torsdag den 31. maj 2012

De bedste politikere er skamløse løgnere

De bedste politikere er skamløse løgnere


Thomas Sowell
                                
Kendsgerningen at så mange succesfulde politiker også er nogle skamløse løgnere er ikke kun en reflektion over dem, det er også en reflektion over os selv. Når folk begærer det umulige, så kan kun løgnere tilfredsstille dem, og kun på kort sigt.

De nuværende tilfælde af optøjer i Europa viser, hvad der sker når sandheden indhenter både politikerne og folket.

Blandt de største løgne om velfærdsstaten på begge sider af Atlanten er den holdning at regeringen kan forsyne folket med de ting de begærer, men ikke har råd til. Da regeringen får sine ressourcer fra folket, og hvis folket som et hele ikke har råd, så magter regeringen heller ikke.

Der er naturligvis den til alle tider gennemførte vildfarelse at regeringen jo blot kan hæve skatterne på “de rige,” og benytte den ekstra ‘indtægt’ til at betale for de ting som de fleste ikke har råd til. Det som er så forbløffende er den underforståede formodning, at “de rige” alle er fuldstændige tåber, så de vil intet gøre for at forhindre at deres penge bortbeskattes. Historien viser noget helt andet.

           


Efter United States Forfatningen fik en tilføjelse der tillod en forbundsindkomstskat i 1913 (læs denne artikel på synopsis) da faldt antallet af mennesker der opgav deres indtægter på 300000 dollars eller mere om året fra over 1000 til færre end 300 i 1921.

Var de rige alle blevet fattigere? Slet ikke. De investerede enorme summer i skatte-fritagne sikkerheder. Beløbet der blev investeret var større en forbundsbudgettet og næsten halvt så stort som den nationale gæld.

Dette var ikke kun enestående i USA eller for den periode. Efter den britiske regering hævede deres indkomstskat på de som tjente mest i 2010 opdagede de at de fik mindre ind i skatteprovenu end før. Andre lande har haft lignende erfaringer. Tilsyneladende er det ikke alle rige der er tåber. .

I dagens globaliserede verdensøkonomi kan den rige blot investere sine penge i lande, hvor skattesatserne er lavere.

Derfor, hvis man nu ikke kan stole på at “de rige” blot vil føje sig, hvad kan man så stole på? LØGNE.

Intet er nemmere for en politiker end at love regeringsgoder - der ikke kan leveres. Pensioner såsom Social´Security er et udmærket eksempel. Løfterne der gives gælder penge der skal betales om mange år fra nu af - og hvor nogen andre vil have magten, og overlades med arbejdet med at regne ud, hvad de nu skal sige og gøre når pengene ikke er der og optøjerne så begynder.

Der er alle mulige metoder til at udsætte denne virkelighedens dag. Regeringen kan nægte at betale hvad det koster at få tingene gjort. Skære ned på, hvad lægerne skal have som betaling for at behandle Medicare patienterne er et oplagt eksempel.

Det fører naturligvis til at nogle læger nægter at tage nye Medicare patienter. Men denne proces tager sin tid før den får sin fulde virkning - og valg afholdes hele tiden.

Dette er endnu et stærkere problem der kan overlades til nogle andre i de kommende år.

Stadig større papirarbejde til lægerne i velfærdsstaterne, med regeringsbetalt lægehjælp, og reduceringer i betalingerne til de læger, for at udsætte ‘fallitdagen’ betyder at lægeprofessionen sandsynligvis vil tiltrække færre af de bedste unge mennesker der har andre professioner de kan vælge - nogle der betaler bedre og har færre hindringer. Men også dette er et problem med lange udsigter - og husk valg afholdes hele tiden. 
 

Med tiden vil alle disse langsigtede problemer indhente de vidunderlige dejlige løgne som er selve livsblodet hos velfærdspolitikerne. Men der kan være rigtig mange valg mellem nu og ‘med tiden’ - og de som er gode til at være politiske løgnere kan vinde en masse af de valg.

