Den anden Adam

Se - den anden Adam

Det første menneske Adam blev et levende væsen; den sidste Adam en livgivende ånd
Paulus i 1. Korinterbrev 15:45

Dagens essay har til hensigt at mindes Jesu Kristi Første Komme og se fremad med håb og stor forventning mod Kristi Andet Komme. Hvorfor kom Jesus til Jorden? For at genløse/forsone menneskeheden tilbage til Guds evige kærlighed som Han havde forudbestemt til hver af os at nyde “før grundlæggelsen af verden.” Hvordan gik vort hellige fællesskab med Gud i opløsning? Profeten Esajas (53:6) svarede på sin måde, “Vi for alle vild som Faar, vi vendte os hver sin Vej, men HERREN lod falde paa ham den Skyld, der laa paa os alle.”

I denne Påsketid hører jeg to råb som af Ærkeenglens basun der udbryder de fire ord der har givet genlyd i tidsaldrene. Det ene lyder - “Lad os skabe mennesket.....”(1. Mosebog 1:26) og den andet lyder - “Kom, lad os gå i Rette med hinanden, siger HERREN. ..” (Esajas 1:18)

Vedrørende den første Adam siger 1. Mosebog: “Lad os gøre Mennesker i vort Billede, saa de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr paa Jorden og alt Kryb, der kryber paa Jorden!«

Indrømmet, dette vers er normalt ikke knyttet tiil Kristi komme, dog af en uforklarlig grund er jeg tiltrukket af det. Dette er Guds første skabte søn, Adam, højdepunktet i Hans skabelse, som Gud elskede mere end alle andre skabninger, og gav ham myndighed over hele Jorden.

Micheangelos skildring af “Adams Skabelse” det Sixtinske Kapel cirka 1151.

Adams fald forårsagede, at hele menneskeheden og skaberværket gik til i synd, perversion, ødelæggelse og død og overdrog Adams dominans og styre over Jorden til Satans forgodtbefindende,  - dog hersker forsoningens ledemotiv gennem hele Bibelen. Den messianske profet Esajas skrev: “Kom, lad os gaa i Rette med hinanden, siger HERREN. Er eders Synder som Skarlagen, de skal blive hvide som Sne; er de end røde som Purpur, de skal dog blive som Uld.” 

Skønt den første Adam faldt, ville den anden Adam (Jesus) triumfere over synden og forsone hele menneskeheden med sig.

Der er endnu et evigt ledemotiv gennem den bibelske fortælling, hvorved de naturlige velsignelser, der skyldes den første søn, gives til den anden søn:

• Den første Messianske profeti: “Jeg sætter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din Sæd og hendes Sæd; den skal knuse dit Hoved, og du skal hugge den i Hælen!« Denne forbløffende udtalelse fører tilbage til Satan før faldet, som Lucifer var han ærkeengel og musiker, hvis hæder oplyste hele himlen, nu er hans hæder overgået af et menneske (Adam) gennem hvis sæd (Kristus) skulle komme i tidernes fylde for at rette et dødelig slag mod Satan og alle hans dæmoniske kræfter.
• Vedrørende Adam første to sønner, Kain og Abel, så Gud med gunst på Abels offer fremfor Kains, fordi han ofrede et uskyldigt lam, hvorimod Kains offer var markens afgrøder, og ikke indeholdt blod,  og blev forkastet. Det lams blod skulle på bemærkelsesværdig vis blive opfyldt 4000 år senere med fødslen af Kristus, “Lammet som borttager Verdens synder.”
• Abraham havde to sønner: Ismael og Isak. Guds løfte ville gå gennem Isaks slægtslinje.

• Isak havde to sønner: Esau og Jakob. Gud valgte Jakob fremfor Esau. Jakobs slægt udgjorde Israels 12 stammer, hvor David ville fremstå gennem den fjerde søn Juda, og så endelig, med tidens fylde, Jesus Kristus.  

