Eliten afviser ham stadig

En elite der stadig forkaster ham

           
J.T. Young        

Man kan kun tolerere Jesus, hvis han ikke er Guds søn.

                    

Julen minder os om, at for nogle i vor “elite” så er Jesus ultimative forbrydelse den samme. Selvom totusind år adskiller dem, så er nogle medlemmer af den liberale elite i vore dage, ligesom eliten på Jesu tid - ikke villige til at acceptere Jesus som værende Gud.        

I Lukasevangeliet kapitel 22 genfortælles at Jesus bringes foran den højeste domstol i Jerusalem. Følgende beseglede hans skæbne: “og man spurgte ham: »Er du Messias, så sig det.« Jesus svarede: »Hvis jeg siger jer det, vil I alligevel ikke tro det.......Så råbte de i munden på hinanden: »Er du da Guds Søn?« Jesus svarede: »I siger det selv. Ja, jeg er!«

»Behøves der da flere vidner?« lød det rundt omkring. »Vi har jo selv hørt ham sige det.«

Trods alle de falske anklager og overtrædelser der blev rettet mod Jesus, så var det dette direkte spørgsmål om han var Gud og hans erkendelse af det, der forårsagede at eliten i hans eget samfund forkastede ham.

Mens vi står i en stadig mere verdsliggjort Jul er det tydeligt, at nogle medlemmer af vor egen selvudnævnte liberale “elite” på lignende vis forkaster Jesus, fordi han anses som være Gud. Imidlertid er vor elites afvisning ikke, fordi Jesu erkendelse krænker deres religiøse overbevisning, men fordi den legemliggør en religiøs tro.

Der er masser af rum til Julemanden i ikke religiøse sange, til at give gaver og til at fejre “årstiden” på denne tid af året. I en sådan ånd er Julen blot god og sjov, og allervigtigst - den er ikke religiøs.

Der er ingen mangel på andre verdslige “helligdage” (skønt rodordet i den terminologi der stammer fra “hellig dag” måske i irritation får nogle til at stoppe for at tænke efter) Det er præcis det modsatte! Der er en veritabel eksplosion af mindedage - nationale “helligdage” og endnu flere “anerkendelsesdage” såsom Jordens Dag. Få mennesker “fejrer” dem faktisk slet ikke - udover en fridag når det går højt og til en lille kofangermærkat i den anden ende af spektret.

Hvis nu Jesus blot kunne være med på programmet om ikke at være Gud ja så ville der heller ikke være noget problem med krybbespillene på Domhusets trapper ved juletid. Hvis hans tilhængere bare, ganske enkelt, kunne acceptere ham blot som et menneske - en vis mand, eller en god mand, eller måske endda en revolutionær mand (at foretrække i skikkelse af Che - ikke Washington), så kunne alt tilgives. Vore moderne tiders elite har masser af plads for mennesker af mange disse afskygninger - så lad dog Jesus være blot en af dem, ikke alle tre på en gang.

Problemet er at Jesus ikke vil nu, ligesom han ikke ville for to årtusinder siden. Og på grund af det, er det lige så klart, at var Julen ikke allerede en helligdag, en ægte Hellig Dag, så ville nogle medlemmer af den liberale elite kæmpe med næb og kløer for at forhindre den i at blive den nationale helligdag den er nu.

 

Årsagen til denne følelsesmæssige afvisning af Jesus som Gud går et godt stykke ud over blot disse elitæres grove misrepræsentation af First Amendments sprogbrug om  religion og til noget som Forfatningens Fædre aldrig havde til hensigt: At vende udelukkelsen af en statsstøtter religion til en statsstøttet udelukkelse af religion.

Den virkelige grund til disse elitæres forkastelse er deres behov for og krav om relativisme. Hvis alt er relativt så er alle tings værdi tilfældigt og skal være tilfældigt. I en endeløs parade af afskygninger i gråt, kan tingene skifte plads med vilje - det vil sige - deres vilje. Der er kun behov for mæglere til at pege på tingenes værdi. Og selvfølgelig er det for disse elitære deres rolle. Alle vi andre kan blot følge med så godt vi kan og måske håbe på at komme til at forstå - senere.

Problemet med Gud er at Gud er alt andet end relativ. Gud er absolut. I stedet for disse elitæres mélange af grå, så er Gud sort og hvid. Der er godt og ondt, og der er frelse og fordømmelse - alt sammen på Guds betingelser ikke vores. Der er ikke plads i en sådan verden til det som disse elitære forestiller de kan gøre bedst, og allermest ønsker: At definere verden efter deres egne forestillinger.  

Således ikke for at sige at sådanne elitære ikke vil tolerere religioner. Det er bare det at religioner skal kende deres plads. Disse elitære er sådan set glade for at se religioner som kulturelle fælder, fremfor udtryk for Gud. Således kan de afvises med et alfaderligt klap på hovedet. For disse elitære er religioner ikke om Gud, de er blot spændende.

Der er ingen mere fyldestgørende demonstration af Gud end skillelinjen for disse elitære ved deres helt anderledes behandling af Julen frem for Påsken.

Disse er de vigtigste helligdage i den kristne kalender. Den førstnævnte er langt lettere for disse elitære at verdsliggøre, end sidstnævnte. Hvem kan nemlig ikke fejre en fødsel? Alle er jo blevet født. I modsætning hertil er der kun en person der er opstået fra de døde. Det uomtvisteligt beviset på at være Gud. Gud er så meget tilstede i Påsken, at det er umuligt af skille ham fra den.

For kristne, hvis der ikke var nogen Påske så heller ingen Jul. For disse elitære kan der kun være Jul, de ignorerer Påsken.

Verden har forandret sig meget i de tyve århundreder siden Jesus, men nogle af vore eliter har ikke - på nogen vis. Hvordan vover Jesus dog at udfordre deres myndighed. Selv i denne elitismens fiktive tidsalder så er der dog en ting der ikke vil blive tolereret: Nogen der bekender at være Gud.    

                    

J.T. Young served in the Department of Treasury and the Office of Management and Budget from 2001 to 2004 and as a Congressional staff member from 1987 to 2000.

http://spectator.org/archives/2012/12/24/an-elite-that-still-reject-him