Stemmeret til kvinder - historien i USA

Kvinderettigheder og Republikanere. Nogle kendsgerninger

David Catron    
   

Republikanernes langvarige “krig mod kvinder” omfatter sådanne rædsler som at give dem stemmeret. 

Da Obama genvalgshold begyndte at udvikle deres store strategi for at narre flertallet af vælgerkorpset til endnu engang at støtte præsidenten vidste de at de havde brug for få en masse af de skuffede kvindelige vælgere tilbage - ind i den Demokratiske hjord. Således fandt de på den fiktionsagtige Republikanske “krig mod kvinder.” Og da de er klar over, at vort regerings uddannelsessystem længe har givet op i undervisning i historie, da frygter Obamas lejesvende kun meget lidt at offentligtheden ville erkende at GOP (Grand Old Party -Republikanerne) støtte til kvinderettighederne går helt tilbage til grundlæggelsen i 1854. 

Præsidentens mænd behøver heller ikke bekymre sig om at de Demokratiske frontgrupper som National Organization for Women, og meget mindre “nyhedsmedierne” vil minde de kvindelige vælgere om at det at de har mulighed for at stemme blev vundet for dem af Republikanerne selvom Demokraterne kæmpede voldsomt imod. 
                           

De fleste uddannede amerikanere kan kun svagt huske den amendment (tilføjelse) der blev givet for at kvinder kunne få stemmeret, og vedtaget i Kongressen i 1919 og endeligt godkendt i 1920. Men antallet af mennesker der kender noget til den cirka 40 år jurakrig der gik forud for den sejr er langt mindre end publikum hos MSNBC.

.

Den krig begyndte i 1878, da en Republikaner fra Californien ved navn A.A. Sargent introducerede den 19. Amendment blot for at se den blive stemt ned af den Demokratisk kontrollerede Kongres. Krigen sluttede endelige fire årtier senere, da Republikanerne vandt en jordskredssejr i Huset og Senatet, og dermed fik magt til at få Amendment vedtaget trods den konstante opposition fra de fleste valgte Demokrater - herunder præsiden Woodrow Wilson, som suffragetterne ofte omtalt som “Kaiser Wilson.” 

En af de meste interessante slag i den lange krig i Kongressen om kvinders frigørelse omfattede mormonerne i Utah. I 1870, næsten 50 år før Kongressen vedtog 19. Amendment, gav territoriet Utah kvinderne stemmeret. Dette var efter opmuntring af medlemmer af Kongressen der var imod polygami, som blev praktiseret af velhavende mormorer. Deres håb var at ved at give kvinder stemmeret, så¨ville Utah’s kvinder hurtigt få sat en stopper for “det afskyelige polygami.” Utahs kvinder beviste virkelig at de have stærke meninger vedrørende dette emne. De stemte i overvældende grad for det. Kongressen svarede igen ved at vedtage Edmunds-Tucker Loven af 1882, der fratog Utahs kvinder stemmeretten og også krænkede 1. Amendment ved at forbyde Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, og ekspropriere meget af deres ejendom. 

Samtidig fortsatte Republikanerne med at genintroducere den 19. Amendment i Kongressen hvert år, men Demokraterne var i stand til at indkapsle den i forskellige komiteer i endnu et årti, før man gav lov til at hvert kammer at stemme om det. I 1887 nåede det endelig Senatet. Endnu engang, blev det imidlertid nedstemt med 34 mod 16. Efter dette tilbageslag, gav kvindernes rådgivere dem tilskyndelse til at lægge pres på Kongressen ved at overbevise forskellige statslovgivende forsamlinger om at de skulle indføre stemmeret for kvinder. 

Dette gav nogle succeser. Ved århundredeskiftet havde forskellige Republikansk kontrollerede stater, herunder Wyoming, Colorado og Idaho, givet kvinder stemmeret. Under de første ti år af de nye århundrede fulgte adskillige andre stater med, herunder Washington og Californien.

 

Kongressen fandt det imidlertid ikke passende at stemme om problemet før 1914, da det endnu engang blev nedstemt af Senatets Demokrater. Efterfølgende kom det igen til afstemning i januar 1915 i Huset, hvor det faldt med stemmerne 204 -174. Ikke desto mindre fortsatte Republikanerne med at presse på, selv efter det blev nedstemt igen tidligt i 1918. Det store gennembrud for 19. Amendment kom da præsident Wilson, en sand Demokrat, brød sit mest højtidelige valgløfte. Han havde forpligtet sig til at holde USA ude af den europæiske konflikt der havde raset siden 1914, og så besluttede han at gik ind i krigen alligevel.

Dette gjorde scenen klar for midtvejsvalget i 1918 hvor vælgernes vrede gav Republikanerne magten i både Huset og Senatet. Dette gjorde det langt om længe muligt for GOP at være i en position så deres Amendment kunne vedtages trods Demokraternes modstand. 

Det følgende forår introducerede Republikaneren James E. Mann, fra Illinois, igen 19. Amendment i Huset og det blev vedtaget med overvældende flertal. Kort derefter vedtog det nu Republikansk dominerede Senat den også, og dermed var vejen ryddet for godkendelse af staterne. På dette tidspunkt havde præsident Wilson også indset virkeligheden, at kvinderne uundgåeligt ville få stemmeret, og han bøjede sig. Men Demokraternes modstand var på ingen måde død. De gjorde deres bedste for at forhindre af Amendment blev ratificeret: “Da Amendment blev underlagt stater, havde 26 af de 36 stater der ratificerede den Republikansk flertal i den lovgivende forsamling. Af de ni stater der stemte imod, var de otte Demokratiske.” 

Mange af disse Demokratisk kontrollerede stater nægtede at ratificere Amendment helt frem til 1970’erne.

 

Tilsyneladende håber Obama genvalgsstaben desperat, at de fleste kvindelige vælgere ikke kender til denne historie og de regner med at “nyhedsmedierne” og de fagforeninger der kontrollerer vor regerings uddannelsessystem ikke får den at vide. 

De er klar over, at hvis vælgerne hører sandheden om den rolle de to partier virkelig spillede i spørgsmålet om kvindernes rettigheder, da vil alle, udover nogle få Obamazombier, se at “krigen mod kvinder” var det fupnummer som det er. 

Hvis de sker, kunne de dermed komme til at stå overfor den dødbringende udsigt til at skulle diskutere Obamas mistrøstige resultater. Og de ved at de da næsten helt sikker vil tabe den 8. november.

                    
   
David Catron is a health care revenue cycle expert who has spent more than twenty years working for and consulting with hospitals and medical practices. He has an MBA from the University of Georgia and blogs at Health Care BS.

http://spectator.org/archives/2012/04/30/republicans-and-womens-rights