tirsdag den 27. december 2011

Adlyde Loven - altid?

Adlyde Loven?

                                                     Walter E. Williams                                            
        
Hvilke love er vi moralsk forpligtet til at overholde? Hjælp til at kende det svar kan findes i "Økonomisk Frihed og Forfatningen," en brochure på 66 sider af Jacob G. Hornberger, grundlægger og præsident for  The Future of Freedom Foundation.
   
Hornberger tilbyder en hypotese, hvor Kongressen indfører en tvungen kirkegangslov der kræver, at børn kommer til gudstjeneste hver eneste søndag. Forældrene straffes, hvis deres børn ikke møder op. Ville der være nogen moralsk eller forfatningsmæssig lovmæssig baggrund for et sådant mandat til Kongressen? Den lov ville være en tydelig krænkelse af en persons naturlige, eller Gud-givne rettighed til liv, og frihed. Om hvorvidt den ville være i overensstemmelse med Forfatningen da skal vi først se på om kravet om kirkegang er en af de utallige magtbeføjelser hos Kongressen der kan ses i Artikel 1, Sektion 8 i vor Forfatning. Der finder vi ikke en sådan myndighed.
 

Vore anti-føderal grundlæggende Forfatningskrivere stolede ikke på Kongressen med hensyn til religiøs frihed, derfor søgte de at beskytte den med First Amendment der helt tydeligt nægter Kongressen magten til at have mandat til at bestemme religiøs opførsel. Lad os nu formode at der var en udbredt støtte til kirkegangsmandatet og at U.S. Højesteret fandt det forfatningsmæssigt i orden; har amerikanerne da en moralsk forpligtelse til at adlyde loven?

Du kunne sige, “Williams, men der er grå områder i Forfatningen, hvore U.S. Højesteret aldrig frækt ville underordne klare forfatningsmæssige forbud!” Det er noget sludder. Den første klausul i Artikel 1, Sektion 10 siger at “Ingen stat skal.....vedtage nogen....Lov der skader forpligtelsen ved kontrakter.” Under Den Store Depression fastslog U.S. Højesteret en lov der indskrænkede bankernes evne til at lade forfaldne lån gå til fallit, og dermed skade kontrakterne mellem långiver og låner. For at forhindre denne form for kontraktbrud - som rutinemæssigt skete under Articles of Confederation - se det var præcis årsagen til at Grundlæggerne af forfatningen tilføjede den klausul.
   
Et andet, måske mere afskyvækkende eksempel på Højesterets skadende påvirkning kom under Præsident Franklin Roosevelt’s New Deal, da regeringen nationaliserede gold og gjorde til til et lovbrud for nogen amerikaner at eje guld. Ikke kun var ejerskab af guld ulovligt, men man nulstillede alle “guldklausuler” i private- og regeringskontrakter. At skrive “kontrakter med guld” var en metode til at beskytte sig mod tyveri af regeringen, nemlig inflation. Højesteret opretholdt nationaliseringen af guld og annulleringer af ‘guldkontrakter’ den berygtede Gold Clause Cases​ . I dag har mange amerikanerene vendt sig mod guld som de anser som en sikkerhed mod det de ser som truende inflation. Her følger mit spørgsmål til dig: Hvis Obama og Kongressen indfører en lov der kræver at du afleverer dit guld, ville du så være moralsk forpligtet til at adlyde en sådan lov?



Anstændige mennesker bør ikke adlyde amoralske love. Hvad der er moralsk og hvad der er amoralsk kan være et betændt emne, men der er nogle gedigne retningslinjer for at afgøre hvilke love og regeringshandlinger der er amoralske. Lysander S. Spooner, en at de store tænkere i det 19. århundredes Amerika sagde, at ingen person eller gruppe kan “bemyndige regeringen til at ødelægge eller fjerne fra mennesker deres naturlige rettigheder; for naturlige rettigheder er ukrænkelige, og kan ikke hverken overdrages til regering -- hvilket er en forsamling af individer - eller til et enkeltindivid.”   
 


Den franske økonom/filosof Frederic Bastiat​ (1801-50) gav en prøve på amoralske regeringshandlinger: “Se på om en lov gavner en borger på bekostning af en anden ved at gøre det som borgeren selv ikke kan uden at begå en forbrydelse.” Han tilføjede i sin bog “Loven.” “Når Lov og moral modsiger hinanden har borgeren det barske alternativ enten at miste sin moralske sans eller miste sin respekt for loven.”  

Efter at have læst Hornberger’s “Økonomisk Frihed og Forfatningen,” kan man ikke undgå at komme til den konklusion, at de friheder som nationens grundlæggere forestillede sig har været under belejring er blevet trivialiseret og annulleret Filosoffen Johann Wolfgang von Goethe forklarede at “ingen er så håbløst holdt som slave, som den person der mener han er fri.” Det er blevet en passende beskrivelse for amerikanere der er glemsomme over for - eller uvidende om - de friheder vi har tabt. 

  
Dr. Williams is a nationally syndicated columnist, former chairman of the economics department at George Mason University, and author of More Liberty Means Less Government

http://www.humanevents.com/article.php?id=45711  

For mere info om Bastiat på dansk klik her  http://www.coin.dk/default.asp?aid=1597 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar