Forførerens aften - Clinton manipulerer

Bill Clinton's Narre aften

           
Ben Stein       

Her følger nogle få observationer om Democratic National Convention.

Her først på aftenen så jeg en fremragende dokumentarfilm om det finansielle kollaps i Amerika i 2008. Det hedder “Inside Job.” Jeg var enig i hvert eneste ord - lige til sidst da den blev for partisk. Men den var et rigtig godt stykke arbejde.

Derfor formodedes at jeg skulle holde af Elizabeth Warren, ‘Den ‘indfødte’ amerikanske kvinde der stiller op for Demokraterne i Massachusetts. Hun er en meget ivrig kritiker af Wall Street, som jeg selv har været hele livet.

Men hvilket chok da hun så kom på. Hun er en rystende kamikaze af en politiker, der som mål har at sprænge alt på sin vej i luften. Hun kom simpelthen med en hoben anklager mod GOP (Republikanerne) og sagde, at hun kunne gøre det meget bedre. Men hun sagde aldrig - Hvordan. Og forresten er der ingen “hvordan” alligevel.

Mennesker er grådige og uærlige på mange, mange områder. De er som besat af penge. Det er religionen i Amerika. Både Demokrater og Republikaner lider under besættelse af penge. Hr. Obama er lige så meget under denne forbandelse som Hr. Bush, 43, var eller Hr. Romney er. 

 

Se blot på hvem han omgiver sig med: Valerie Jarrett, boligspekulant, åh undskyld -ejendomsudvikler. Indtil fornylig Rahm Emanuel. En kraftigt overbetalt tuskhandler. Han fik 7 millioner dollars for i bund og grund at skabe kommunale behæftelser “gonnections”, (som Meyer Wolfsheim kaldte det i “Gatsby”), Tim Geithner, tidligere boss for New York Fed, der fuldstændig forkludrede jobbet da 2008 indtraf, og som Obama gjorde til Skatteminister, Larry Summers, det ægte geni, men ingen fjende af Wall Street.

Mennesker er mennesker og de elsker penge og Wall Street har masser af dem. De vil dermed få en masse magt.

Men fru Warren gik helt og aldeles i selvsving da hun talte om, hvordan hr. Romney har sagt at virksomheder er mennesker. Fru Warren nærmest hulkede ind i kameraet om at virksomheder ikke har børn, ikke føler smerte, ikke græder, derfor er de ikke mennesker. Hun var så altereret at jeg troede hun ville gå i i gang med at synge til sine Indianske Amerikanske Guder (samme Warren påstår hun nedstammer fra indianerne - selvom det er blevet afvist som usandt synopsis kommentar)

Hold lige inde et øjeblik, professor Warren. Hvem tror du ejer virksomhederne? Hvem tror du får deres pensionmidler investeret i virksomheder? Hvem tror du får gavn af det, når virksomheder klarer sig godt? Hvem tror du arbejder i virksomhederne? Hvem tror du køber de varer og serviceydelser som virksomhederne tilbyder? (Selvfølgelig, tåbe som hun er, så hader hun dog allermest olieselskaberne)

Denne forestilling om at virksomheder er på en eller anden måde - ikke menneskelige - er bare så stupid. Er hun ikke professor ved Harvard Law School? Hvad foregår der mon lige der?

Plus at fru Warren har denne mærkelige vane med at presse sin tunge mod læberne og kinderne som var hun ved at efterligne en seksuel handling. Det var højst forstyrrende.

 

Men det var en god introduktion til Bill Clinton. Denne bondesnu ‘mirakelolie’ sælger, som min ven John Coyne kalder ham. begyndte straks med at belære Republikanerne om. hvor umoralske de er. Jovist!! Denne mand der fik en ung elev til at give ham oralsex i Det Ovale Værelse mens han talte i telefon med en Congressional Committee Chair, der placerede cigarer i denne kvindes private del, og derpå røg dem, efterfølgende løj om det, som blev anklaget for embedsmisbrug, belærer GOP om moral.

Det er uforfalsket kunst.

Denne mand der er med rette anklaget for noget der i umiskendelig grad ligner seksuelt overgreb bliver så hyldet der fra lægterne af kvinderne ved DNC. Det er bare helt fantastisk. Dette er ikke en opgave for den politiske analytiker. Det er en kæmpeudfordring for en psykoanalytiker.

Og talen forsatte i det uendelige, men de bedste dele af den var da Hr. Clinton i substansen sagde, “Disse nederdrægtige slyngler lyvende, hjerteløse vampyrer, myrdende Republikanere...vi forsøger at være venlige over for dem og elske dem og de er stadig de samme lyvende myrdende, stjælende slyngler de altid har været. Se hvor storslået venlige vi er overfor disse bastarder og alligevel vil de ikke samarbejde med os.”

De delegerede morede sig kosteligt.

Nogle få ting som Hr. Clinton ikke dvælede ved: Hr. Obama har smidt rundt regnet 5 billioner dollars ud af vinduet på tre og et halvt år, og vi har stadig en høj arbejdsløshed og det i længere tid end på noget tidspunkt siden Den Store Depression. Andelen af BNP der går til forbundsregeringen er vokset med næsten en trededel, til nu nærmere en fjerdedel af hele økonomien -- og hvad har vi fået for det?

Men den mest kugleskøre del af talen - der blev leveret med det bedste pokerfjæls a al Clinton var da han talte om den skrækkelige økonomi Hr. Obama arvede. Og det er sandt. Den var forfærdelig.

Hvad med den økonomi som George W. Bush overtog? En lurende recession. Den værste nedsmeltning af børserne siden Den Store Depression. Et nationalt nervøst sammenbrud over 9/11. Hr. Bush og hans hold fik trukket os igennem alt dette med beslutsomhed og stædighed og med skattenedsættelser der virkede.

Jovist, hans hold under Henry Paulson begik skrækkelige fejl i 2007 og 2008. Men Hr, Bush, 43, overtog en krise, fup med Internettet og børsmarkedskollapset, og fik bragt det under kontrol, fik beroliget nationen efter 9/11 og det får han ingen kredit for overhovedet. Jeg kan ikke lade være med at tænke på noget helt grundlæggende: Jeg erindrer ikke at Hr. Bush gav Hr. Clinton skylden for internetboblen og recessionen. Hr. Obama gør intet andet end at give George W. Bush skylden for alt.

 

Nuvel, den ægte tone ved konventet blev afsløret, da de delegerede Buuhede af beslutningen fra præsidenten om at sætte “Gud given” før ordet “evner” på en planche på scenen. Det var ikke et kønt syn.

Uanset hvad så kan Demokaterne ikke vaske den plet bort af, at være partiet der er begejstret over at nægte den ufødte rettigheder. Det er virkelig ondt.

Ellers var Hr. Clinton storartet.

Dog kunne jeg ikke lade være med at bemærke vor meget anderledes tilhørerne ved DNC ser ud i forhold til deltagerne ved RNC. En gruppe var blond, så glade ud, så tilfredse ud. De andre så ud som om at nu kunne de ikke længere på bøddelkareten,  et helt konvent af Mesdames Defarge. ( fra Charles Dickens bog To Byer - en hævngerrig dame der nyder at se sine fjender blive guillotineret.)

Der er forskellige stammer i Amerika. Nogle er glade. Nogle er glødrasende. Jeg ønsker de glade skal lede os.  

               
   
Ben Stein is a writer, actor, economist, and lawyer living in Beverly Hills and Malibu. He writes "Ben Stein's Diary" for every issue of The American Spectator.
            
http://spectator.org/archives/2012/09/06/bill-clintons-sham-night/1