Det mindst racistiske land i verden

Stadig det mindst racistiske land i verden

Dennis Prager    

I lyset af det tragiske drab på en sort teenanger, Trayvon Martin - og den fabrikerede hysteri omkring det - er der brug for at fastslå en ting så klart og tydeligt som muligt: USA er det mindst racistiske og mindst fremmedfjendske land i verden. Udlændinge af enhver race, etnicitet, og religion ved dette. De fleste amerikanere forventer dette. De fleste sorte amerikanere og hele venstrefløjen benægter dette.

Sorte afrikanere ved det. Det er derfor så mange af dem søger at komme til at bo i USA. For årtier siden havde antallet af sorte afrikanerne der indvandrede til United States allerede overgået antallet af sorte amerikanere der med tvang blev udskibet til Amerika som slaver.

Og medlemmer af andre racer og nationaliteter ved dette. Endog muslimske og arabiske skribenter har bemærket at intet sted i den arabiske eller den større muslimske verden har en araber eller nogen anden muslim individets rettigheder, frihed og værdig, som en muslim der bor i Amerika. .

Med hensyn til latinoer, og asiater da betragter store antal fra El Salvador til Korea Amerika som mulighedernes land.  

Og når nogle af disse mennesker kommer her - hvor som helst fra, uanset hvilket sprog de taler, og deres udseende som medlem af en anden race - accepteres de som amerikanere i det øjeblik de identificerer sig som sådan. Han eller hun bliver betragtet som helt amerikansk. Dette er ikke tilfældet andre steder. En tredjegenerations tyrkisk-tysker, hvis tyske ikke kan skelnes fra en oprindelig tyskers bliver stadig betragtet af de fleste tyskere som tyrk. Det samme gælder andre steder i Europa.

På den anden side, en førstegenerations tyrkisk-amerikaner, der taler engelsk med en svær accent, men identificerer sig som amerikaner vil blive betragtet ligeså amerikansk som nogen anden.

Som det så ofte er tilfældet påpegede en udlænding dette meget klart. Ved et besøg i Amerika i februar sagde præsidenten for Georgien, Mikheil Saakashvili:

“Forleden dag var jeg i en mellemstor virksomhed - og der var asiater, koreanere, folk fra Mellemøsten og nogle andre folkeslag. Og de havde været i Amerika i, to, tre, fire år. Og de taler amerikansk. De ser amerikansk ud. Kropssproget er amerikansk. Jeg er sikker på de allerede tænker amerikansk. Tag til Korea og blive koreaner på et år eller to. Ja, held og lykke med det. Det er det som gør dette land til noget helt særligt.”

Xenofobisk? Det er muligvis rimeligt at sige at de fleste amerikanere er xenofober. I sidste uge i Tampa, mødte jeg en 40 årig mand der arbejder i cigarbutik og bar. Jeg kommenterede på alle de smukke kvinder der kom ind i hans område, og han fortalte mig, at han trods sin lave løn så er det netop grunden til han arbejder der. De flokkes om ham sagde han:

“Hvorfor?” Spurgte jeg.

“På grund af min accent.” Han var fra Rusland

Venstrefløjens trommehvirvler om at Amerika er racistisk er en kombination af politik og sort hukommelse. Det politiske aspekt er dette: Demokraterne og venstrefløjen anerkender at hvis sorte holder op med at betragte sig som ofre for racisme, da kan Det Demokratiske Parti ikke længere tilbyde sig som det sorte Amerikas frelser. Og hvis blot en ud af tre sorte amerikanere holder op med at betragte sig som et offer for racisme og stemmer ud fra det så vil det blive meget vanskeligt for Demokraterne af vinde et nationalt valg.

Det andet problem er sort hukommelse. Tilsyneladende kan de fleste sorte enten ikke, eller nægter at tro på at det store flertal af hvide ikke længere er racister. De fleste amerikanerne var fulde af forhåbninger ved valget af en sort præsident - der blev Amerika det første hvide samfund i historien til at vælge en sort leder - og at det endelig vil få myten om et racistisk Amerika lagt i graven. Nu mere end tre år senere synes vi ikke at være kommet videre. Jeg har mistanke om, at hvis præsidenten, vicepræsidenten hele regeringen, formanden for Joint Chiefs of Staff, og alle ni højesteretsdommere var sorte, så ville det ikke have nogen indvirkning på sorte der tror Amerika er et racistisk samfund - eller på venstrefløjens beskrivelse af Amerika som racistisk.

Man kan kun konkludere at tilsviningen af Amerikas gode navn er en af de ting hvor venstrefløjen har været mest kyndige.

http://frontpagemag.com/2012/04/10/still-the-least-racist-country-in-the-world/2/