Et bilmærkes døde - hvorfor?

DeSoto’s lukning og nedturen for amerikansk bilindustri

O.V. Boone

Den 30. november 1960 lukkede Chrysler Corporation​ DeSoto divisionen i et forsøg på at begrænse sine tab i lyset af nedturen på “mellemklasse” prismarkedet. Den tendens var forårsaget af recessionen i 1958 og indvirkningerne på Chrysler’s konkurrenter var også alvorlige.  

Denne beretning er en god lektion i, hvordan kapitalismen formodes at arbejde, og når den sidestilles med de kautioner som regeringen har givet for at ‘frelse’ GM og Chrysler, afsløres, hvordan US Regeringen har tabt milliarder af skatteyderpenge for blot at forlænge/forsinke yderligere fallit for amerikanske bilfabrikanter.

De Soto Adventurer fra 1960 - En gudesmuk Adventurer fra 1952 og en sedan 1950

Takket været afdækningen af et godt og grundigt arbejde af National DeSoto Club fra deres nyhedsbrev fra november 1960, kan vi se, hvordan Chrysler behandlede deres forhandlere dengang, og hvordan de havde til hensigt at mildne overgangen til at være en slankere virksomhed. Tak til Greg J. Walter der skrev artiklen og genskabte “Grafen” Chrysler sendte ud til sine De Soto forhandlere i kølvandet på lukningen af produktionen.

Det første spørgsmål Chrysler stiller er “Hvorfor har Chrysler Corps. besluttet at afslutte DeSoto mærket?”

Chrysler går videre med tre grafer med forklaringer for at vise, hvordan salget er faldet siden 1955. I gennemsnit mellem 1955 og 1960 er salget af DeSoto faldet med 83%. Salget i 1955 var 104000 køretøjer og endnu højere i 1957 med et højdepunkt i 1957. Recessionen i 1958 fik 1957 tallet halveret og i 1959, var salget ned på 49000 enheder.  

I løbet af 1960 til september måned, hvilket er det tidspunkt man beslutter at lukke ned, var det totale salg af DeSoto’s 19000, hvilket var under det halve af året før. Graferne viser den “Daglige Salgskurve” for DeSoto over hele landet, som var ned med 47 enheder i september 1960.  

Det næste spørgsmål var “Er det muligt at Chrysler Corp. lod DeSoto ‘falde’ fordi man ikke reklamerede ihærdigt nok?” Interessant nok får man fremhævet, at med hensyn til averteringsbudgetter da overgik disse deres “normale budget” og det var “cirka fire gange højere” end for virksomhedens andre mærker.

For at henvise til, hvad Chrysler sagde til forhandleren på dette punkt, “Du har brugt en pæn portion af dine egne penge for at promovere DeSoto. Men selv vore samlede anstrengelser har ikke været nok til at overvinde virkningerne af prisfaldet på mellemklassebiler.” Dette var et tema der ofte blev gentaget i Spørgsmål og Svar skemaerne.

Så var der nogle få flere spørgmål om, hvorfor beslutningen ikke “blev taget tidligere,” og hvorfor det ikke gjaldt flere af mærkerne i lavprisfeltet -- de ville kun reducere salget fra selskabets andre etablerede mindre dyre mærker såsom Plymouth og Dodge. Der var også statistikreferencer til GM og Ford konkurrenterne på dette nichemarked, såsom Mercury, Oldsmobile, Buick og Pontiac, og hvordan de var ramt af den samme klemme -- men de gjorde forberedelser til at udvide på lavprisfeltet, for at få salgstallet op.

Det er interessant at bemærke at på denne tid var George Romney (Mitt’s far) præsident for American Motors, og deres vedholdendefokus på lavprisfeltet gav dem en fordel fremfor de øvrige og gav dem deres bedste år mellem 1958 - 1965.

Nu mere end 50 år efter fortætter presset på bilindustrien da, det samme selskabs modeller blot er næsten identiske biler i forskellig forklædning med navneskilte man kan bytte rundt på. Vi har været vidne til den stille lukning af de mærker som blev nævnt i Spørgsmål Og Svar skemaerne for 51 år siden. Pontiac, Oldsmobile og Mercury er borte. Slev lavprismærket Plymouth kunne ikke konkurrere med sin søster Dodge. Du kan måske hukse, at Plymouth gik ned i juli 2001. Der berettes om Buick nu også ligger på huggeblokken.

Mens Euroen bliver ved at falde og Italien er ved at gå under, da kan man undre sig over, hvordan FIAT kan holde Chrysler flydende. Man har talt om at Dodge skal fases ud, og erstattes af FIAT modeller hos Chrysler forhandlere. FIAT har sagt at i løbet af et år eller to, vil alle Chrysler modeller være bygget på en FIAT platform og fra den dag vil Chrysler være helt fortabt.

GM vil uden tvivl afvikle Buick og GMC, og blot lade Caddy og Chevy være tilbage. Det er “Herskende Klasse og Proletariatet.” FIAT er allerede en gennemført proletariatsstridsvogn.

Dette kunne være standset om Kongressen havde beskyttet vore fremstillingsvirksomheder fra overtagelse af udenlandske kreditorer og standset fagforeningerne i at trække en byrde ned over virksomhedernes konkurrenceevne.

Men det går helt tilbage til 1936 med overtagelser og voldelige strejker af den nyskabte UAT. (AUtomobilarbejdernes Fagforening) og ved planlægning og støtte af den daværende præsident FDR.

Det er skammeligt at fagforeningerne hævder de står bag succesen for bilindustrien i de gode tider, men når industrien er i vanskeligheder, da sidder de blot på deres hænder og bekæmper hårdnakket behovet for konkurrence, som om konkurrence slet ikke eksisterer.

Som konklusion kan her ses, hvordan kapitalismen formodes at skulle arbejde som med Chrysler ledelsen her cirka 30. november 1960. 

 

“Idet vi ser dette meget lidt opmuntrende i øjnene har Corporationen besluttet at lukke DeSoto. Denne beslutning. Denne beslutning er baseret på sunde dollars og cents overvejelser, som enhver succesrig forretningsmand ville anerkende. Den fortsatte produktion af De Soto automobiler i de antal som afspejles i salgstallene står simpelthen ikke i rimeligt forhold til den potentielle energi, slidsomhed og penge der er påkrævet.”

Se det er det jeg kalder Kapitalisme! Hvis noget ikke fungerer, det ikke kan klare sig ja så må vi se at komme videre til noget andet ....som Chryslers træk med at bygge Saturn V Raketter der sendte vore mænd til Månen. Jeg kan spekulere over hvilken planet FIAT har så mål. Vi ved at de ikke kan være Saturn, (synopsis-kommentar - en GM bilmodel) da GM lukkede den ned under kautionsrunden

Det viser også, hvordan USA har smadret den praksis at tillade en kortvarig smerte for at lade en længerevarende smertelig beslutning gennem korrigerende handling slippe igennem.

Read more: http://www.americanthinker.com/2011/12/the_death_of_desoto_and_the_decline_of_the_american_auto_industry.html#ixzz1i74MT9Oo