Hvorfor jøder vinder så mange Nobelpriser

Hvorfor Jøder vinder så mange Nobel Priser

Bernie Planck

I min artikel Hvordan får man tid til at læse Koranen skrev jeg, at en af grundene til at mange religiøse jøder er så vidende om alt muligt og på myriader af områder skyldes det rabbinske forslag om, at når man er på toilettet da bør man læse en bog med et ikke reliigøst emne for ikke at tænke på Gud.  

Rabbinerne fremførte et lignende forbud om at jøderne ikke burde studere Toraen Juleaften, som de anså som “hedensk.” I stedet fik de at vide at de kunne rive toiletpapir i småstykker, spille kort, eller læse verdslige bøger. 1

Selvfølgelig vil det at læse verdslige bøger ikke i sig selv gøre dig til Nobelprismodtager. Pointen var, at Toraen ikke var den eneste bog for verdens jøder. Tolerance overfor alle holdninger, ideer, friheden til at diskutere og stille spørgsmål, den værdi der skulle betones ved at leve i denne verden fremfor at indtjene point til den næste, dette er altsammen noget der har hjulpet jøder til at blive dygtige på mange områder udover studium af Toraen.

Photo Credit: Mary Harrsch

Når man ikke regner Fredsprisen med, er der flere end 173 Nobelprismodtagere af jødisk slægt, se denne artikel - Muslim Inventions - Nobel Prizes.

Det bør bemærkes, at i Islam er Koranen den eneste bog man har brug for at læse. Hvis noget ikke står i Koranen så er der ikke brug for det. Det kan delvist forklare, som med dette lille skriv, og her indregnes ikke Fredsprisen, at der kun er fire muslimske Nobelpris modtagere.

Noter

Slate Magazine, 23 Dec 2009, The little-known Jewish holiday of Christmas Eve. Seriously.
Hvad laver jøder Juleaften?
1) Rive toiletpapir. Jeg forsøger ikke at drille. Bær over med mig da grunden er en smule kompliceret: Fromme jøder river ikke noget i stykker på Sabbaten da det betragtes som en slags “arbejde.”
...
2) Spiller kort, skak, snurretop. Mange synagoger afholdt pokerspil Juleaften; nogle siger at det er der tradtionen med at spinne Dreidel ved Hanukka stammer fra, som en slags tidsfordriv for jøder.

3) Alt fra at bestyre finanserne til at læse verdslige bøger til - javist, at sy. (det sidstnævnte var faktisk en sædvane hos den nu afdøde Lubavitcher Rebbe, Rabbi Menachem Mendel Schneerson.)