• 1. Mosebog 38:27-30: “...Under Fødselen stak der en Hånd frem, og Jordemoderen tog og bandt en rød Snor om den, idet hun sagde: "Det var ham, der først kom frem."Men han trak Hånden tilbage. og Broderen kom frem; så sagde hun: "Hvorfor bryder du frem? For din Skyld er der sket et Brud. Derfor gav man ham Navnet Perez. Derefter kom Broderen med den røde snor om Hånden frem, og ham kaldte man Zera.” han blev inkluderet i Kristi stamtræ.
• 1. Mosebog  48:9-20: Josef havde to sønner Manasse og Efraim, Josefs far, Jakob,  gav sin hovedvelsignelse til den anden søn fremfor den første.

Selvfølgelig er der mange, mange flere eksempler i Bibelen på, at den anden søn bliver begunstiget af Guds almagt fremfor den første søn, der ifølge menneskets traditioner står øverst. Den allermest bemærkelsesværdige er Guds enbårne søn, Jesus Kristus, der bliver begunstiget fremfor menneskehedens første søn, Adam.

Det er nøjagtigt 500 år siden at Guds kunster, Micheangelo, blev inspireret af Gud til at male sit udødelige mesterværk, loftet i det Sixtinske Kapel. Studér nøje maleriet.

Lige fra indledningen demonstrerer det Guds vedholdende kærlighed, der altid blev tilbudt menneskeheden for at få denne til at lade sig forsone med Ham. Se på kærligheden i Guds øjne med højdepunktet i skaberværket, Adam, der så igen ser på Gud med ærbødig forundring. Se på den ikoniske berøring af Guds hånd på Adam i det selvsamme øjeblik efter Han skabte ham. Det er den traditionelle fortolkning af den berømte fresko.  

Der er imidlertid en anden fortolkning af mesterens værk, som du muligvis ikke har tænkt på. Trækker Gud sig bort fra Adam efter at have givet ham livet, eller giver Gud Adam noget andet - og hvad er det så?

Dr. Frank Lynn Meshberger fra St. John's Medical Center i Anderson, Ind., tror at det berømte “skabelses” panel indeholder et billede der er en refleksion over Micheangelos privatliv, hans inderlige religiøse overbevisninger som han benyttede når han dissekerede lig for at studere mennesket i sin kunst.

Se tegningen som Dr. Mesberger benytter for at illustrere hvordan Micheangelo identificerer mange af hjernen strukturer der er med i billedet af Guds hvirvlende kappe og englene der er rundt om ham.
 

Gud giver ikke Adam liv men intelligens, fornuft, viden, en computer - en hjerne.

Det årtusidner der går mellem det første kald fra Gud: “Lad os skabe mennesket...” til det andet kald fra Gud: “Lad os ræsonnere sammen.....” er det evige mysterium ved den anden Søn, Jesus Kristus der forsoner/genløser  den apokalyptiske katastrofe forårsaget af den første søn Adam.

Lad os glæde os i denne Påske med salmisten David der i salme 24 spurgte, og gav svar, på menneskehedens evige spørgsmål gennem tiderne vedrørende den anden søn. “Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind! Hvo er han, den Ærens Konge? HERREN, Hærskarers Herre, han er Ærens Konge! - Sela.

 

---

Ellis Washington is a former editor of the Michigan Law Review and law clerk at The Rutherford Institute. He is an instructor at Spring Arbor University, the American College of Education, and the National Paralegal College. Washington is a co-host on "Joshua's Trial, a radio show of Christian conservative thought. He is a graduate of John Marshall Law School and has written extensively on constitutional law, history, politics, philosophy, critical race theory and other subjects. His latest book is "The Nuremberg Trials: Last Tragedy of the Holocaust" (2008) and law review article, "Natural Law Considerations of Juvenile Law" (2010). Visit his website, Ellis Washington Report.