Mens ‘virkelighedens dag’ nærmer sig, er der et antal måder, hvorpå man lader som om man klarer krisen. Hvis regeringen løber tør for penge, så kan man jo bare trykke nogle flere. Det gør intet land rigere, men langsomt overføres en del af værdien af de eksisterende penge fra menneskers opsparing og indkomst til regeringen, hvis nytrykte penge er ligeså meget værd som de penge folket arbejdede for og sparede op.

At trykke penge er det samme som inflation - og inflation er en stille løgn, hvormed en regering kan holde sine løfter - på papiret - med med penge der ikke er meget mere værd end de løfter man kom med.

Er det derfor så overraskende at vælgerne med urealistiske forhåbninger vælger politikere der lyver om at de kan opfylde deres forhåbninger?
Thomas Sowell
Thomas Sowell is a senior fellow at the Hoover Institution in Stanford, Calif. He is the author of 28 books, including "Dismantling America" and "Basic Economics: A Common Sense Guide to the Economy."
http://www.wnd.com/2012/05/the-best-politicians-are-shameless-liars/

onsdag den 30. maj 2012

Polske dødslejre??

Polen kræver undskyldning af Obama for dødslejr bemærkning

Raf Sanchez

US Præsidenten begik fejlen under en ceremoni i Det Hvide Hus,  samtidig med han hædrede Jan Karski, en polsk modstandskæmper der var blandt de første til at slå alarm over Nazi koncentrationslejrene.



Polen har længe været følsom over for enhver antydning af at man var involeret i Holocaust, og har ganske korrekt påpeget at lejrene på polsk jord blev ledet af de besættende tyske styrker. 

Udenrigsminister Radek Sikorski gik på Twitter og bad om at Det Hvide Hus undskyldte for den “afskyelige fejl” og sagde at premierminister Donald Tusk ville komme med en udtalelse onsdag morgen. 

“Det er en skam at denne vigtige ceremoni blev præget af uvidenhed og inkompetence,” skrev han.
Obamas fortalelse blev omtalt fyldigt på polsk TV og på Twitter. 

Tommy Vietor, præsidentens talsmand for det nationale sikkerhedsråd kom med en forklarende udtalelse, men en undskyldning kom ikke. 

“Præsidenten henviste til Nazi dødslejrene der befandt sig i Polen. Præsidenten har demonstreret i ord som handling hans bundsolide forpligtelse overfor vor nær alliance med Polen,” sagde han ifølge the Economist.
 

Polens følsomhed overfor emnet er således at dets ambassade i Washington har et stort faktaark med råd om hvordan man retter journalister der benytter talemåde “Polsk dødslejr.” 

"Vi kan ikke tillade at historien forvrænges,” siger guiden. 

Dan Quayle stavede "potato" forkert og han blev dømt som værende idiot. George Bush udtalte “nuclear” forkert og blev ristet over glødende kul. Obama har talt om 57 stater, det østrigske sprog, misfortolket “corpsman” og taler nu om polske dødslejre - og han vil igen, upåtalt,  få lov til det af medierne.

Obama og hans hashrygende skoletid

Obama og hans pot-rygende Choom Gang’

                   
Jonathan Karl                   

Ikke som  Bill Clinton så har Barack Obama aldrig forsøgt at sige han ikke inhalerede.

I sine memoirer “Dreams of My Father,” fra 1995, skriver Obama om at ryge pot, nærmest som dr. Seuss skrev om at spise æg og skinke. Som elev i high school skrev Obama at han røg “i en hvid klassekammerats funklende nye varevogn,” han røg i “soveværelset hos en eller anden bror (sort)” og han røg “på stranden med et par unger fra Hawaii.”

Han pulsede det her og der. Han ville ryge del allevegne. 

Nu da David Maraniss snart udgiver en biografi med titlen “Barack Obama: Historien” kommer der flere detaljer om Obamas pot-rygende dage, komplet med vidnesudsagn fra den unge Barry Obamas high-school kammesjukker, en gruppe der gik under navnet Choom Gang.” Choom var slangudtrykket for at ryge marihuana.
 

Maraniss portrætterer teenage Obama som ikke kun en pot-ryger, men en pot-rygende igangsætter. “Som et medlem af Choom Gang,” skriver Maraniss “var Barry Obama kendt for at begynde nogle pot-rygnings tendenser.” 



Den første Obama inspirerede trend: “Total Absorbering” eller “TA.” 

“TA” var det modsatte af Bill Clintons påstand om at han som elev på Rhodes ved Oxford røg marihuana, men aldrig inhalerede.” forklarer Maraniss. Således foregik det: Hvis du pustede ud for hurtigt når du var med Choom Gang, blev du idømt den straf at du blev sprunget over næste gang jointen gik på omgang.” 

Som en af Obamas gamle high-school kammerater fortæller Maraniss: “At spilde en god joint var ikke noget der blev tolereret.” 

En anden Obama opfindelse: “Ramme taget.” 

“Når de røg i en bil skulle alle vinduerne være rullet op så ingen røg kunne komme ud og gå til spilde; når marihuanaen var færdig, slog de hovederne tilbage og indsnusede den sidste smule røg fra bilens loftsbeklædning.” 
Maraniss siger også at Obama var kendt for sine “afbrydelser”: “Når en joint var på omgang, albuede han sig vej ind, uden for rækken, og råbte ‘Afbrudt!’ og tog et ekstra hiv.” 

Skønt Obama selv skrev at han og hans pot-rygenden kammesjukker var en “klub af utilfredse,” siger Maraniss at det ikke er helt sandt. 

“Faktisk var de fleste medlemmer af Choom Gang pæne studerende og atleter der blev succesrige og produktive advokater, skribenter og forretningsfolk,”skriver Maraniss. 

En bemærkelsesværdig undtagelse var Ray, gruppens potforhandler, der var kendt for sin evne til at “score kvalitetsvarer,” og som år senere blev slået ihjel af en forsmået bøsseelsker med en spidshammer.

Det lykkedes Obama at blive en ganske udmærket student trods al den pot-rygning og ukonventionelle studievaner. 

“Han fortalte sin Choom Gang, at tricket var at lægge lærebogen under hovedpuden, natten før man skulle op og eksamen blev bedre,” skriver Maraniss. Jaså, jaså! 

Tilbage det pot-rygningen. 

Hawaii tidligt 1970’erne var noget at et pot-rygende Mekka. 

“Det blev solgt og røget lige for næsen af dig; Maui Wowie, Kauai Electric, Puna Bud, Kona Gold, og andre lokale varianter af pakalolo (marihuanavariant fra Hawaii) var der allerede,” skriver Maraniss.
 

Obamas ven Mark Bendix havde en Volkswagen minibus kendt som “Choomwagon.” De ville ofte køre til Honolulus Mount Tantalus, hvor de parkerede, “tændte for stereoanlægget og spillede Aerosmith, Blue Oyster Cult og Stevie Wonder, fik ild i nogle ‘søde-hawaiianske pinde’ og skyllede det ned med øl på flaske (Choom Gang foretrak Heinieken, Becks, og St. Pauli Girl). Ingen råben, ingen vold, ingen skænderi; de ryddede endog op efter sig, og tog flaskerne med.”

Selvfølgelig kunne det at have røget, drukket og så køre på bjergvejene også være en smule farligt. Især om natten forsøgte de med race. 

I kapløbet mod Mount Tantalus’ top kæmpede de i “Choomwagon” med en anden vens Toyota. Obama var i Toyotaen. Choomwagon nåede først til toppen. Da den anden bil ikke var kommet, kørte Choomwagon tilbage for at finde dem. Her er, hvordan Maraniss beskriver hvad der derpå skete:

“På vejen ned så de en person der slingrede på vejen. Det var Barry Obama. Hvad skete der? Mens de kom nærmere bemærkede de at han lo så meget at han dårligt kunne stå op.”

Hans ven var kørt af vejen. Heldigvis var ingen kommet til skade. Og forbavsende nok undgik de problemer med at efterlade føreren alene med politiet ved at hævde, at det var blot en uheldig “manøvre.” 

Maraniss konkluderer i kapitlet om Obamas high school år ved at se på en bemærkning som Obama har skrevet i sin årbog fra high school i en sektion reserveret studerende så de kan komme med en linje eller to og takke de som har hjulpet dem. 

Obama havde skrevet dette: “Tak til Tut (hans bedstemor), Gramps, Choom Gang og Ray for alle de gode stunder.” 

Maraniss bemærker: “ Ray var den ældste der var med Choom Gang, og solgte dem pot. En hippie stofsælger fik hans anerkendelse; hans mor gjorde ikke.” 

Det Hvide Hus har sagt til ABC News at man ingen kommentarer har.

Se flere fotos af Barack Obama som barn og teenager HER

 Jonathan Karl               
http://abcnews.go.com/blogs/politics/2012/05/obama-and-his-pot-smoking-choom-gang/

tirsdag den 29. maj 2012

Energiopråb - Fusion er fremtiden. Del 1.


Energiopråb nr. 1

Pat Boone

For næsten præcis et år siden begyndte jeg på en række af fem artikler om “Vor Første, Bedste og Eneste Håb.” Håbet om at genskabe Amerikas økonomi gennem udviklingen af nye energikilder og services der kan benyttes med godt afkast over hele verden for at kunne tilbagebetale vor nuværende (og knopskydende) nationale gæld på 16 billioner dollars. Håb for hele menneskeheden så vi kan trives i dagens verden...og for de kommende generationer. Læs artiklerne her på synopsis:  se forneden.

Løsningen er selvfølgelig for Amerika på korrekt vis at løse vort energibehov en gang for alle ved at udvikle en faktisk uudtømmelig, miljømæssig nærmest perfekt kraftkilde. Det er ikke sol, vind eller nogen anden type af fossilt brændsel. Og den har været kendt i videnskabens verden i årtier.  



.

Jeg indledte mine artikler med at indrømme at jeg ikke er videnskabsmand. Men jeg er en bekymret borger; jeg er nysgerrig og kreativ; jeg blev født med en høj IK, og en aktiv intelligens; jeg har gjort det til min levevej at søge logiske svar på den lurende energikrise i verden. Jeg har været under oplæring og er blevet vejledt af adskillige rigtige videnskabsfolk - og jeg har fået en del ros af mange i den videnskabelige verden for at gøre meget komplekse emner forståelige for ikke-videnskabsfolk, som mig selv. (Jeg vil give nogle links i denne klumme for de som har lyst til at kontrollere hvad jeg skriver.)

Og i denne søgen efter “Energiens Hellige Gral” har der været nogle spændende lovende fremskridt!

For det første så bemærk den seneste meddelelse fra den kinesiske premierminister Wen Jiabo i dennes regeringsrapport fra 5. marts 2012 om at Kina vil holde inde med deres blinde udvidelse indenfor sol og vindkraft og koncentrere sig om kerne og hydroenergikilder. Hvorfor? Fordi sol- og vindkraft har vist sig at være altfor uforudsigelig og dyrt i brug for “kraftværker.” Kina har kalkuleret at mindre end 1% af Kinas elektriske energi kunne opnåes gennem solenergi. Ikke sandt? Kina ser på dette med realistiske øjne ... og det gør vi ikke, indtil videre.

Mens objektiv videnskabelig forskning og det frie initiativ får greb om Kina så vil disse praktiske mennesker ændre kurs ganske dramatisk. Der var færre end 300000 biler i Beijing i 2005; der er i dag over 5 millioner! Og det projekteres med at hvis alle disse biler var elektrisk drevne, så ville det kræve et areal på cirka 300 kvadratkilometer med solceller for at skaffe energi, og det kun til tre timers daglig drift, seks dage om ugen!

