En fælles sag
Jeremy Lott
Mitt Romney rækker ud mod evangelikerne ved Jerry Falwell's universitet.
Mitt
Romney benyttede ikke en eneste gang ordet “Mormon” i sin dismission
tale ved Liberty University i denne uge, men han undlod helt sikkert
ikke at berøre spørgsmålet.
De politiske journalister vurderede hans kommentarer om at “ægteskab er et forhold mellem en mand og en kvinde,” som et hip til præsident Obama der netop har støttet bøsseægteskabet og er blevet kaldt vor “Første Gay Præsident” af Newsweek. I sandhed var det muligvis ligeså meget for at henvende sig kraftigt til De Evangeliske, om de moderne mormoner der for lang tid siden har sløjfet polygamiet.
De politiske journalister vurderede hans kommentarer om at “ægteskab er et forhold mellem en mand og en kvinde,” som et hip til præsident Obama der netop har støttet bøsseægteskabet og er blevet kaldt vor “Første Gay Præsident” af Newsweek. I sandhed var det muligvis ligeså meget for at henvende sig kraftigt til De Evangeliske, om de moderne mormoner der for lang tid siden har sløjfet polygamiet.
“Mennesker
med forskellige tro, som Jeres og min,” sagde han til afgangsklassen på
det Southern Baptist tilknyttede college, “undrer sig sommetider over,
hvor vi kan mødes med et fælles formål, når der nu er så mange
forskelle i troslærer og telologi?”
Romneys
svar på det spørgsmål var overraskende, fordi det undgik politik. “Vi
kan mødes til gudstjeneste, i den fælles moralske overbevisning om vor
nation, der stammer fra et fælles syn på verden.” Og han tilbød, som “den
bedste løsning” for sandheden, i denne udtalelse, “eksemplet med kristne
mænd og kvinder der arbejder og vidner for at få bragt Guds kærlighed
ind i enhvers liv.”
Det specifikke eksempel som han erindrede om var den afdøde Chuck Colson: Nixons smædeskriver, en konvertit, og prædikant for fængslede. Romney sagde, at Colson var blevet “garanteret af mennesker med indflydelse” at efter han havde aftjent sin straf for sin medvirken i Watergate, “så kan en mand med hans forbindelser og erfaring stadig leve meget komfortabelt.”
Disse ‘med indflydelse’ ville “foretage nogle opringninger, få Chuck placeret, og lade ham endnu engang være en vigtig person.” Colson besluttede i stedet at lægge sine kræfter hos de tilfangetagne og blev “ i stedet et stort menneske.”
Det var det andet hip Romney gav de politiske analytikere i sin tale, men muligvis ikke den mest risikofyldte. Den første var en vittighed rettet mod sig selv og grundlæggeren af Liberty, den adføde præst Jerry Falwell.
Falwell havde besøgt Romneys i deres hjem i Belmont, Massachusetts, og det var nu tid for at få taget et billede. Mitt havde foreslået at Falwell var i midten af billedet, med ham og Ann på hver side. Falwell sagde nej. Anne burde være foran og i centrum. “Han forklarede, ved at pege på sig selv og mig ‘For ser du Kristus døde mellem to tyve.’”
Romneys tale var behersket og, som således, elegant. Han identificerede sig selv som en Mormon uden at benytte ordet. Han benyttede ordene “Gud, Jesus, Kristus, og Herren” nogle gange, men set fra en skribents side aldrig forgæves, uden et formål.
Romney tog også handsken op med amerikansk historie der skulle skabe hans kampagne i de kommende måneder. “Fra begyndelsen har denne nation stolet på Gud, ikke mennesket,” sagde han, og føjede til, “Religiøs frihed, er den allerførste frihed i vor Forfatning.”
The Liberty dismissionstalen var nærmest en anti-politisk tale, og derfor en radikal politisk tale. Business Insider havde overskriften, “Mitt Romney har netop givet den bedste tale i 2012 kampagnen.” De synspunkter han fremførte om religion, familie, velgørenhed og vor kultur fortræffeligheder var ikke det sædvanlige sammenkog af ophedede platheder og rødt kød som vi eller ville forvente fra en de facto Republikansk nomineret.
Måske skyldtes det selve begivenheden. Han fortalte afgangselelever fra Liberty at deres værdier ville “ikke altid være målet for offentlighedens beundring.”
Den Brigham Young University-uddannede Romney tilføjede “jo mere du lever efter din tro des mere vil du skulle udholde verdens censur.” Han efterlod de tilstedeværende med en meget stærk fornemmelse af, at han i det store billede deler de overbevisninger.
Det specifikke eksempel som han erindrede om var den afdøde Chuck Colson: Nixons smædeskriver, en konvertit, og prædikant for fængslede. Romney sagde, at Colson var blevet “garanteret af mennesker med indflydelse” at efter han havde aftjent sin straf for sin medvirken i Watergate, “så kan en mand med hans forbindelser og erfaring stadig leve meget komfortabelt.”
Disse ‘med indflydelse’ ville “foretage nogle opringninger, få Chuck placeret, og lade ham endnu engang være en vigtig person.” Colson besluttede i stedet at lægge sine kræfter hos de tilfangetagne og blev “ i stedet et stort menneske.”
Det var det andet hip Romney gav de politiske analytikere i sin tale, men muligvis ikke den mest risikofyldte. Den første var en vittighed rettet mod sig selv og grundlæggeren af Liberty, den adføde præst Jerry Falwell.
Falwell havde besøgt Romneys i deres hjem i Belmont, Massachusetts, og det var nu tid for at få taget et billede. Mitt havde foreslået at Falwell var i midten af billedet, med ham og Ann på hver side. Falwell sagde nej. Anne burde være foran og i centrum. “Han forklarede, ved at pege på sig selv og mig ‘For ser du Kristus døde mellem to tyve.’”
Romneys tale var behersket og, som således, elegant. Han identificerede sig selv som en Mormon uden at benytte ordet. Han benyttede ordene “Gud, Jesus, Kristus, og Herren” nogle gange, men set fra en skribents side aldrig forgæves, uden et formål.
Romney tog også handsken op med amerikansk historie der skulle skabe hans kampagne i de kommende måneder. “Fra begyndelsen har denne nation stolet på Gud, ikke mennesket,” sagde han, og føjede til, “Religiøs frihed, er den allerførste frihed i vor Forfatning.”
The Liberty dismissionstalen var nærmest en anti-politisk tale, og derfor en radikal politisk tale. Business Insider havde overskriften, “Mitt Romney har netop givet den bedste tale i 2012 kampagnen.” De synspunkter han fremførte om religion, familie, velgørenhed og vor kultur fortræffeligheder var ikke det sædvanlige sammenkog af ophedede platheder og rødt kød som vi eller ville forvente fra en de facto Republikansk nomineret.
Måske skyldtes det selve begivenheden. Han fortalte afgangselelever fra Liberty at deres værdier ville “ikke altid være målet for offentlighedens beundring.”
Den Brigham Young University-uddannede Romney tilføjede “jo mere du lever efter din tro des mere vil du skulle udholde verdens censur.” Han efterlod de tilstedeværende med en meget stærk fornemmelse af, at han i det store billede deler de overbevisninger.
Jeremy Lott is editor of RealClearBooks.com and RealClearReligion.org and associate editor of RealClearScience.com.
http://spectator.org/archives/2012/05/14/common-cause
Ingen kommentarer:
Send en kommentar