mandag den 10. december 2012

Testoteron og politiske vredesudbrud

Hvordan Testosteron igangsætter politiske optøjer


DR. LAINA FARHAT-HOLZMAN                                                         
De fornærmedes og rasendes oprør er ikke kun noget der hører den muslimske verden til, skønt det er blevet en standard kulturøvelse der. Jeg husker studenterdemonstrationerne i 1968, rasende demonstrationer der spredtes over Europa og Amerika. Vi mente så at “studenterne” ejede revolutionerne; men de er blot kanonføde. Jeg fik min doktorgrad ved USC da forelæsningerne blev afbrudt af knust glas på universitetsområdet. I månedsvis blev klasserne flyttet, jeg blev undervist udendørs efter de evindelige fup bombetrusler. Hvorfor ødelagde studenterne deres universitet?

Nogle af de studerende var virkelig oprigtigt rasende over deres magtesløshed overfor de voksnes myndighed. Men andre sluttede sig til optøjerne - og det både unge kvinder og mænd - der ofte gik i seng med hinanden bagefter. Demonstrationerne frigjorde både andrenalin og sexhormoner. Ingen taler om dette, men jeg mener at nutidens muslimske optøjer ikke er spor anderledes.

Vi er blevet vænnet til synet af rasende skrigende mænd der pløjer gennem gaderne efter enhver indbildt “krænkelse” af deres religion. Disse urostiftere er næsten alle mænd, fra skæggede islamister med en dagsorden, som den blev beskrevet af en journalist der betragtde demonstrationerne i Cairo, som “fodbold hooligans.” Jeg så dem jo selv på TV, unge mænd uden skæg i vestligt fritidstøj. Jeg spekulerede på, hvorfor disse tilsyneladende verdslige muslimer deltog. Var de virkelig så krænkede over denne dumme film eller var der en anden årsag? 
 

Dette ikke for at være imod det at føle sig krænket; Islam er dog krænket ved den blotte tilstedeværelse af den moderne verden der jo efterlader den i støvet. Men de er ikke tilstrækkeligt ktænkede til at undlade at benytte moderne midler til kommunikation våben og propaganda. De er heller ikke uvillige til at producere deres egen krænkelser: TV-serier såsom den provkoerende og direkte bevisligt falske Protocols of the Elders of Zion, en konspirationshistorie brygget sammen af det hemmelige russiske politi i 1899.

Men da jeg så disse unge og tilsyneladende moderne mænd skrige på gaden huskede jeg igen belejringen af den amerikanske ambassade i Teheran i 1979. Mange af de råbende unge mænd (og endog kvinder) var universitetsstuderende, men de ægte aktører der kravlede over murene og indtog ambassaden var beskæggede og alt for lange i spyttet til at være studenter. De var islamistiske operatører.

Unge mænd i den muslimske verden har virkelig meget at være utilfredse med. De er utilfredse med at deres økonomier er smadrede, at der kun er meget få jobs der er værd at beskæftige sig med, at de ikke kan gifte sig, og de keder sig. Familielivet i den muslimske verden er efter vestlig standard undertrykkende og kvælende. At gå ud på gaderne og oparbejde en ‘krænket’ vrede er en udløsning for det som eller kunne være rettet mod myndighederne. Og muslimsk vrede er et godt skjul for andre dagsordener.

Læg mærke til at det formodede “Muslimske Forår” i Cairo bestod af meget forskellige typer. Vor presse interviewede charmerende engelsktalende der desperat ønskede et moderne samfund som i Europa. Vi tænkte blot slet ikke på, hvor få de er i Cairo, hvor det helt store flertal er uvidende, fattige og parate til at tro ethvert konspirationsrygte og uden at stille spørgsmål.

Flertallet på pladsen var mere eller mindre verdslige og moderne, og unge kvinder spillede en stor rolle. De betalte for deres frimodighed ved at blive voldtaget og gennembanket både af politiet og de samme islamister der voldtog Lara Logan, en journalist fra 60 Minutes. Cairo er berygtet for horder af unge, tilsyneladende vestligt sindede mænd der leder efter enhver uledsaget kvinder der vover sig ud i det offentlige rum. Jeg kan se testoteronforgiftningen myldre frem.

Den tåbelige anti-Islam amatørfilm var krænkende, men det helt store flertal af de som var med i optøjerne rundt om i verden havde ingen mulighed for at se den. De var blot klar til aktion, og filmen var forvarslet, ikke sagen. Næste gang du ser vrede pøbel på gaderne da overvej de mange psykologiske og sociologiske problemer der har gjort dem skøre.

Disse demonstrationer er aldrig nogensinde spontane. De er altid organiserede og planlagt. Hvis der ikke var kameraer ville de ikke indtræffe.
                           

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is a historian, lecturer, and author of How Do You Know That? You may contact her at Lfarhat102@aol.com or www.globalthink.net.
               

Ingen kommentarer:

Send en kommentar