Forstår du forbindelsen mellem elektricitet og transport? Olie, gas og kul er det som skaber “kraften” og endog kilden til elektricitet for batterierne i køretøjerne. Og denne verden vil helt sikkert løbe tør for de kilder. I bedste fald vil det tage omkring 20 år at udvikle en ny større kilde til kraft, og længe før det vil benzin være meget dyrt at skaffe og fordele. 
 
Tokamak - Kinas fusionsreaktor

I erkendelse af det har Kina meddelt at man vil bruge 15 miliarder dollars på at påbegynde en elktrisk-bil-industri i landet. Og Renaults “Better Place” i Israel arbejder på at erstatte de flest af Israels benzinbiler med deres Renault ZE, en praktisk familiebil, elektrisk, i Honda accord størrelsen.

Ganske så alarmerende er Amerika ved at blive ‘kørt’ agterud. Vi er langsomme til at erkende at en ny energikilde skal skabes og det meget hurtigt, ikke kun for USA, men for hele verden.

Dog er løsningen ikke ny. Millioner af skolebørn har hørt svaret; de aner det bare ikke.
E=MC2 er muligvis den oftest citerede videnskabelige formel  i landet af ikke-videnskabsfolk. Mn hvad betyder det egentlig? Det betyder Masse og Energi er blot forskellig former for det samme - og kan konverteres fra den ene form til den anden. Og det betyder at en lille smule masse, eller materiale, kan konverteres til enorme mængder af energi. Det er det som kontrolleret fusionenergi handler om: Konvertere en lille mængde stof til enorme mængder energi. Klik her for at se Albert Einstein’s egne ord og høre hans stemme (MP3.)

Er dette blevet gjort før? Helt sikkert. “Vis mig det,” siger du. OK. Den 30. oktober 1961 igangsatte russerne en fusionsreaktor der generede tilstrækkeligt med energi til at kunne forsyne hele Las Vegas i over to og et halvt år. “Brændstoffet” var cirka 23 kilo hydrogen og litium isotoper.

Dette var en opfølgning på Nikita Kruschevs løfte om at vise USA en “Kuz’kina Mat” (“vi skal vise Jer”) ved FN gGeneralforsamlingen i 1960. Russerne henviste til denne begivenhed som “Tsar Bomba,” eller “kongernes bomber.” Ikke desto mindre skabte det en ubegribelig mængde energi - og bemærkelsesværdig ren i betragtning af manglen på utilsigtede restprodukter, herunder radioaktivitet.
Amerika havde allerede gjort noget lignende, i en mindre skala, i marts 1954, da man afprævede den første anvendelige “brintbombe” ved navn “Castle Bravo.” 


Uheldigvis fandt begge disse begivenheder - der altså demonstrerede at mennesket kunne mangedoble den tilgængelige kilde til energi gennem fusion af lette elementer, modsat fissionen af plutonium og tunge radioaktive elementer - sted i en militær og våbensammenhæng. Og det afsporede og forsinkede udviklingen af denne langt mere ønskværdige fusionsenergiteknik.

Fusion af lette elementer og dens evne til at tjene som en energikilde blev først forudsagt af Atkinson og Houtermans i 1929 i et skelsættende dokument udgivet i Berlin i 1929. I 1939 viste Hans Bethe hvordan fusion giver solen og stjernerne kraft og han modtog i 1967 Nobel Prisen i Fysik for sit arbejde. I 1942 havde den amerikanske fysiker Dr. Edvard Teller anmodet om akademiske drøftelser af fredelig anvendelse af fusionsenergi før Los Alamos laboratoriet var operationsklar. Så i 1950, samarbejdede de russiske fysikere Andrei Sakahrov og Igor Tamm -- hvilket førte til de første koncepter om magnetisk indespærring og tokomak, baseret på et brev sendt til den sovjettiske ledelse af en sergent i hæren Oleg Lavrentyev.

Tingene blev kompliceret til det værre med et antal “fluer i salven”: Afslutningen af 2. Verdenskrig, kommunismens hurtige opstigning og arrestationerne af Julius og Ethel Rosenborg i USA, der overdrog militære og atomvåbenhemmelighed til Sovjet. Både dr. Sakahrov og dr. Teller i Amerika fik til opgave, af deres regeringer at udvikle termonukleare våben ved anvendelsen af fission til at igangsætte fusion. Teller udviklede hurtigt Teller-Ulam Brintbomben hvis design blev benyttet i Castle Bravo prøven.

Den ekstremt produktive fusion blev skubbet til side til fordel for en ekstremt destruktive fission. Det var verdens - og civilisationens - tab.

Idet han stadig søgte en fredelig anvendelse af kernenergi foreslåg Sakahrov i 1962 brugen af lasere i det som ville blive en del af udviklingen af fusion ved navn Inertial Confinement Fusion eller ICF. Mere om det senere.

I Amerika udviklede Dr. Teller et vigtigt princip der omfatter brugen af röntgenstråler til at ramme brintmål og dermed igangsætte fusionreaktionen. Skønt han benyttede det i sit design af brintbomben så vidste han også at dette kunne være hemmeligheden til den fredelige anvendelse af kontrolleret fusion til energiproduktion. Hans opdagelser i fusion antænding førte med tiden til grundlæggelse af Lawrence Livermore National Laboratories sammen med Ernst Lawrence i 1952. 

Fra Lawrence Livermore Lab
Arbejde med fusionsudvikling fandt også sted i U.K.,men Rosenberg spionskandalen og andre intriger der omfattede den tysk/britiske videnskabsmand Klaus Fuhs forårsagede hurtigt at alt arbejde med fusion i U.K. blev “klassificeret,” og USA fulgte efter. Men Teller protesterede på det ihærdigste og skrev til sin ungarnske kollega fysikeren Leo Szilard: “Vort eneste håb er at skaffe kendsgerningerne for folket. Dette kunne hjælpe med til at overbevise enhver om at den næste krig vil være fatal (for hele menneskeheden)...og dette ansvar skal i sidste ende overføres til folket som et hele og det kan kun gøre når kendsgerninger bliver kendt.”

Det er lige præcis derfor jeg, og mine mentorer, føler at disse artikler er så livsvigtige. Hvis amerikanerne kan komme til at forstå hvor livsvigtig fusionenergi er, og de vil udøve folkets magt, så kan Amerika vinde vor fremtid. Hvis vi ikke gør det ....vil vi blive et Tredje Verdens Land.

Følg med i de næste to artikler. (kommer her på synopsis)


Pat Boone, efterkommer af den legendariske pioner Daniel Boone, har været en topsælgende sanger, stjerne i sin eget TV-serie, filmstjerne, på Boradway, og en forfatter, i en karriere der har spændt over 50 år. Under den klassiske rock & roll æra i 1950’erne solgt han flere plader end nogen anden kunster udover Elvis Presley.
To learn more about Pat, please visit his website.


http://www.wnd.com/2012/04/urgent-energy-alert-for-america-part-1/



Artiklerne i første omgang kan læses her:

mandag den 28. maj 2012

Billedmanipulation - ækel politik

Illusionstrick med billeder fra Obamas Indsatsværelse

Mara Zebest

Tilsyneladende har min forrige artikel (her på synopsis) om det berømte foto fra “Indsatsværelset,” forårsaget en sitren der er over hele landet, Svaret på den går fra nogle øjen-åbnende tips fra andre fotos til nogle få forvirrende krtikspunkter med hensyn til motivationen til at fotoredigere billedet fra værelse.
Svaret på det sidste kan opsummeres til et enkelt punkt ‘At skjule sandheden.’
Obama var ude at spille golf mens Osama bin Ladan missionen var i gang, og administrationen havde brug for foto setuppet der fra ‘Indsatsværelset’ til brug for at vildlede offentligheden - for at give en illusion om at han er præsidentværdig.
 
Hele Obama’s “konstruerede præsidentskab” og administration er opbygget på denne måde. Ikke kun kan fotoets legimitiet betvivles, men ligeledes den fortællende illusion bag det. Obama kendte til OBL bosted i et års tid, og nægtede at handle. CIA indrømmer at der “ingen live video” som antydet ved det ikoniske foto fra Det Hvide Hus. Alle og enhver kan gætte på hvad det opmærksomme publikum betragtede, men det var helt sikkert ikke angrebet på Osama bin Laden.
Det er netop blevet oplyst at et yderst fortroligt CIA memo blev udarbejdet, der gjorde det klart at militæret skulle påtage sig skylden for eventuelle fejl, mens Obama kunne kræve al hæderen for succeserne.  
Ikke overraskende synes de ægte helte at have et problem med denne form for succestilkendegivelse og ved at benytte vore tapre SEALs til politiske formål. Hvorfor skulle Obama have brug for at photoshoppe fotos fra ‘Indstasværelset?’ Af samme årsag som der ligger bag alt andet han foretager sig: At influere på den opfattelse at alt handler om Obama.



Som opfølgning på den forrige artikel vil nu et andet billede fra ‘Indsatsværelset’ være målet for en diskussion her. For de som gerne vil downloade billedet i en højere opløsning - her.
Dette Hvide Hus Flickr link er et fremragende sted at se nærmere, i en højere opløsning, på mange at billedserierne fra Det Hvide Hus.
 
Jeebs fra Men in Black
Allerede ved første blik bliver tilskueren overvældet at den massive ryg på Obamas jakke -- besynderlig overstørrelse skuldre og arme, som støtte til det lille hoved. Hvis der kommer flere fotos som dette så kan man med god grund spekulere over om ikke Jeebs er inspirationen.

For nu at være rimelig, så leder det første indtryk øjet til at tro at det beigefarvede tøj under højre armhule tilhører Robert Gates bukser (står til højre nær Obama). Imidlertid, hvis det skulle være tilfældet, hvem tilhører buksebenet så under venstre armhule? Det er ikke helt og aldeles ubetinget klart og betragteren skal bruge lidt tid for måske at komme frem til en konklusion om disse tekstilstrimer måske skulle være indsyninger i jakken. Måske har New York Times  fundet at tilstedeværelsen af disse tøjstrimler også har været distraherende - og det er årsagen til denne beskårne udgave.
 

Selv med denne besynderlighed opklaret er billedet ikke uden betragtelige andre problemer. Hvis man går op fra ‘Jernmandens’ skuldre til det slørede Jeebs-størrelses hoved, så zoom ind for en nærkig på højre nakkeside og øre. Den højre del af nakken mangler en lille,  men dog vigtig del -- der ligesom mangler noget der ved jakkekanten og fremviser et gennemsigtigt hul (hvor en telefon der ligger på bordet kan ses gennem nakken).
 
Det højre øre er også noget misvisende langs kanten. Den øverste ørekant er sløret, men stadig rimeligt tydelig (lige venstre ørekant), men mens øjet går ned rundt om højre ørekant da er en del fjernet fra den ydre ørekant, og den resterende pixelkant fremvisning er i betragtelig grad skarp (altså mindre sløret) ved den nederste del.
 

Vi skifter til en anden del af billedet, der der synes at være en svævende hånd der blandt de tilstedeværende i ‘Indsatsværelset.’ Man kan  måske blot at fastlå at en krop var overskygget af folkene foran. Det ville dog forekomme ganske fornuftigt af finde nogle svar ved at se på reflektionerne på monitorerne bag dem. Ved at anvende billedjustering til at klargøre alle farveværdierne på monitorerne, da bliver detaljer i reflektionen mere fremtrædende og lettere at skelne. Husk at justeringen der anvendes her ved monitorerne vil forvrænge farveværdierne -- således at skjorten der forekommer at være hvid kunne være manden med den blå skjorte på billedet. Fingrenes krumning synes dog anderledes end den svævende hånds, ligesom den kendsgerning at det er en mand på reflektionen, mens den svævnede hån udviser feminine karaktertræk.  
Manden med den blå skjorte der står op i værelset synes ikke at passe på manden på reflektionen.
Hvis reflektionen ikke er manden med den blå kjorte, men snarere et individ der er blevet dækket for, hvor er så manden med den blå skjorte på reflektionen? Ville han ikke være foran det overskyggede individ (i reflektionen)? På samme måde, hvis den svævende hånd ikke passer til hånden på manden fra reflektionen, hvor i værelset befinder manden fra reflektionen sig så (hvis hånd er nær ved kinden)? For slet ikke at nævne, at kroppen med den svævende hånd stadig ikke kan redegøres udfra reflektionen.

I tilfælde af at du undrer dig over, hvordan folkene i værelset svarer til reflektionerne på monitorerne bag dem så er der et billede,  ud fra hvilket du selv kan evaluere. Husk at reflektionerne er i vinkler der ligner det man har i et spejl, altså omvendt.

Vi går tilbage til det første ‘Indsatsværelses’ foto der kan ses her, og nogle flere problemer der ikke var med i den sidste artikel. 
 
Er der ikke et andet tydelighedsproblem når man zoomer tæt ind på Gates ansigt? Clintons jakkemønster kan ses helt inde i Gates pupil. Den tot hår der er så gennemsigtig nær Gates pande kan være et slet skjult forsøg, når det er i kontrast til den yderst klare fremvisning af Clintons hår (sidder ved siden af Gates) og et lignende ‘forsøgs’ tydeliggørelse af den samme hårtot man kan se hos Gates på fotoet med  Obamas “kæmperyg.”
  
En understreget linje i billede viser det område der ligner er maskeret forsøg på at give det en naturlig illusion.

En endelig note skal være på det slørede billede foran Hillary Clinton, hvor Det Hvide Hus kom med den forklaring at sløringen var nødvendig for at skjule fortroligt materiale. Fair nok.

Men hvordan kan det være at dette formodede fortrolige dokument blev sløret når omslaget der ligger på Hillerays skød ikke er? Overskriften på omslaget er “TOP HEMMELIGT KODEORD NOFORN” (Not Releasable to Foreign Nationals/Governments/Non-US Citizens (US government)med en undersætning “Til kun brug i Det Hvide Hus ‘Indsatsværelset.”  
Huske at kodenavnet for OBL missionen blev lækket som “Geronimo,” så dette er helt tydeligt et andet kodeord. Er dette endnu en vildledende forsøg på sådant helt tilfældigt at udgive fortroligt materiale til vore fjender? I lyset af de utallige beretninger, her fornylig om det hemmelige, -under radar- program om at løslade Taliban indsatte -- er det ikke svært at få den følelse at denne administrations mission er at sabotere sikkerheden og suveræniteten ved denne nation, fremfor at beskytte den.


Mara Zebest is a graphic artist and co-author for a number of Adobe product books, including the Inside Photoshop series, which typically exceeded 1,000 pages, published in at least ten different languages around the world.  She is also tech editor for numerous books for both Adobe and Microsoft products and has worked closely with the Cold Case Posse (CCP) for Maricopa County Sheriff's Office (MCSO) in providing evidence on Obama's forged birth certificate.


Read more: http://www.americanthinker.com/2012/05/the_illusion_of_obamas_bin_laden_raid_situation_room_leadership.html#ixzz1vh3UYyY4

Til anbefaling: http://synopsis-olsen.blogspot.com/2012/05/drabet-pa-bin-laden-hvad-ikke-fortlles.html