Det skal jo blæse hele tiden

Om det dog bare blæser

ALAN CARUBA                                             
                   

Jeg vil vædde på du ikke ved at den 15. juni er det Den Globale Vind Dag. Vind er en del at Jordens atmosfære, om det blæser blidt eller voldsom, ja du kan intet gøre ved det. Jo du kan måle dens hastighed og retning, vinden er ligesom skyerne i det store og hele et mysterium for meterologerne.

Dog ikke for FN’s Intergovernmental Panel on Climate Control (IPCC), de mennesker der har bragt svindelnummeret med global opvarmning i spil, som vurderer at kuldioxiod, en luftart som al vegetation er afhængig af får den globale temperatur til at stige, som et resultat af at der afbrændes kul og olie som vore enerkilder.

Jorden har imidlertid været i en afkølingscyklus siden 1998 og fortalerne for “grøn energi” har været i frit fald, en dødsspiral med en utilstrækkelig evne til at levere elektricitet og ikke i stand til at konkurrere med mere pålidelige, mindre omkostningskrævende traditionelle energikilder.

Helt enkelt sagt, så er vind og solenergi en tåbes drøm og en drøm der skal støttes af traditionelle energikilder til alle tider i det tilfælde at det ikke blæser eller om løbet af natten, eller hvis skyerne dækker for solen, og dermed forårsager at solenergien ikke kan blive til elektricitet. Kun en idiot ville have ønske om at blive afhængig af vind og sol, for at få en pålidelig kilde til elektricitet.

 

The Renewable Energy Industrial Index (RENIXX) fører register over værdien af vind og solvirksomheder. I maj måned skønt man ikke læste man om det  i de førende medier, meddelte man 30 af de største bæredygtige energivirksomheder var i handlen på “et alle tiders laveste niveau” og at index “havde tabt 90% af sin værdi siden 2008.” 

Derfor var Sierra Club (miljøbevægelse i USA) naturligvis ivrig efter at fortælle mig om den Globale Vind Dag og at min hjemstat New Jersey havde “potentialet til at udskifte alel de beskidte kul og gasværker i staten.” Afstanden mellem “potentialet” og virkeligheden er vel stort set som distancen mellem New Jersey og planeten Neptun.

Sierra Club (sammen med en bandeopstilling af miljøorganisationer) fører krig mod alle former for energiproduktion og brug. De opfordrede mig til at slutte mig til andre “på en strand i nærheden af dig for en opvisning med drageflyvning og fejringen af New Jersey vindpotentialet ved kysten.” Ikke alene er man imod brugen af Amerikas kæmpereserver af kul, men man har også en “Uden Naturgas” program; endnu en kæmpemæssig kilde til energi for nationen. 

Jeg vil ikke kede dig med listen over RENIXX virksomheder der er gået konkurs, men de omfatter den berygtede Solyndra, Beacon Power, Ener1, og andre som Obama administrationen har “investeret” i og tabt milliarder af skatteydermidler der kunne have været anvendt på motorvejs- og broreparationer eller til at genopbygge vor skrantende militærmagt. Endnu fjorten virksomheder står på listen som “lænende sig op ad” en konkurs.

Maj 2011, opsagde New Jerseys guvernør Chris Christie statens medlemskab af Regional Greenhouse Gas Initiative (RGGI), det eneste forpligtende Co2 kvote handelsprogram i USA. RGGI ville have krævet at New Jersey skulle reducere drivhusgasudledningerne (altså den vitale kuldioxid som planter har brug for). Maine og New Hampshire har tidligere trukket sig fra den koalition på ti stater der ville have reduceret deres kapacitet til at levere elektricitet. Guvernør Christe fik 65 millioner dollars tilbage fra RGGI og det hjalp med til at få balance i statsbudgettet. 

Det er værd at nævne at New Jersy får 50% af sin elektirictet fra atomkraftværker. Af grunde som jeg ikke kan forstå underskrev guvernør Christie et projekt med at bygge et værk på 96 vindmøller, 20-30 kilometer ude i havet. Hvis tilladelsen kan standses, da vil New Jerseys kyst ikke blive klistret til med dette rædselsfulde projekt og de kilometer af kabel det vil kræve for at levere de få megawatts der loves som enhedens “potentiale”

 

Europa der førte an med at bygge vind og solprojekter som resultat af en besættelse af kamp mod kuldioxidudledninger har siden erfaret at de hverken kan konkurrere med fossile brændsler og atomkraft. Frankrig er undtagelsen, idet man får det meste af sin elektricitet fra atomkraftværker. I England lider indbyggerne i stadig større grad af “brændstoffattigdom” da omkostningen til elektricitet fortsætter med at øges takket være en øget afhængighed af vind og solprojekter. 

Ikke alene lider det europæiske kontinent under en finansiel krise takket været fiaskoen med EU’s bestræbelser på at få 27 suveræne medlemsnationer til at handle i takt med hinanden, man står overfor en mangel på energi for at fastholde sin industrielle base og servicen som befolkningerne har brug for. 

Derfor på den “Globale Vindens Dag” så tag du blot på stranden, men husk at det er en ekstraordinær elendig måde at skabe energi. 

Den vil uden tvivl være på dagsordenen for det kommende Rio+20 topmøde der er selvskrevet som “det ‘institutionelle struktur for bæredygtig udvikling’ et system med global ledelse” med det mål at indføre FN’s Intergovernmental Panelet’s plan for at kontrollere verdens “sociale, miljømæssige og økonomiske” politik.

Du troede måske at vind- og solkraft kun handlede om elektricitet.
 

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Alan Caruba writes a weekly column, "Warning Signs", posted on the Internet site of The National Anxiety Center, and he blogs at http://factsnotfantasy.blogspot.com. His book, "Right Answers: Separating Fact from Fantasy", is published by Merrill Press.

Read more: Family Security Matters http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/only-if-the-wind-is-blowing?f=must_reads#ixzz1xhixycjA