Kan regering gøre noget rigtigt?

John Stossel

                            

Jeg er stærkt forbeholden over for det overtroiske, som astrologi eller troen på at “grønne jobs” vil redde miljøet og økonomien.” Jeg forstår appellen bag sådanne troslærer. Mennesker angler nemlig efter enkle svar og ønsker at tro, at nogen højere magt bestemmer vor skæbne. 

Den allermest socialt nedbrydende overtro af alle er den intuitive appellerende tro at problemer bedst løses, - klares af regeringen.                     

                                    

Meningsundersøgelser lader antyde at amerikanerne er utilfredse med regeringen. Dog når endnu en krise rammer, da siger menneskets naturinstinkt, “Hvorfor gør regeringen ikke noget ved det?”  Og politikere synes at være problem-løsere. Vi tror dem når de siger, “Jovist, vi kan!”

I 2008 da Barack Obamas tilhængere råbte, “Ja, vi Kan!” udtrykte de tro på regeringens magt til at løse problemerne. Nogle handlede som om Obama var en magiker som politiker, hvis valg ville afslutte fattigdom og ulighed og bringe os til “det øjeblik når havenes stigning stilner af, og vor planet begynder at få det bedre.”

I det mindste er mennesker kommet til at forstå at præsidenter - herunder denne præsident - ikke kan udføre mirakler. 

Med andre ord: Nej, de kan ikke - hvilket tilfældigvis er titlen på min nye bog.

Frie mennesker kan imidlertid udføre mirakler, hvilket er derfor “Nej’s” underoverskrift er: “Hvorfor regeringen fejler - men enkeltindivider lykkes det for.”

 

De som tror, at en elitegruppe af centralplanlæggere kan opnå mere end frie mennesker har brug for noget økonomisk realitetssans. Jeg håber min bog kan hjælpe. 

Mennesker overvurderer voldsomt evnen hos centralplanlæggere i forbindelse med at forbedre uafhængige  enkeltindividers handlinger. Det vi har erfaret ved at betragte regulatorerne er, at de næsten altid gør tingene værre. Hvis regulatorerne intet gjorde, da ville de selvjusterende mekanismer i markedet blødgøre de fleste problemer med mere finesse. Og for en mindre omkostning. 

Men det bliver ikke forstået. Folk siger rent instinktivt, “Der burde være en lov.” 

Hvis amerikanerne bliver ved med at stemme på politikere der ønsker at bruge penge og vedtage flere love, vil resultatet ikke blive et land med færre problemer, men et land der er ledet af gavebodssocialisme. Vi kan debattere betydningen af ordet “socialisme,” men der er ingen tvivl om, at vil vil være mindre velstående og mindre frie.  

Økonomer ville som de plejer fokusere på ordet “velstående” i den udtalelse. Men ordet “frie” der lyder mere tåget, er ligeså vigtig. Individet og individets frihed har betydning. Modstand mod restriktioner på enkeltindividets valgmulighed er ikke blot en tilfældig kulturel holdning, det er en moralsk indvending. Hvis kontrollen over vort eget liv ikke formindskes - hvis vi ikke kan fortælle pøblen, eller blot vor naboer, at de skal lade os være i fred - da forandrer noget i vor karakter sig.

Hver gang vi beder regeringen klare et eller andet problem, accelererer vi regeringens vækst. Hvis vi ikke forandrer den måde vi tænker på, vil vi ende som socialister, selvom ingen af os kalder os det. 

Stakkels os fattige mennesker. Vore hjerner er faktisk ikke designet til at foretage økonomiske ræsonnementer ligesom den heller ikke umiddelbart er designet til partikelfysik. Vi har udviklet os til at jage, søge mage, og holde øje med vore allierede, og med vore fjender. Dine forfædre må have haft masser af den slags aktiviteter, ellers ville du ikke være i live i dag og kan læse dette. 

De udviklede evner styrer stadig menneskelig aktivitet (moderniserede versioner omfatter, sport, kæresteforhold, almindelig sladder). Vi er så indstillet på at smadre fjender, tage os godt ud og indgå i politiske koalitioner. Vi er ikke gearet til at fornuftsmæssigt at regne ud, hvordan upersonlige markedskræfter løser problemer. Men det er for det meste disse upersonlige kræfter - lad os blot sige, denne stræben efter profit, som hos nogle medicinvirksomheder - der giver os et bedre liv. 

At lære at tænke i økonomiske termer - og at modstå impulsen til pro-centralplanlægning - er vort eneste håb for at redde Amerika fra en mere ynkelig fremtid. 

Ingen kan tiltros at klare økonomien. Jeg begyndte med at kritisere Obama, men Republikanerne vil muligvis kun klare det en smule bedre. Begge partier deler nemlig den samme fatale bedrageriske opfattelse at deres storslåede planer vil løse Amerikas problemer. Det vil de ikke.

Men op med humøret: At hævde at regeringen ikke er metoden til at løse problemer er ikke det samme som at sige at menneskeheden ikke kan løse sine problemer. Det vi nu endelig har erfaret er dette: Trods de forhindringer der skabes af regeringerne, da løser frivillige netværk - oprettet af private enkeltindivider - gennem frivillig foretagsomhed alle slags udfordringer. 

  John Stossel
John Stossel is a longtime award-winning broadcast journalist who hosts "Stossel" on the Fox Business Network. His newest book is "No, They Can't: Why Government Fails, but Individuals Succeed." To find out more about John Stossel, visit the Creators Syndicate
http://www.wnd.com/2012/04/can-government-do-anything-well/