe en forgabelse i et individ.

Tænk blot på endnu en skærende modsætning som fornylig blev antaget af venstreorienterede.

Umiddelbart efter Jared Loughners nedskydning i Tucson, fik amerikanerne lektioner i anstændighed og god opførsel af typer som Keith "den førende terrorgruppe i dette land er lige nu Det Republikanske Parti, Olbermann. (læs denne artikel på synopsis)

To dage efter skudhændelsen kørte New York Times en leder af tidligere Demokratiske medlem af Repræsentanternes Hus, Paul Kanjorski, Pennsylvania, der bad så mindeligt om "en atmosfære anstændighed" for at fjerne "frygten for en voldelig konfrontation." Blot måneder tidligere havde Kanjorski sagt om den republikanske kandidat som guvernør i Florida (nu guvernør) Rick Scott: "De burde tage ham og skyde ham. Sætte ham op mod muren og skyde ham."

Men medierne henvendte sig til een mand i langt højere grad, end til andre for at diskutere hvordan retorik kan føre til vold: Al Sharpton - en person hvis retorik faktisk havde inspireret voldelige pøbler. (læs denne artikel på synopsis om Sharpton)

Oveni i det at bagvaske uskyldige mænd i Tawana Brawley 'konstruktionen' at opildne vrede pøbler udenfor Central Park joggerens voldtægtssag ved domstolen, ved at oppiske pøbler efter en bilulykke i Brooklyns Crown Heights kvarteret der dræbte en sort barn og en jødisk student blev dolket ihjel, har Sharpton som bekendt opildnet til en anti-semitisk pogrom mod en jødisk ejet tøjbutik i Harlem ved at sige, "Vi vil ikke blot stå og se til og give lov til at de flytter denne bror så en anden hvid udbytter kan udvide sin forretning."

En person der lyttede til Sharpton besluttede senere at storme butikken og begynde et skyderi, hvorved adskillige ansatte blev såret og en brand påsat der dræbte syv personer. 

Efter alt dette blev Sharpton en paria - næ, nej! I stedet for at blive fordømt, udstødt, blev han berømt, stilede op som præsident som Demokrat og Al Gore kyssede hans ring, selv efter disse begivenheder.

I januar blev Sharpton trukket frem hele tiden som en ekspert i at kommentere på civil opførsel - på NBC's "Meet the Press," NPR, CNN, og MSNBC. Som Ed Schult's fra MSNBC sagde i introduktionen af ham, "Al Sharpton er på et korstog mod hadtale i radioen."

I lyset af Sharpton historien, skulle man tro, at i lyset af skyderiet i Arizona, der som man sagde skyldtes "retorikken" at nogen i hans organisation kunne have sagt: "Boss, jeg ville holde en lav profil i de næste par uger. Vi vil bare ikke have dig på TV lige nu, fordi nogen ville kunne sige - 'Hallo, med med Freddy's? Hvad med Gavin Catos begravelse? Var du ikke den fyr der oppiskede det voldelige postyr ved retssagen om Central Park joggerens voldtægt'"

De behøver de ikke bekymre sig om. Ingen har nævnt en smule til al den uro der er fulgt efter Sharptons taler.


Som Gustave Le Bon, faderen til 'massernes psykologi'- gruppetænkning, forklarer: "En mængdes "fuldstændige mangel på kritisk ånd tillader ikke disse modsætninger."

For det andet og det mest åbenbare, da tilbeder venstreorienterede deres lederes ganske så fanatisk. FDR, JFK, Clinton, Obama - de er alle "rockstjerner" for Demokraterne. De er the Beatles, Elvis, Abraham Lincoln eller Jesus, afhængig f hvilken cliché de venstreorienterede søger. 

Næsten syv årtier efter FDR blev præsident og fem årtier efter JFK, skal vi stadig høre på venstreorienteredes messen om deres storslåethed. Som om Republikanerne krævede konstant hyldest til Calvin Coolidge. 

Jovist han er skøn!

Selv Republikanerne er tvunget til at lade som om de beundrer disse overvurderede Demokrater for at tækkes de demokratiske vælgere. Republikanerne nævner ikke Reagan nær så meget, og han var dog en langt bedre præsident.

I 1992 citerede Time Magazine, The Boomer Report redaktøren Cheryl Russell for at sige, "Hver kvinde jeg kender har seksuelle drømme om Blill Clinton." (Hvis du husker mareridtet om Bill Clinton der smider sine bukser, så tror jeg også jeg havde "seksuelle drømme.")

Da Obama så kom frem til fadet, gæt så på hvem de venstreorienterede begyndte at have sexdrømme om? Jovist den storørede, bønnestage. The New York Times' Judith Warner rapporterede: "Mange kvinder - ikke spor overraskende - drømte om at have sex med præsidenten."

Under Reagans fem første år i embedet havde de konservative ham end ikke som en af deres yndlingskonservative. Han blev angrebet fra højre gennem hele sin præsidentperiode.

Republikanerne havde helt sikker aldrig sexdrømme om Reagan - eller Coolidge, Nixon eller Bush. Det meste af tiden kan de konservative knap udstå deres ledere. De er nemlig ikke en pøbel.

Som Gustave Le Bon forklarer, "mængdernes overbevisninger antager karaktertrækkene ved blind underkastelse, voldsom intolerance, og behovet for en voldelig propaganda der er meget tæt knyttet til en religiøs indstilling."

Hvis de venstreorienterede nu måske troede på en ægte Gud, ja så ville de holde op med at skabe den endeløse strøm af mennesker som guder.

Ann Coulter's latest book is "Demonic: How the Liberal Mob Is Endangering America."

 

Read more: Obama: Hope, change and the occasional sex dream http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=308829#ixzz1OmuLkTIp