onsdag den 26. december 2012

'Fremad' mod fortiden!

‘Fremad’ mod Fortiden?

           
Thomas Sowell
       
Obama forbliver glemsom over de lektioner Kina og Indien har måttet lære på den hårde måde.       
                    
Det politiske slogan “Forward” tjente Barack Obama fint ved dette års valgkampagne. Det sagde at han gik fremad, mens Republikanerne “gik tilbage til den forfejlede politik, der først og fremmest har bragt os ud i dette rod.”        

Det var flot politisk retorik og stort politisk teater. Ydermere gjorde Republikanerne faktisk intet for at udfordre de rystende svage formodninger. Det kunne de have gjort med nogle få barske kendsgerninger der ville have fået de formodninger til at falde som et korthus.
 
Meget mere er involveret end dette års politiske kampe. Ordet “Fremad” har været et politisk kampråb på venstrefløjen i mere end hundred år. Det har næsten været lige så meget brugt som venstrefløjens yndlingsord “lighed,” der går mere end to hundrede år tilbage.

Den forførende holdning om økonomisk lighed har appelleret til mange mennesker. Pilgrimmene begyndte med en forestilling om ligelig deling. Kolonien i Georgia begyndte med meget lignende ideer. I Midtvesten grundlagde Storbritanniens Robert Owen - der introducerede begrebet “socialismen” - kolonier baseret på fællesskab og økonomisk lighed.

Læs disse artikler på synopsis: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2010/04/socialistisk-eksperiment-gav-en-dejlig.html

Det som disse idealistiske eksperimenter alle havde til fælles, var at de alle fejlede.

De lærte på den barske måde at mennesker ikke ville udrette så meget for det fælles gode som de ville for deres eget gode. Pilgrimmene døde nærmest af sult ved denne elktion. Men så lærte de af den. Land der havde været fælles ejendom blev til privat ejendom, og dermed produceredes en masse mere føde.

Lignende eksperimenter blev forsøgt i en større skala i andre lande rundt om i verden. I de største eksperimenter - Sovjetunionen under Stalin og Kommunist Kina under Mao - døde folk helt bogstaveligt af sult i millionvis.

I Sovjetunionen døde mindst 6 millioner af sult i 1930’erne, i et land med noget af den mest frugtbare jord i Europa, et land der engang havde været storeksportør af korn. I Kina døde ti millionvis af sult under Mao.

Trods det venstrefløjen synes at tro, så eksisterer den private ejendomsret ikke blot for de menneskers skyld som har ejendom. Amerikanere der ikke ejer en stump land har rigeligt med føde, fordi vort land stadig har privat ejendom, selvom venstrefløjen gør deres bedste for at pålægge restriktioner på ejendomsretten både på landet og i byerne.

Den anden store udstilling af den egalitære venstrefløj er fremme af en enorm ulighed i magt, samtidig med man udnytter økonomisk ulighed.

Det er ikke nogen tilfældighed at de som er gået helt i selvsving over den økonomiske ulighed mellem den ene eller to procent og så resten af os andre fremmer en langt farligere koncentration af politisk magt i Washington - hvor langt færre end en procent af befolkningen i stadig større omfang fortæller 300 millioner amerikanere, hvad de må og hvad de ikke må gøre, på alle områder fra deres lyskilder og toiletter til deres sundhedsbehandling.

Denne bevægelse i retning af central planlægning under etiketten “fremad” er faktisk at gå tilbage til et system der er fejlet i lande rundt om i verden - under såvel demokratiske og diktatoriske regeringer og blandt folk af faktisk enhver race, tro og nationalitet.

Det er en sag når konservative ledere som Ronald Reagan og Margaret Thatcher erklærede at central planlægning er en fiasko. Men det som virkelig slår det sidste søm i kisten er at før afslutningen af det 20. århundrede er både socialistiske og kommunistiske regeringer rundt om i verden begyndt at forlade central planlægning.

Indien og Kina er de største eksempler. I begge lande blev nedskæringer på regeringens kontrol over økonomien fulgt af dramatisk forbedrede økonomiske vækstrater, der har løftet millioner af mennesker ud af fattigdommen i begge lande.

Det ultimative ironiske er, at i de fleste friske internationale undersøgelser af de frie markeder, ja da er verdens mest frie marked stadig Hong Kong - i et land der stadig styres af kommunister! Men de kinesiske kommunister har i det mindst lært, på den hårde måde, den lektion som Barack Obamas synes at være glemsom over for.

Vi går “fremad” mod en til hudløshed gentagen forfejlet fortid ved at følge en karismatisk leder, og det efter et 20. århundrede, hvor karismatiske ledere har ført nationer ud i hidtil uforventede katastrofer.
            
Thomas Sowell is a senior fellow at the Hoover Institution, Stanford University, Stanford, CA 94305. His website is www.tsowell.com. To find out more about Thomas Sowell and read features by other Creators Syndicate columnists and cartoonists, visit the Creators Syndicate Web page at www.creators.com.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar