Ramadan middag i Det Hvide Hus - detaljer

Obama's Iftar middag
           
George Neumayr

Han fremhæver Islam som en religion som Sandra Fluke kunne lide.        

   

Obamas politisk korrekte spin om Islam bliver mere og mere tåbelig. I selvsamme øjeblik han anklager kristne for at føre en “krig mod kvinder” fremstiller han Islam som en godvillig religion som Sandra Fluke kunne søge tilflugt i.                     

Han benyttede sine kommentarer ved dette års Iftar middag til at prise Islam som en kvinde-venlig religion. “Faktisk så lærer Koranen, ‘Om det er mand eller kvinde, hver af jer er lige overfor hinanden,” sagde han. For Obama er det Bibelen, ikke Koranen der er gennemsyret af patriarkalitet. Obama har forhånet, 2. Mosebog, 5. Mosebog og apostelen Paulus’ breve, men han ville aldrig vove at stille spørgsmål til Koranen, som han anser som hellig og uden fejl, uden behov for en politisk korrekt revision.

Hvis modstanden i Georgetown bliver for meget for Sandra Fluke, så kunne hun jo altid forsøge sig med lykken i den islamiske verden, hvor kvindernes rettigheder spredes som en skovbrand, ifølge Obama. Takket delvist Islam sagde han kan dette års Olympiske Lege kaldes, “Kvindens År,” da muslimske lande så generøst tillod nogle få kvinder at deltage: “Også, for første gang i den olympiske historie, omfatter hvert hold nu en kvindelig atlet. Og en af grundene er at på hvert hold fra et land med muslimsk flertal er der nu også kvinder med.”

Obama var i særlig grad godt tilpas med at kvinder fik chancen for at “stå op imod tanks” i Det Arabiske Forår. Intet beviser kønnenes lighed bedre end den lige mulighed for at dø. Obama synes ude af stand til at få sin favorit vælgerskare ude af tanke, og bemærkede med begejstring at en af de første “muslimske feltpræster ved et amerikansk college” er en kvinde, Saana Nadim. Hvordan mon imamerne ved middagen havde det ved den bemærkning? Uden tvivl surmuler de for sig selv om at Obama er en idiot, skønt en meget brugbar en af slagsen.

Obama krydrede også sin tale med hans sædvanlige bedrageriske forestillinger om Amerikas islam-venlige oprindelse. “Som jeg har bemærket før, holdt Thomas Jefferson engang en aftenmiddag her med en udsending fra Tunesien - måske de første Iftar i Det Hvide Huse for mere en 200 år siden,” sagde han. Bemærk Obamas væselagtige brug af ordet “måske.” Hvorfor mon?

Fordi han udmærket godt ved at det ikke var en Iftar middag men en forhandling om krig. I forsøget på at få afsluttet Barbarkrigen mod de islamiske pirater inviterede Jefferson den tunesiske ambassadør Sidi Soliman Mellimelli til Washington. Han invieterede ham til middag i Det Hvide Hus ikke for at ære Islam men for at få afsluttet en krig. Middagen fandt tilfældigvis sted samtidig med Ramadan. Jefferson skubede tidspunktet for middagen ud til efter “solnedgang” for at sikre sig at Mellimelli ville dukke op. Det var ikke, under nogen omstændigheder, under indtryk af det skulle være en Iftar middag.

Men Obama var ikke færdig med at vildlede sit publikum. “Og nogle af Jer, mens i ankom her til aften kan have set vor særlige udstilling, takket været vore venner ved Library of Congresse -- den Koran der tilhørte Thomas Jefferson. Og det er en påmindelse om, sammen med generationer af patriotiske muslimer i Amerika, at Islam - som så mange andre trosretninger - er en del af vor nationale historie.”

Han undlod at nævne at Jefferson havde købt Koranen for at forstå de holdninger og den taktik som Barbarpiraterne stod for. For Jefferson var den ikke en hellig bog, men en krigsmanual.

Ingen omtale af det på opslaget ved den “særlige udstilling.” (Hvis Obama virkelig ønskede at forundre sine muslimske venner så ville han have vist dem Jefferson’s Bibel” over på Smithsonian’s History Museum, der er en hyldest til Thomas Jefferson verdslige præferencer , ved at han i den fjernede alle referencerne i Bibelen til det overnaturlige. Jeffersons ‘verdsliggjorte’ Bibel var en forvarsel om den venstreorienterede Kristendom som Obama nu støtter.)

 

Obama konkluderede med sine bemærkninger med en absurd hyklerisk jubelsang til “religionsfrihed.” Mens han renser Kristendommen ud af det offentlige liv, ved at forbyde enhver offentlig omtale af den som er i konflikt med hans liberale diktater har Obama den frækhed at ytre sig om religiøs frihed som en “universel ret.”

I Obamas vision om Amerika, da tilhører Islam den “nationale historie,” mens jødedommen/kristendommen markerer et kapitel der helst skal glemmes.

.
                    
                        
   
George Neumayr, a contributing editor to The American Spectator, is co-author, with Phyllis Schlafly, of the new book, No Higher Power: Obama's War on Religious Freedom.