Skat på sollys, ja hvorfor dog ikke?
Joseph Harris
En
regering der vokser sig større og større skal af ren og skær
nødvendighed også udvide sine indkomster (kaldet skatter), og derfor kan
den være meget opfindsom i skatteinddrivningsmetoderne, eller hvad man
ellers har lyst til at kalde det.
Da udtrykket “nedskæring af forbruget” bare ikke findes i nogen ordbog eller bog ejet af politikere så er eneste metode altså kun af forøge skatterne. Regeringen får Robin Hood til at ligne en amatør. Frederic Bastiat havde ret da han kaldte beskatning legaliseret plyndring.
Af de mere end 50 forskellige skatter vi har i dag på forbunds, stats og kommunal plan, følger her nogle få at de mere kendte og almindelige skatter: Forbundsindkomstskat, moms, broafgifter, færdelsgebyrer, hundeskat, skat på benzin, Social Security skat, syv forskellige skatter på brug af telefon, og listen fortsætter.
Vi laver ofte sjov med, hvordan politikerne ville finde på at beskatte den luft vi indånder, hvis de kunne. Vand er allerede beskattet. Hvis de dog blot kunne finde en metode til at inddrive en skat på sollys.
Vent lige et øjeblik - tro det eller lad være - det er blevet gjort!
I 1696 blev der indført en vinduesskat i England, og den fortsatte til 1800 tallet. På den tid var folket imod en indkomstskat, fordi den ville kræve at regeringen så kunne kende alles indkomst. Dette blev anset som en indtrængen i privatlivet, og et personlig angreb mod friheden (at tænke sig!). Endelig var der et lyst hoved der kom på ideen med at pålægge skat afhængig af hvor mange vinduer et hus har. Jo større et hus, des flere vinduer ville det have, hvilket tilfældigvis også betød at ejeren ville have en større indkomst. Og trods alt skulle den rige vel betale mere, fordi de jo har mere, ikke sandt?
Derfor var det en vinduesskat eller en sollysskat, eller hvad? Vinduer lader lyset komme ind, og at lukke et ville være det samme som ikke at være i stand til at nyde lyset. Selv i dag har nogle bygninger fra denne periode, tilmurede vinduer, en påmindelse om at en tidligere ejer benyttede ethvert smuthul for at undgå skatterne.
Da udtrykket “nedskæring af forbruget” bare ikke findes i nogen ordbog eller bog ejet af politikere så er eneste metode altså kun af forøge skatterne. Regeringen får Robin Hood til at ligne en amatør. Frederic Bastiat havde ret da han kaldte beskatning legaliseret plyndring.
Af de mere end 50 forskellige skatter vi har i dag på forbunds, stats og kommunal plan, følger her nogle få at de mere kendte og almindelige skatter: Forbundsindkomstskat, moms, broafgifter, færdelsgebyrer, hundeskat, skat på benzin, Social Security skat, syv forskellige skatter på brug af telefon, og listen fortsætter.
Vi laver ofte sjov med, hvordan politikerne ville finde på at beskatte den luft vi indånder, hvis de kunne. Vand er allerede beskattet. Hvis de dog blot kunne finde en metode til at inddrive en skat på sollys.
Vent lige et øjeblik - tro det eller lad være - det er blevet gjort!
I 1696 blev der indført en vinduesskat i England, og den fortsatte til 1800 tallet. På den tid var folket imod en indkomstskat, fordi den ville kræve at regeringen så kunne kende alles indkomst. Dette blev anset som en indtrængen i privatlivet, og et personlig angreb mod friheden (at tænke sig!). Endelig var der et lyst hoved der kom på ideen med at pålægge skat afhængig af hvor mange vinduer et hus har. Jo større et hus, des flere vinduer ville det have, hvilket tilfældigvis også betød at ejeren ville have en større indkomst. Og trods alt skulle den rige vel betale mere, fordi de jo har mere, ikke sandt?
Derfor var det en vinduesskat eller en sollysskat, eller hvad? Vinduer lader lyset komme ind, og at lukke et ville være det samme som ikke at være i stand til at nyde lyset. Selv i dag har nogle bygninger fra denne periode, tilmurede vinduer, en påmindelse om at en tidligere ejer benyttede ethvert smuthul for at undgå skatterne.
Blocked-up windows in Edinburgh
Lyt til en beskrivelse der stammer fra en noget usandsynlig kilde om dette emne, prædikanternes prins, Charles Spurgeon. I det han mindes sin barndom i sin selvbiogafi beskriver Spurgeon sin bedstefars, James Spurgeons palæ.
“Nogle af os kan huske vinduesskatten, der synes at betragte lyset som en unødvendig luksus, der således burde beskattes. Der blev betalt så meget for hver åbning, hvor lyset kunne komme ind, at præstens beskedne indkomst og økonomi tvang ham til at værelse efter værelse i palæet blev efterladt i mørket......
Sikken dog en skør hjerne der må have fundet på denne skat på sollys!. Den var uden tvivl, ment som en retfærdig måde at anslå størrelsen på et hus og således få fat i ejerens velstand, men tilfældigvis fik den indbyggerne i større huse til at lukke lyset ude, de da var for fattige til at betale.”
(C.H. Spurgeon selvbiografi bind 1, 1897).
Sådan var det. Hvis det om muligt kan beskattes da har politikerne ingen samvittighedskvaler når det drejer sig om at udnytte mulighederne. Vand, luf, sollys, hvem kunne dog forestille sig det? Huske Ronald Reagans ord om regeringens syn på økonomien:
“Hvis det bevæger sig, beskat det, hvis det bliver ved med at bevæge sig, så reguler det. Hvis det holder op med at bevæge sig, så subsidier det.”
Joseph
Harris has been a college professor and pastor since 1987. His writings
have appeared on stupidpoliticians.com, WND, Sword of the Lord,
Intellectual Conservative, Conservative Daily News, Canada Free Press,
Land of the Free and The Post Chronicle.http://www.wnd.com/2012/05/taxing-the-sunlight/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar