Dagligliv for jøder i Frankrig

Dagliglivet for en jøde i Frankrig

Brenda H. Mitchell             
                             

Jeg modtog dette fra en ven i New York. En af hans venner bor i Frankrig og havde sendt det til ham, og anmodet om at han delte det med sine amerikanske venner. Han indleder med:

Endnu engang er de ægte nyheder i Frankirig, meget belejligt, ikke formidlet som de burde. For at du kan få en ide om hvad der foregår i Franrkig, hvor der nu er mellem 5-6 millioner muslimer og cirka 600000 jøder, følger her en email fra en jøde der lever i Frankrig. Ville verden sige ingenting - igen - som den gjorde på Hitlers tid? Han skriver:

“Jeg er jøde - derfor sender jeg dette til alle på min mailliste. Jeg vil ikke blot sidde og foretage mig ingenting. Intet andet sted er anti-semitismens ild mere brændende end i Franrkig: I Lyon blev en bil kørt ind i en synagoge og sat i brand. I Montpellier, belv det Jødiske Frihedcenter brandbombet; således også synagoerne i Strasbourg og Marseilles; såeldes også en jødisk skole i Creteil - altsammen her fornylig. En jødisk sportsklub i Toulouse blev angrebet med Molotov cocktail, og på statuen af Alfred Drteyfus i Paris blev malet ordene ‘Beskidte Jøde.’ I Bondy bankede 15 mænd medlemmerne af et jødisk fodboldhold med kæppe og jernrør. Bussen der bringer jødiske børn til skole i Auberville er belvet angrebet 3 gang på 14 måneder.

                             

Ifølge politiet, har Paris oplevet 10-12 antijødiske hændelser HVER DAG i de sidste 30 dage. Mure i jødiske kvarterer er blevet skamferet med slogans der proklamerer ‘Jøderne til gaskamrene,’ og ‘Død over jøderne.’ En revolvermand åbende ild mod en kosher slagterbutik (og selvfølgelig slagteren) i Toulouse, Frankrig; et jødisk par i 20’erne blev banket af fem mænd i Villeurbanne. Kvinden var gravid; en jødisk skole blev invaderet og vandaliseret i Sarcelles. Dette fandt sted i forgangne uge.

Derfor beder jeg Jer, uanset om du er jøde, en ven, eller blot en person med mulighed for og ønsket om at skelne mellem anstændighed og menneskelig fordærvethed, at gøre, i det mindste disse  tre enkle ting:

For det første, være tilpas bekymret så du holder dig informeret. Bliv aldrig så forført så du tror at dette ikke er din kamp. Jeg beder dig huske hvad pastor Nieimüller sagde i 2. Verdenkrig:

“Først kom de for at tage kommunisterne men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
Da de spærrede socialisterne inde protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
Da de spærrede jøderne inde protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.
Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.”

For det andet, boykot Frankrig og franske produkter. Kun de arabiske lande er mere giftigt anti-semitisk, og ulig dem, eksporterer Frankrig mere end blot olie og had. Derfor boykot deres vin og parfumer. Boykot deres tøj og madvarer. Boykot deres film. Endelig boykot deres sko. Hvis vi er fast besluttede kan vi udøve et forbavsende pres, og ud hvad det vi ellers kender til Franrkig, da ved vi helt sikkert at de bliver som et edderkoppespind i stormvejr år de udsættes for en målrettet pres.

For det tredje, send dette til din familie, dine venner og dine kolleger. Tænk på alle de mennesker af god samvittighed du kender, og lad dem vide at du, og de du holder af har brug for deres hjælp.

Nummer 1 bog på bestseller listen i Frankrig er .....’September 11: “Det Skræmmende Bedrag”’der argumenterer for at der ikke var noget fly der ramte Pentagon.

Lad venligst dette blive bragt rundt. Lad ikke historien gentage sig. Tak for din tid og din opmærksomhed.”

Brenda H. Mitchell is the Executive Assistant to the Rabbis at Temple Sinai.

http://frontpagemag.com/2011/11/09/one-day-in-the-life-of-a-jew-in-france/2/