Hvordan Testosteron igangsætter politiske optøjer
DR. LAINA FARHAT-HOLZMAN
De
fornærmedes og rasendes oprør er ikke kun noget der hører den muslimske
verden til, skønt det er blevet en standard kulturøvelse der. Jeg
husker studenterdemonstrationerne i 1968, rasende demonstrationer der
spredtes over Europa og Amerika. Vi mente så at “studenterne” ejede
revolutionerne; men de er blot kanonføde. Jeg fik min doktorgrad ved USC
da forelæsningerne blev afbrudt af knust glas på universitetsområdet. I
månedsvis blev klasserne flyttet, jeg blev undervist udendørs efter de
evindelige fup bombetrusler. Hvorfor ødelagde studenterne deres
universitet?
Nogle
af de studerende var virkelig oprigtigt rasende over deres magtesløshed
overfor de voksnes myndighed. Men andre sluttede sig til optøjerne - og
det både unge kvinder og mænd - der ofte gik i seng med hinanden
bagefter. Demonstrationerne frigjorde både andrenalin og sexhormoner.
Ingen taler om dette, men jeg mener at nutidens muslimske optøjer ikke
er spor anderledes.
Vi
er blevet vænnet til synet af rasende skrigende mænd der pløjer gennem
gaderne efter enhver indbildt “krænkelse” af deres religion. Disse
urostiftere er næsten alle mænd, fra skæggede islamister med en
dagsorden, som den blev beskrevet af en journalist der betragtde
demonstrationerne i Cairo, som “fodbold hooligans.” Jeg så dem jo selv
på TV, unge mænd uden skæg i vestligt fritidstøj. Jeg spekulerede på,
hvorfor disse tilsyneladende verdslige muslimer deltog. Var de virkelig
så krænkede over denne dumme film eller var der en anden årsag?
Dette ikke for at være imod det at føle sig krænket;
Islam er dog krænket ved den blotte tilstedeværelse af den moderne
verden der jo efterlader den i støvet. Men de er ikke tilstrækkeligt
ktænkede til at undlade at benytte moderne midler til kommunikation
våben og propaganda. De er heller ikke uvillige til at producere deres
egen krænkelser: TV-serier såsom den provkoerende og direkte bevisligt
falske Protocols of the Elders of Zion, en konspirationshistorie brygget sammen af det hemmelige russiske politi i 1899.
Men
da jeg så disse unge og tilsyneladende moderne mænd skrige på gaden
huskede jeg igen belejringen af den amerikanske ambassade i Teheran i
1979. Mange af de råbende unge mænd (og endog kvinder) var
universitetsstuderende, men de ægte aktører der kravlede over murene og
indtog ambassaden var beskæggede og alt for lange i spyttet til at være
studenter. De var islamistiske operatører.
Unge
mænd i den muslimske verden har virkelig meget at være utilfredse med.
De er utilfredse med at deres økonomier er smadrede, at der kun er meget
få jobs der er værd at beskæftige sig med, at de ikke kan gifte sig, og
de keder sig. Familielivet i den muslimske verden er efter vestlig
standard undertrykkende og kvælende. At
gå ud på gaderne og oparbejde en ‘krænket’ vrede er en udløsning for
det som eller kunne være rettet mod myndighederne. Og muslimsk vrede er
et godt skjul for andre dagsordener.
Læg
mærke til at det formodede “Muslimske Forår” i Cairo bestod af meget
forskellige typer. Vor presse interviewede charmerende engelsktalende
der desperat ønskede et moderne samfund som i Europa. Vi tænkte blot
slet ikke på, hvor få de er i Cairo, hvor det helt store flertal er
uvidende, fattige og parate til at tro ethvert konspirationsrygte og
uden at stille spørgsmål.
Flertallet
på pladsen var mere eller mindre verdslige og moderne, og unge kvinder
spillede en stor rolle. De betalte for deres frimodighed ved at blive
voldtaget og gennembanket både af politiet og de samme islamister der
voldtog Lara Logan, en journalist fra 60 Minutes. Cairo
er berygtet for horder af unge, tilsyneladende vestligt sindede mænd
der leder efter enhver uledsaget kvinder der vover sig ud i det
offentlige rum. Jeg kan se testoteronforgiftningen myldre frem.
Den
tåbelige anti-Islam amatørfilm var krænkende, men det helt store
flertal af de som var med i optøjerne rundt om i verden havde ingen
mulighed for at se den. De var blot klar til aktion, og filmen var
forvarslet, ikke sagen. Næste gang du ser vrede pøbel på gaderne da overvej de mange psykologiske og sociologiske problemer der har gjort dem skøre.
Disse
demonstrationer er aldrig nogensinde spontane. De er altid organiserede
og planlagt. Hvis der ikke var kameraer ville de ikke indtræffe.
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is a historian, lecturer, and author of How Do You Know That? You may contact her at Lfarhat102@aol.com or www.globalthink.net.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar