Betal ikke Danegæld: Lærestykke for Vestens civilisation
Det er på tide at Rudyard Kipling's digt får en renæssanceClayton E. Cramer
Hvorfor kræver læreanstalter at eleverne holder et semesters (undertiden to)pause fra undervisning i Vestens civilisation? Vi
ønsker at de studerende skal kende vor civilisations historie fordi,
forbavsende nok, så bliver mennesker ved med at begå de samme tåbelige
fejl.
Historikerens håb - i det mindste denne historikers - er at de studerende vil anerkende tåbeligheden hos Rom i det første århundrede, og det fjerde århundrede før vor tid i Grækenland, og hos Weimar Republikken, Tyskland og alle de andre cirka ni zillioner andre øjeblikke i tidsaldrene -- og så ikke gentage dem! Det er muligvis en helt og aldeles håbløs opgave, men jeg vil forsøge.
Men dertil kan føjes endnu en god grund. Vesten har en rig arv af tro og fornuft som vi gerne ønsker de studerende forstår. Der er så mange historiske og kulturelle referencer i vore bøger og litteratur der vil forekomme meget mystiske om du ikke ved, hvorfra de stammer. Mine elever (nuvel, de fleste af dem) ved nu hvorfor "Spartansk" som tillægsord henviser til meget simple, eller basis tjenester eller forsyninger. De ved, hvad det at "krydse Rubicon" betyder - og at det at krydse den flod betød at "terningen er kastet." De forstår vigtigheden af ledelse i krig, fordi det var det grækerne benyttede til at besejre Perserne ved Marathon, Thermopylæ, og Salamis. De ved, hvorfor "Prætorianergarden" ofte betyder nogen der er helt fremme som den person eller instititution som den formodes at beskytte.
En uge blev fornylig viet til en diskussion om konflikten mellem centralisering og lokalstyre i Middelalderen. Kong Alfred den Store, den danske invasion af England og Alfred's bestræbelser på at uddrive danskerne af landet førte uundgåeligt til en diskussion om Danegæld. Danegælden var den skat som danskerne krævede af englænderne for at undgå yderligere forfald - og Englands beslutning om ikke længere at betale Danegæld er en del af historien om krigen der drev danskerne ud.
Under kulturudredningsdelen af undervisningen i klassen fandt jeg Rudyard Kiplings digt fra 1911 kaldet "The Danegeld" frem. Kort tid efter 9/11 kom dette forunderlige digt på mode igen over hele Vestens verden - indtil det blev moderne at hade og frygte George Bush mere end Osma bin Laden. Jeg havde tænkt mig at læse digtet selv, men besluttede at finde en dramatisk tilgang til det i stedet.
Efter nogen søgning fandt jeg en der læste det, sådan ganske fint. Det var ikke en særlig dramatisk oplæsning. Men det var den som læste, og stedet, der da fangede min opmærksomhed fuldt og helt.
Jovist, det var præsident Ronald Reagan der læste digtet ved et møde med National Security Planning Group i 1985, da vi stod over for et terrorbaseret bortførelsesproblem i Mellemøsten. (Som Mark Twain observerede, "Historien gentager aldrig sig selv, men i det mindste rimer den.") Det er meget uheldigt at Reagans arv med "Ingen Danegæld" altid vil være plettet af Iran-Contra affæren. (Strengt talt, var dette ikke at betale Danegæld - men er helt sikkert ikke det muskuløse svar som Kiplings digt fremmaner, ikke sandt?) Ikke destomindre, i det store skuespil i det tyvende århundredes historie er Reagans villighed til at stå fast overfor Sovjetunionen og bluffe dem med Stjernekrigsprogrammet så landet gik fallit, en meget kraftfuld påmindelse om hvad Kipling mente da han afsluttede det digt med:
Historikerens håb - i det mindste denne historikers - er at de studerende vil anerkende tåbeligheden hos Rom i det første århundrede, og det fjerde århundrede før vor tid i Grækenland, og hos Weimar Republikken, Tyskland og alle de andre cirka ni zillioner andre øjeblikke i tidsaldrene -- og så ikke gentage dem! Det er muligvis en helt og aldeles håbløs opgave, men jeg vil forsøge.
Men dertil kan føjes endnu en god grund. Vesten har en rig arv af tro og fornuft som vi gerne ønsker de studerende forstår. Der er så mange historiske og kulturelle referencer i vore bøger og litteratur der vil forekomme meget mystiske om du ikke ved, hvorfra de stammer. Mine elever (nuvel, de fleste af dem) ved nu hvorfor "Spartansk" som tillægsord henviser til meget simple, eller basis tjenester eller forsyninger. De ved, hvad det at "krydse Rubicon" betyder - og at det at krydse den flod betød at "terningen er kastet." De forstår vigtigheden af ledelse i krig, fordi det var det grækerne benyttede til at besejre Perserne ved Marathon, Thermopylæ, og Salamis. De ved, hvorfor "Prætorianergarden" ofte betyder nogen der er helt fremme som den person eller instititution som den formodes at beskytte.
En uge blev fornylig viet til en diskussion om konflikten mellem centralisering og lokalstyre i Middelalderen. Kong Alfred den Store, den danske invasion af England og Alfred's bestræbelser på at uddrive danskerne af landet førte uundgåeligt til en diskussion om Danegæld. Danegælden var den skat som danskerne krævede af englænderne for at undgå yderligere forfald - og Englands beslutning om ikke længere at betale Danegæld er en del af historien om krigen der drev danskerne ud.
Under kulturudredningsdelen af undervisningen i klassen fandt jeg Rudyard Kiplings digt fra 1911 kaldet "The Danegeld" frem. Kort tid efter 9/11 kom dette forunderlige digt på mode igen over hele Vestens verden - indtil det blev moderne at hade og frygte George Bush mere end Osma bin Laden. Jeg havde tænkt mig at læse digtet selv, men besluttede at finde en dramatisk tilgang til det i stedet.
Efter nogen søgning fandt jeg en der læste det, sådan ganske fint. Det var ikke en særlig dramatisk oplæsning. Men det var den som læste, og stedet, der da fangede min opmærksomhed fuldt og helt.
Jovist, det var præsident Ronald Reagan der læste digtet ved et møde med National Security Planning Group i 1985, da vi stod over for et terrorbaseret bortførelsesproblem i Mellemøsten. (Som Mark Twain observerede, "Historien gentager aldrig sig selv, men i det mindste rimer den.") Det er meget uheldigt at Reagans arv med "Ingen Danegæld" altid vil være plettet af Iran-Contra affæren. (Strengt talt, var dette ikke at betale Danegæld - men er helt sikkert ikke det muskuløse svar som Kiplings digt fremmaner, ikke sandt?) Ikke destomindre, i det store skuespil i det tyvende århundredes historie er Reagans villighed til at stå fast overfor Sovjetunionen og bluffe dem med Stjernekrigsprogrammet så landet gik fallit, en meget kraftfuld påmindelse om hvad Kipling mente da han afsluttede det digt med:
“We never pay any-one Dane-geld,
No matter how trifling the cost;
For the end of that game is oppression and shame,
And the nation that pays it is lost!”
Her følger så hele digtet:
IT IS always a temptation to an armed and agile nation,
To call upon a neighbour and to say:
"We invaded you last night - we are quite prepared to fight,
Unless you pay us cash to go away."
And that is called asking for Dane-geld,
And the people who ask it explain
That you’ve only to pay ’em the Dane-geld
And then you’ll get rid of the Dane!
It is always a temptation to a rich and lazy nation,
To puff and look important and to say:
"Though we know we should defeat you, we have not the time to meet you.
We will therefore pay you cash to go away."
And that is called paying the Dane-geld;
But we’ve proved it again and again,
That if once you have paid him the Dane-geld
You never get rid of the Dane.
It is wrong to put temptation in the path of any nation,
For fear they should succumb and go astray,
So when you are requested to pay up or be molested,
You will find it better policy to say:
"We never pay any one Dane-geld,
No matter how trifling the cost,
For the end of that game is oppression and shame,
And the nation that plays it is lost!"
Clayton E. Cramer is a software engineer and historian. His sixth book, Armed America: The Remarkable Story of How and Why Guns Became as American as Apple Pie (Nelson Current, 2006), is available in bookstores. His web site is www.claytoncramer.com.
http://pjmedia.com/blog/pay-no-danegeld-teaching-western-civilization/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar