mandag den 16. juli 2012

Skal lægen indover ved rygestop

Hjælper proaktive lægelige midler til at holde op med at ryge?               

Det er en fejltagelse af behandle en frivillig opførsel som var det en sygdom, og derpå forsøge at “behandle” den.                   

Theodore Dalrymple
               
Trods den kraftige nedgang i antallet af rygere i befolkningen som hele, forbliver det dog i Vesten stadig den vigtigste årsag til død, som kunne forhindres. Men kan rygning forhindres ved terapeutisk intervention? Er rygning da en sygdom som lægerne kunne, eller burde forhindre og behandle? Hvis du accepterer National Institute of Health’s definition på afhængighed, som værende en kronisk tilbagevendende sygdom i hjernen er svaret Ja. Men NIH’s filosofi er dog tvivlsom.    
                                
Overalt i verden er der oprettet telefonhjælpelinjer, der kan hjælpe rygerne med at få bugt med vanen. Men gavner de i det hele taget, udover at give et antal mennesker beskæftigelse (som dog ikke bør undervurderes i disse svære økonomiske tider)? 


En afhandling i British Medical Journal 28. april foreslår et svar, og der er ingen belønning for at gætte hvad det er. Svaret er med et ord, NEJ!


Forfatterne til afhandlingen ønskede at se om mere intensiv og “proaktive” råd (vi ringer til dig regelmæssigt, for at plage dig) med eller uden tilbudet om gratis nikotinplastre, ville forbedre antallet af de som holder op med at ryge, sammenlignet med “standard støtte og råd.”    
               
Interessant nok var det kun 5355 svarende til 7% af de første 75272 der ringede til hjælpelinjen, efter forskerne begyndte at rekruttere deres ‘emner, der var villige til at sætte en dato på, hvornår de havde til hensigt at standse deres rygning eller forsøge derpå. Og af dem var det kun 2591 der var villige, og egnede til at deltage i forsøget. Husk venligst, at de som ringede til hjælpelinjen ikke nødvendigvis er repræsentanter for rygere som et hele. 


Forsøgspersonerne blev opdelt i fire grupper, de som fik standard støtte og råd, de som fik standard støtte og råd plus gratis nikotinplastre, de som fik udvidet støtte over telefonen og de som fik øget støtte over telefonen plus tilbuddet om gratis nikotinplastre. 70% af de som fik tilbudt gratis nikotinplastre tog imod det. 

Resultaterne var ikke ligefrem opmuntrende. 




Efter seks måneder var antallet af rygestoppere lav. Det var en anelse (dog absolut ikke signifikant) lavere hos de som fik tilbudt ekstra støtte sammenlignet med standardsstøtten, og de som fik tilbudt nikotinplastre endnu lavere. Ydermere var antallet af rygestoppere halvdelen af den selvrapporterede rate, målt objektivt ved niveauet af udåndet røg - med andre ord, cirka halvdelen af de som havde rapporteret at de var holdt op fortalte ikke sandheden. 


Overordnet set så var cirka 8% af de som var med i forsøget holdt op med at ryge seks måneder efter, 6,6% blandt de som fik plastre, og 9,4% hos de som ikke fik tilbudt plastre. Når man overvejer at kun 3,44% af menneskene der ringede til hjælpelinjen var villig til at deltage i forsøget så er dette ikke imponerende: Blot 0,28% af de som først ringede. 


Personligt forekommer det ikke mig det mindste overraskende. Det er en fejltagelse af behandle en frivillig opførsel som var det en sygdom, og derpå forsøge at “behandle” den. Lederartiklen der fulgte med forskningsdokumentet, skrevet af en australsk professor i sundhed, og leder af et center for “opførselsforskning, var ret nedslået over resultatet.” Skønt motivationen til selv at ville holde op ofte også ikke er tilstrækkelig, så synes de fleste eks-rygere at holde op uden professionel eller lægemedicinsk assistance. 


Med andre ord, mennesker der siger de ønsker at holde op, mener det ikke altid; men millioner har ment det, og det er lykkedes for dem, uden hjælp af læger. De læger der blot fortalte deres patienter at nu “skulle de tage sig sammen” havde faktisk ret, sammenlignet med de som mente at afhængighed af tobak var en kronisk tilbagevendende hjernesygdom. De havde åbenbart en meget mere sofistikeret opfattelse af menneskets formåen. 
                  
Theodore Dalrymple, a physician, is a contributing editor of City Journal and the Dietrich Weismann Fellow at the Manhattan Institute. His new book is Second Opinion: A Doctor's Notes from the Inner City.

http://pjmedia.com/blog/do-proactive-measures-by-doctors-aid-in-smoking-cessation/?singlepage=true

Ingen kommentarer:

Send en kommentar