Håb - Forandring - Løfter - og Bedrag

Konventets sidste dag: Håb, Løfter og Bedrag

Joe Kaufman

Mens den nationale gæld ramte 16 billioner dollars på konventets første dag, så var det egentlig meget passede af den sidste dag markerede et års dagen for kollapset af den Obama støttede Solyndra (læs denne på synopsis, og denne).

Udover det var det helt klart den bedste og stærkeste aften ved DNC konventet, med kraftfulde taler af præsidenten og vicepræsidenten. Mens mange af ordene lød rigtig godt, så var der kun lidt substans bag dem, blot mere af den samme retorik der gennemsyrede de to foregående aftener - og så oven i mindst et par nye fornærmelser.

Kongresmedlem John Lewis fra Georgia var engang leder af den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Han kæmpede for at få afsluttet segegrationen, som han var offer for. Det giver ham imidlertid ikke ret til at benytte racespørgsmålet for at komme med et falsk politisk argument. En stor del hans tale omhandlede, hvad han og et antal Demokrater refererer til “vælgerundertrykkende love.” Han er vred, fordi nogle stater tvinger vælgerne til at fremvise ID før de stemmer. Han vil gerne have folk til at tro at Republikanske ledere er racister fordi de ønsker et opgør med vælgersvindel.

 

Som den der førte an i Pledge of Allegiance var tidligere kongresmedlem Gabrielle Giffords, en smuk kvinde, der blev skudt af en sindsforvirret mand der ville dræbe hende. Hun blev eskorteret til scenen af DNC’s Debbie Wasserman Schultz. Det var en måde, hvorpå Wasserman Schultz kunne komme frem for mængden uden at have mulighed for at komme med nogen skadende bemærkninger, noget hun ellers er vant til. Giffords gribende konventindtræden blev ødelagt af det som kan forekomme at være endnu et Demokrat angreb på religion.

Blot en dag efter DNC blev kritiseret for ikke at nævne ordet “Gud” på scenen, benyttede Caroline Kennedy, datter af afdøde præsident John F. Kennedy, et slet skjult angreb mod Den Katolske Kirke, da hun under sin tale fokuserede på kvinders rettigheder. Hun fastslog, “Som en katolsk kvinde, er jeg stærkt interesseret i forplantningssundhed, og i dag er det under angreb.” Derpå fortsatte hun med at klage over hvordan et antal stater begrænser kvinders adgang til forplantningssundhedspleje, det vil sige abort, en af de afgørende ting Kirken afviser.

Eksguvernør Charlie Christ fra Florida gav en tale med, hvor han faktisk ingenting sagde. Men den kendsgerning, at han talte ved konventet var en historie i sig selv, da han har været Republikaner det meste af sit liv. Hvis Republikanerne ellers ikke foragtede ham for her fornylig at skifte parti for at gå op imod Marco Rubio til U.S. Senatet, så var det denne handling der slog det sidste søm i hans politiske ligkiste.

Tidligere bejler som præsident, Senator John Kerry, gav en stærk tale - måske den bedste han har holdt, skønt den var meget negativ. Han forsøgte at skræmme publikum det bedste han har lært ved at sige at Mitt Romney, “har alle disse neokonservative rådgivere.” Sammen med disse bøhmænd, som han siger Romney “vil stole på,” understregede Kerry at Romney ingen udenrigspolitisk erfaring besidder. Men i betragtning af at Obama har omfavnet Det Muslimske Brodeskab, har hjulpet islamisterne med at få kontrol over Libyen og har optrådt svag over for Iran, udover nogle drab på terrorister, så ja kan omtrent hvem som helst være bedre.

Vicepræsident Joe Bidens tale var også stærk - sådan lød den i det mindste, Talens tema var “Osama bin Laden er død, og General Motors er i live,” to af de eneste positive ting som præsident Obama kan få kredit for. Talen indeholdt megen klassekamp, og dermed lignede den resten af konventet. Han sagde at Mitt Romney og Paul Ryan ikke “går ind for at bevare Medicare.” Dog ifølge Romney/Ryan planen er Medicare uforandret for de på 55 og ældre, og bliver ændret for de under 55, for at ordningen kan fortsætte også i fremtiden.

Flertalsindpiskeren Dick Durban introducerede præsident Obama, som har han gjort ved de to foregående konvents. Han gav en særlig hilsen til UAW, der havde medlemmer i mængden. Dette er den samme UAW (United Autmobileworkers Union) der forårsagede at den amerikanske bilindustri kollapsede og derpå fik gavn af kautionen til bilfabrikkerne. Durban der skrev Dream Act, roste præsidenten for  at bringe børn af ulovlige immigranter “ud af skyggen.” Skønt han ikke nævnte de lovlige immigranter der arbejder knaldhårdt på at blive statsborgere og derfor ikke har brug for at leve i skyggen.

 

Præsident Obama holdt også en stærk tale, men dog gav den kun lidt mening. Charles Krauthammer fra Fox News har beskrevet den “en af de mest indholdsløse taler jeg nogensinde har hørt på en national scene.” Obama blev ved med at fortælle seerne at de har et afgørende valg om, hvem de burde vælge som præsident de næste fire år, men han gav ikke megen grund til at seerne skulle vælge ham.

Han fastslog, “Nuvel, jeg lader ikke som om at vejen jeg udstikker er hurtig eller nem. Det har jeg aldrig gjort. I valgte mig ikke for at jeg skulle fortælle Jer det I vil høre. I valgte mig til at fortælle sandheden.” For snart fire år siden sagde Barack Obama, at han ville skære underskuddet ned med halvdelen ved afslutningen af hans første periode i embedet. Han sagde, hvis han ikke fik styr på økonomien på tre år, da ville han være en en-periodes præsident. Han sagde at folk valgte ham for at fortælle sandheden, men da han benyttede ordene “det har jeg aldrig gjort,” så var det ikke hele sandheden.

Han sagde, “Vi kan give flere skattelettelser  til virksomheder der lader jobs gå hertil fra udlandet eller vi kan begynde at belønne de virksomheder der åbner nye industrier og træner nye arbejdere og skaber nye jobs her....” Også med dette snyder han offentligheden. De skattelettelser han taler om er for at ‘lokke’ virksomheder tilbage til Amerika. Apple, Cisco, Pfizer og andre har alle sagt de ville lade mindst 1 billion dollars i virksomhedernes overskud der er overført til udlandet gå tilbage, hvis Obama ville lette virksomhedsskatterne. Hans svar til dem var at han ville højne skatterne, ikke lette dem.

Hans barske ord mod olieselskaberne var også foruroligende. Han fastslog, “Ikke som min modstander vil jeg lade olieselskaberne skrive dette lands energipolitik eller sætte vore kyster i farezonen, eller indsamle endnu 4 milliarder dollars i virksomhedsvelfærdsydelser fra vore skatteydere.” Samtidig var han villig til at betale Brasilien og Mexico med vore skattepenge så de kunne bore uden for vore kyster og derpå betale dem en gang til ved at sælge olien som vi selv kunne have udvundet. Hans forestilling om en stimulusplan er at stimulere andre nationers økonomier. 

 

Ydermere sagde han at han ville benytte de penge som Amerika ikke længere bruger på krig i Irak og Afghanistan til at nedbringe gælden. Dette mens de penge han omtaler var lånte midler til at betale for de krige. Det han siger er at han vil betale gælden med mere gæld.

Måske skulle Obama ikke have givet vælgerne så mange valg ved valget der nærmer sig, fordi med alt det Håb og Forandring han tilbød landet, så vil amerikanerne muligvis ende med endelig at se hvad det egentlig er: Tomme Løfter.

Det kunne ende med at de vil “gå fremad” - og vælge nogen anden.  

           

Joe Kaufman is a former candidate for United States Congress. He has been a writer for FrontPage Magazine since 2003.

http://frontpagemag.com/2012/joe-kaufman/dnc-final-day-hope-promises-and-deceptions/2/